Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Normabidrag - Normalbudget - Normaler ell. Mønstertyper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aar. Et særligt N. fastsættes efter lignende
Regler for det Bidrag, der paalægges Barnefædre
til uægte Børns Mødres Underhold en Maaned
før og en Maaned efter Fødselen og til
Udgifterne ved selve Barselfærden. De nugældende
N. er fastsatte for Tiden fra 1. Juli 1923—30.
Juni 1924. — De højeste Bidrag er de for Kbhvn,
Frederiksberg og Gentofte Kommuner fastsatte:
Bidraget til Børnene udgør her 324, 252, 252 og
150 Kr for de forsk. Aldersperioder, og til
Moderen 25 Kr maanedlig og 20 Kr henh. til
Underhold og Barselfærd. De laveste Bidrag er
fastsatte for en Del nørrejyske Amter og udgør:
168, 144, 120 og 96 Kr for Barnet og 20 og 20 Kr
for Moderen.
A. D. B.
Normalbudget, et een Gang for alle opstillet
opstillet Overslag over samtlige Statens normale
ell. ordinære Indtægter og Udgifter, saaledes at
kun de ekstraordinære Indtægter og Udgifter
bevilges fra nyt af i hvert Finansaar; i Modsætning
til den alm. Ordning, hvorefter samtlige Statens
Indtægter og Udgifter, de ordinære og normale,
allerede ved tidligere Love hjemlede, lige saa
vel som ny ekstraordinære, skal bevilges fra
ny af i hvert Finansaar. Hensigten med at
opstille et een Gang for alle fastslaaet N. kan
være forsk. Den kan være et Forsøg paa at
fremme Sparsommelighed i Statsforvaltningen
ved længst muligt at holde Statens Indtægter
og Udgifter inden for de ved N. trukne ret
snævre Grænser. Dette var saaledes Hensigten,
dengang et N. — og aarlige Statsbudgetter —
første Gang indførtes i Danmark, nemlig ved
Reskr. 11. Apr. 1841. Dengang skulde nemlig det
samlede N. indeholde det Beløb, hvortil
Statsudgifterne skulde bringes ned, og de aarlige
Budgetter skulde saa vidt muligt holde sig inden
for N.’s Rammer og kun efter nøje Overvejelser
afvige derfra. Men Hensigten kan ogsaa være
den at indskrænke Folkerepræsentationens
Bevillingsret ved at begrænse denne til de
ekstraordinære Nybevillinger. Dette var Hensigten, da
N. anden Gang indførtes i dansk offentlig Ret,
nemlig i Fællesforfatningen af 2. Oktbr 1855.
Grl. 5. Juni 1849 havde bestemt, at samtlige
Statens Indtægter og Udgifter skulde opføres paa
den aarlige Finanslov, og at ingen Udgift
maatte afholdes, som ikke var bevilget paa
Finansloven; den havde derfor ligesom de fleste
nyere Forfatninger givet Rigsdagen hvert Aar
formelt fuldstændig Hals- og Haandsret over alle
Statens Finanser. Det var denne Rigsdagens
fuldstændige Udgiftsbevillingsret, og dens
Adgang til derved at beherske Administrationen,
som Oktoberforfatningen (s. d.) vilde
indskrænke ved at indføre et N., der, jfr § 52, kun kunde
forandres ved Lov, men som ifølge den 7.
midlertidige Bestemmelse foreløbig skulde fastsættes
af Kongen. Alene de ekstraordinære Indtægter
og Udgifter skulde derefter bevilges af
Rigsraadet ved særegne Tillægslove for hver — da
toaarig — Budgettermin. Dette N. gik endnu
over i Grl. 18. Novbr 1863, men kunde nu, jfr
§ 54, ikke blot ændres, men endog helt hæves
ved Lov, og ophævedes derfor ogsaa i Marts
1866, kort før selve Rigsraadet helt ophævedes
ved Grl. 28. Juli 1866. For Rigsdagens Omraade
blev N. aldrig indført; dertil var Rigsdagens
Uvillie mod at opgive noget af sin Bevillingsret
alt for stor og dens Magt alt for stærk.
I øvrigt maa det erindres, at selv hvor et
Parlament, saaledes som den danske Rigsdag,
formelt har fuldstændig fri Bevillingsmyndighed
over samtlige Statens Indtægter og Udgifter
uden formelt at være bundet af noget N., vil
det dog reelt være bundet til normalt at
bevilge Statens ordinære Indtægter og Udgifter,
idet det er forpligtet til at lægge de bestaaende
Indtægts- og Udgiftslove til Grund: den
fuldstændige Frihed til at nægte Bevillinger
eksisterer derfor kun ved de ekstraordinære
Bevillinger. For saa vidt er Forskellen da alligevel
reelt ikke saa stor mellem den alm. Ordning
og den, hvor der ved Lov er fastslaaet et
N., ell. hvor, som i England, uden at der
formelt tales om N., kun en Del af Statens
Indtægter og Udgifter hvert Aar bevilges paa
Finansloven, idet den største Del een Gang for
alle er hjemlet ved faste Love og derfor
kan indkræves og afholdes af Regeringen
uden ny aarlig Bevilling fra Parlamentets Side.
K. B.
Normaler ell. Mønstertyper for Maal
og Vægt (eng. standard, fr. étalon) er
Maalestokke, Rummaal og Vægtlodder, som angiver
Norm for lovbestemt Maal og Vægt. Efter deres
Anvendelse deles N. i forsk. Grupper med forsk.
Grad af Nøjagtighed. Ved den forud for
Justeringen af Maale- og Vejeredskaber foretagne
Undersøgelse prøves deres Nøjagtighed ved
Sammenligning med de saakaldte Brugs-N.
Disse maa f. Eks. i Tyskland ikke have Fejl, der
overstiger 4/10 af den for de paagældende
Redskaber fastsatte Justertolerance. Da Brugs-N.,
navnlig ved stærk Benyttelse, er udsatte for
Slid, maa deres Nøjagtighed engang imellem
prøves ved Sammenligning med andre N., som
kaldes Kontrol-N. Disses Fejl maa i
Tyskland højst være 1/4 af den for Brugs-N.
tilladte, altsaa 1/10 af Justertolerancen. Kontrol-N.
sammenlignes inden for bestemte Frister med
de saakaldte Hoved-N., som er endnu
nøjagtigere end de førstnævnte, men ikke har nogen
bestemt Fejlgrænse; dog regnes i Alm. med c.
1/20 af den for Kontrolnormalerne fastsatte
Fejlgrænse. Endelig sker der med visse Mellemrum
en Sammenligning mellem Hoved-N. og
Kopierne af Rigsprototyperne. Selv Rigsprototyperne
er imidlertid ikke sidste Instans, idet disse,
ganske vist med adskillige Aars Mellemrum,
sammenlignes med de internationale Prototyper,
nemlig Meterprototypen og Kilogramprototypen
i det internationale Bureau for Maal og Vægt i
Sèvres ved Paris. Paa denne Maade er for de
Lande, der benytter det metriske System,
Ensartetheden i Maal og Vægt sikret, hvilket er af
stor Betydning.
De danske Rigsprototyper for Maal og Vægt
er en Meterstok og et Kilogramlod, begge af
Platin-Iridium, som 1889 blev hjembragt fra det
internationale Bureau for Maal og Vægt.
Det britiske Riges Normalmaal er en
Messingstang, hvori der er indsat to Guldstifter, som er
i Plan med Stangens Overflade, og midt i hver
er der anbragt en lille Prik. Afstanden mellem
Prikkernes Midtpunkter ved en Temp. af 62° F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
