Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norrman, Herman - Norrström - Norrtälje - Norrøn - Norsjø - Norsjø-Skiens Kanalen - norske Arbejderparti, Det - norske Arbejdersamfund, De forenede - norske Boghandlerforening, Den, se Boghandel - norske Enkekasse, se Enkekasser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
prægtigt virkende »Ved Aakanten« (1898), Thiel’s
Gal. i Sthlm en Mængde Arbejder (heriblandt
Selvportræt [1901]), Prins Eugen »Taagen
letter« (1904), Kunstmus. i Kbhvn »Efter Regn«.
A. Hk.
Norrström [’nårström], det nordligste og
vigtigste af Mälarens, 3 Udløb gennem Sthlm til
Østersøen. N. er 1 km lang og c. 200 m br.
G. G.
Norrtälje [’nårtæljə], By i Uppland, Sthlm’s
Län, 4928 Indb. (1923), ligger paa begge Sider af
N.-Aaen mellem Søen Lommaren og
N.-Fjorden. Byens vigtigste Indtægtskilde er dens
udmærkede Badeanstalt, hvis Gytjebade har
vundet stor Anseelse. Badetiden er Juni—Septbr.
Mellem den egl. By og den nogle Minutters Vej
derfra ved Fjorden liggende Badeanstalt
strækker sig en smuk Park med Societetshus. N. fik
sine Byprivilegier af Gustaf II Adolf, der her
anlagde en Geværfabrik, som bestod indtil 1842.
N. hed opr. kun Tälje, men fik til Adskillelse
fra Södertälje i 1500’erne sit nuværende Navn.
N. har regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Sthlm, hvortil der ligesom til Uppsala gaar en
smalsporet Jernbanelinie.
G. G.
Norrøn er genoptaget fra oldnorsk norrønn,
der dels brugtes om det for Norge og Island
fælles Skrift- og Talesprog, dels om Personer
ell. Ting hørende til ell. stammende fra Norge.
Ordets ældste Form er norðrønn, der egl.
betegner »kommende fra Nord«, hvilken Bet.
endnu foreligger i norsk Dialekt N. »nordlig (om
Vind)«. Samme Ord er oldtysk nordröni og
angelsachsisk norþern (eng. northern).
Endelsen synes at være den samme som i latinsk
extraneus.
H. F.
Norsjø (Nordsjø), Indsø i Nedre
Telemarken, Bratsberg Amt, 15 m o. H., 59,7 km2
stor, c. 30 km lang og indtil 3,5 km br., med en
største Dybde af c. 176 m, er den nederste af
Telemarkens mange større Indsøer; den
modtager ved Sauerelven Tilløb fra Hitersdalsvand.
ved Bøelven fra Seljordsvand og ved Eidselven
fra Flaavand, Kviteseidvand og Bandaksvand.
N. er en smuk Indsø; i dens nedre og smalleste
Del er begge Bredder klippefulde og
skovbevoksede, længere mod Nord bliver dens vestre
Bred lavere og frembyder venlige, vel
opdyrkede Bygder, medens Østsiden fremdeles
bibeholder sin Karakter. Under Farten paa N.
har man Udsigt til de vakre Lifjelde (1500 m)
mellem Hiterdal og Seljord. Ved Anløbsstedet
Ulefos (se Hollen Herred) paa Søens
Vestside er Udgangspunktet for det storartede
Kanalanlæg Bandak-Norsjøkanalen (se
Bandaksvand), der i Forening med den allerede 1861
aabnede N.-Skienskanal tillader
Dampskibsfart fra den sejlbare Skiensfjord op til Dalen ved
Bandaksvandets vestre Ende, ialt 105 km. I den
tidligere Langfos er nu anlagt to Sluser,
hvorved Skibene hæves op i Hjellevandets Bassin,
hvorfra fortsættes til det vakre Løveid, hvor
man ved fire Sluser, indsprængte i Fjeldet,
passerer Skotfos og Firingsfos; herfra fører en
lang, i Fjeldet indsprængt Rende frem til N.
Slusernes Dimensioner er c. 38 X 7 m, med
Vanddybde c. 2,6 m. Udgifterne ved Anlægget,
der paabegyndtes 1855, og som ved en større
Flom 1860 led adskillig Skade, udgjorde ialt c.
920000 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«, A.
Helland, »Bratsberg Amt« [Kria 1900];
»Nordsjø-Skienkanalen. En oversigt over kanalens
anlæg og driftshistorie til 1911« [Skien 1913]).
(N. S.). M. H.
Norsjø-Skiens Kanalen, se Norsjø.
norske Arbejderparti, Det, er
Arbejderklassens ældste og største virkelig politiske
Organisation i Norge, stiftet 22. Aug. 1887 i
Arendal. N. A. byggede fra første Færd af paa
Fagforeningerne, som allerede dengang havde
begyndt at spille en socialpolitisk Rolle. 1889
stillede Partiet sig paa Socialdemokratiets
Grund. 1890 demonstrerede det 1. Maj første
Gang for 8-Timersdagen, 1892 begyndte det
aabent at arbejde for Opløsning af Norges Union
med Sverige og for Indførelsen af en
»demokratisk Republik«. Efter at Fagbevægelsen 1899
havde faaet en egen Landsorganisation, blev dog
Samarbejdet med denne i alle vigtigere
Spørgsmaal fortsat, men til det 1903 stiftede »Norges
Socialdemokratiske Ungdomsforbund« kom N. A.
snart i et vist Modsætningsforhold, ligesom der
inden for Fagbevægelsen 1908—12 opstod en
Opposition, som tog Sigte paa at gøre
Fagbevægelsen til en bevidst socialistisk (syndikalistisk)
Bevægelse. Det afgørende Gennembrud for denne
radikale Opposition kom 1918, da »Norges
Kommunistparti« blev stiftet. 1919 besluttede dette
Parti at slutte sig til den 3., kommunistiske
Internationale og at optage Indførelse af
Raadssystemet og Proletariatets Diktatur efter
moskovitisk Mønster paa sit Program. Jan. 1921
skilte dog de fleste af de gl. Førere sig ud af
Kommunistpartiet og dannede Norges
socialdemokratiske Arbejderparti
med egen Organisation og egne Presseorganer,
der straks traadte i Kampforhold til det ny,
kommunistiske Parti. Ved Stortingsvalgene 1921
fik dette reorganiserede, revolutionære N.
A. 192000 Stemmer og 29 Mandater, medens
Socialdemokraterne (»Højresocialisterne«) kun
opnaaede 80000 Stemmer og 8 Mandater til
Stortinget 1922—24. Ved Kommmunevalgene
Efteraaret 1922 fik N. A. et Flertal i 27
Kommunestyrer og i 9 Kommuner valgtes lige mange
Kommunister og Borgerlige. N. A. havde 1923
14 Dagsaviser og 22 Blade, der udkom 2—3
Gange ugentlig. Inden for Partiet indtraadte
imidlertid i dette Aar en dybtgaaende Splittelse
mellem en Gruppe, ledet af Martin Tranmæl,
der vil udvikle det kommunistiske Program paa
national Grund, og en anden Gruppe, ledet af
Stortingsmand Olav Scheflo, der underordner
sig Sovjets Direktiver og har et nøje
Samarbejde med Moskva.
K. V. Hammer.
norske Arbejdersamfund, De forenede,
en Sammenslutning af Landets ældre
Arbejderforeninger uden faglig Karakter, stiftet i
Kristiansand 4. Aug. 1885. D. f. n. A. blev som
Organ for Arbejderklassens Interesser
efterhaanden overfløjet af det norske Arbejderparti (s.
d.), men fik sin Betydning ved at danne
Grundlaget for »Arbejderdemokraternes«
Organisation, ell., som den nu kalder sig, det radikale
Folkeparti (s. d.).
Wt. K.
norske Boghandlerforening, Den, se
Boghandel, S. 549.
norske Enkekasse, se Enkekasser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
