Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norges geografiske Opmaaling - Norges geologiske Undersøkelse - Norges Hypothekbank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staaende, Statsinstitution i Norge, hvem Landets
Opmaaling saavel som Udarbejdelsen af hele
Landets officielle Kortværk — Land- og
Søkort — paahviler. N. g. O. oprettedes 1773
nærmest i den Hensigt at udarbejde Kort til
militært Brug, hvilken Opgave dog snart
udvidedes. N. g. O. lededes indtil 1917 af en
Officer af Armeens Generalstab, Oberst ell.
Oberstløjtnant, med et Sekretariat. For øvrigt
fordeles Arbejdet mellem 5 Sektioner: For
geodætiske Arbejder, for topografiske
Arbejder med Landkortudgivelse, for
hydrografiske Arbejder med
Kystkortudgivelse, for Gravure og
Korttrykningsarbejder samt for
fotografiske og galvanoplastiske
Arbejder. I Spidsen for hver af de to førstnævnte
Sektioner stod en Kaptajn af Armeens
Greneralstab, i Spidsen for den tredie Sektion en
Søofficer, Kommandørkaptajn ell. Kaptajn, og i
Spidsen for hver af de to sidstnævnte Sektioner
en teknisk uddannet Mand. N. g. O. har nu
(1924) et fast ansat Personale af tilsammen c. 100
Personer, hvorhos der hver Sommer afgives
tilsammen c. 25 Officerer af Armeen og
Marinen til Arbejdet i Marken. Opmaalingsarbejdet
udføres sædvanligvis i Maalestokken 1 : 50000,
undtagelsesvis i 1 : 100000 og 1 : 25000. Opmaalt
er nu største Delen af Landet med Undtagelse
af en Del af Finmark Fylke. Ang. Kortudgivelse
henvises til Slutn. af Afsn. »Alm. Topografi«
under Norge. Fra 1872—1917 var N. g. O.
forenet med Armeens Generalstab, idet de ved
N. g. O. tjenstgørende Officerer og
Underofficerer af Generalstaben tilsammen udgjorde
dennes »topografiske Afdeling«. Spørgsmaalet om
en Forandring i den bestaaende Forbindelse
mellem Generalstaben og N. g. O. blev forelagt
for Stortinget 1910. Propositionen, hvis
Behandling blev udsat, foreslog Forbindelsen med
Generalstaben ophævet, idet der ved denne
oprettes en egen militær-topografisk Afdeling,
imedens N. g. O. organiseres som et selvstændigt,
direkte under For svar sdepartementet staaende
geografisk Institut. Denne Plan gik først
igennem 7 Aar senere. Ved Planen af 9. Febr 1917
blev Formaalet for N. g. O. angivet at være:
at udføre alle Arbejder vedk. Landets
Kortværker — saavel Land- som Søkort — at
udgive disse samt officielle Farvandsbeskrivelser
og Underretning for Søfarende og tillige at
besørge Landets topografiske Beskrivelse,
endvidere at besørge den for en eventuel
økonomisk Opmaaling fornødne Triangulering.
Opmaalingen blev helt uafhængig af Generalstaben
og sattes direkte under Forsvarsdepartementet.
Chefen for Opmaalingen fik nu Titlen af
Direktør, og Stillingen skulde besættes med en
Officer, som tidligere havde gjort Tjeneste i
Opmaalingen. Under Chefen hører et Bibliotek,
Regnskabsførsel og Kortsalget, medens
Opmaalingens Virksomhed fordeltes paa 6 Afdelinger:
1) Den geodætiske Afdeling, hvorunder hører
astronomiske, trigonometriske og Basismaalinger,
Præcisionsnivellement og
Vandstandsobservationer; 2) Den topografiske Afdeling, hvorunder
Landets topografiske Kortlægning, Kortenes
Tegning, Redaktion og à jour-Hold samt den
topografiske Beskrivelse hører; 3) Gravure- og
Korttrykningsafdelingen, som besørger de tekniske
Kortarbejder, Algrafi, Kobberstik, Litografi og
Trykning; 4) Den fotografiske Afdeling, hvor
Kortene fotograferes med Heliogravure og
Galvanoplastik; 5) Generalstabens topografiske
Afdeling, hvor militære Maalinger og
Rekognosceringer udføres. Den staar direkte under
Generalstaben, men Personalet kan anvendes til
alm. Kortlægningsarbejder; 6) Norges
Søkortværk, som udfører alle Arbejder vedrørende
Søkortenes Optagelse, Udarbejdelse og à
jour-Hold. Som Chefer for disse Afdelinger ansættes
Personer, som har tjenstgjort i vedk. Afdeling
af Opmaalingen. Der ansættes desuden en
Regnskabsfører og en Bestyrer af Kortsalget og en
Sekretær samt et tilstrækkeligt Antal
Topografer, Hydrografer, Korttegnere, Gravører.
Litografer, Trykkere og øvrige Personel. 1923
fejrede Opmaalingen sit 150 Aars Jubilæum.
(Litt.: C. M. de Seue. »Historisk Beretning
om N. g. O.« [Kria 1878]. Derhos Artikler i
»Norsk militært Tidsskrift« for 1881, 1883, 1885
og 1892 samt i Tillægshæfte 1879).
(P. N.). M. H.
Norges geologiske Undersøkelse er en
videnskabelig Institution, hvis Opgave det er at
udforske Landets Geologi. Ved Siden deraf
søger den at tilvejebringe Oplysninger af praktisk
Bet. vedk. de Næringsveje, der er knyttede til
Mineralriget. Institutionen oprettedes 1858 under
Ledelse af Prof. Theodor Kjerulf og den senere
Bergmester Tellef Dahll. Dens første Opgave
var at levere et geol. Oversigtskort over
Landet. Et saadant i 1 : 1000000 var færdigt 1877.
Tidligere (1858—65) var paa Foranledning af
Departementet for det Indre udkommet et Kort
i større Maalestok, 1 : 400000, over Hamar, Kria
og Kristiansand Stifter. I nyere Tid (1915) er
udg. et geol. Oversigtskort over det sydlige
Norge i 1 : 1000000. Endvidere er udkommet 81
saakaldte Rektangel- og Gradavdelingskort i
Maalestok 1 : 100000, navnlig over Egne, som
omgiver de 3 Hovedbyer, Kria, Trondhjem og
Bergen. N. g. U. har endvidere udgivet en
Række Skrifter af videnskabeligt og praktisk
Indhold. Institutionen har en Direktør og 8
Geologer fast ansatte; endvidere engagerer den
midlertidige Medarbejdere for Rejser i
Sommermaanederne. Budget 90000 Kr om Aaret. (Litt.:
»N. g. U. Smaaskrifter Nr 1 og 2« [1922]).
(H. R.). J. P. R.
Norges Hypothekbank, oprettet ved Lov
af 18. Septbr 1851 (afløst af Lov af 28. Juni
1887), er en af Staten med Grundfond udstyret
Pantlaanindretning med Hovedsæde i Kria og
»Laanekontorer« i Bergen, Trondhjem og
Tromsø. Dens Formaal er til Støtte for Landets
Jordbrug at formidle Laan mod Pant i fast
Ejendom inden for Rigets Grænser. Der maa
ikke udlaanes mere end 3/5 af Ejendommens
Jordværdi og indtil 2/5 af Takstsummen for de
til Ejendommen hørende nødvendige
Bygninger. Laan kan kun ydes paa 1. Prioritet ell.
med Prioritet mod Sikkerhed efter Statskassen,
Norges Bank, en offentlig Stiftelse ell. paa
Ejendommen hvilende stedsevarende Afgifter. Denne
Belaaningsgrænse gælder i Praksis alene
Landejendomme. Paa Bygninger i Købstæder og
Ladesteder udlaanes ikke over 0,5 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
