Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norway Iron - Norwaypine - Norwich (By i England) - Norwich (By i Connecticut, U. S. A.) - Norwich (By i New York, U. S. A.) - Norwood - Norwood - Nosairier - nosce te ipsum - Nosean - Noske, Gustav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norway Iron [’nå’əwei-’a^iən], en i Udlandet
ofte brugt Betegnelse for svensk Svejsejern.
Norwaypine [’nå.əwei-pa^in] er i U. S. A.
den officielle Benævnelse paa Pinus resinosa,
der tidligere var meget udbredt i Kanada, New
England og Egnen om de store Søer, men nu
er næsten opbrugt. Veddet forhandles under
Navnet Redpine.
E. Su.
Norwich [’nårit∫ ell. ’nåridз], By i det
østlige England, Hovedstad i Norfolk ved
Sammenløbet af de to sejlbare Floder Yare og
Wensum, 32 km oven for Yarmouth, med (1921)
120653 Indb. De forsk. Bydele er forbundne med
10 Broer; den ældste af disse, Bispebroen,
byggedes 1295. Paa en Høj midt i Byen staar en
Borg, engang Normannernes vigtigste Punkt i
Norfolk, nu Museum. I Nærheden er den smukke
gotiske Skt-Andreas-Hal, opr. en Klosterkirke,
og den smukke Torveplads omgivet af gamle
Bygninger, hvoriblandt Raadhuset, opført af
sort Flint. Den største og prægtigste af Stadens
36 Kirker er Katedralen, delvis opført i
normannisk Stil 1091—1510, med et 96 m højt
Taarn. Det biskoppelige Palads er meget
gammelt, men ofte ombygget. Latinskolen er i et
Kapel fra 1318. Endelig har N. flere Hospitaler,
Stiftelser samt højere Læreanstalter. N. er en
gammel By og Midtpunktet for Norfolks
Industri. 1336 og 1575 indvandrede Hollændere, der
bragte Væveriet til Blomstring. Franske
Hugenotter indførte i 17. Aarh. Urmageri.
Skibsbygning var vigtig i Træskibenes Tid. Senere kom
ny Industrigrene til, saaledes især Fabrikation
af Skotøj, Sennep, Olie, Stivelse, Chokolade og
Blaaelse. Kun Smaaskibe kan gaa op til N. 5
km S. f. Byen ligger den gamle Landsby
Caistor St Edmund, engang den rom.
Standlejr Venta Icenorum.
G. G.
Norwich [’nårit∫, ’nåridз eller ’nå.əwit∫], By
i U. S. A., Stat Connecticut, ligger 58 km ØSØ.
f. Hartford og har Uld- og Bomuldsvæverier.
(1920) 22904 Indb.
G. Ht.
Norwich [’nårit∫, ’nåridз eller ’nå.əwit∫], By
i U. S. A., Stat New York,, ligger 153 km VSV. f.
Albany ved Chenango River og Chenango
Kanalen. (1910) 8242 Indb. I Omegnen findes
betydelige Stenbrud.
G. Ht.
Norwood [’nå.əwud] (Upper N. og South N.),
to velhavende Villa-Forstæder S. f. London,
mellem Sydenham og Croydon, har flere
Institutioner for Velgørenhed og højere
Undervisning og (1921) 67293 Indb.
G. G.
Norwood [’nå.əwud], Navn paa flere Byer
i U. S. A. N. i Massachusetts er en sydvestlig
Forstad til Boston med c. 10000 Indb. N. har
Bogtrykkerier o. a. Industri.
G. Ht.
Nosairier (Nossairier) — efter en anden,
mindre rigtig Udtale af Ordet: Ansairier —, et
Religionssamfund i det nordlige Syrien, hvis
Medlemmer fra gammel Tid af udgør
Hovedbefolkningen i det efter dem opkaldte
Djebel-el-Nosairi, den Kalkstenskæde, der danner
en nordlig, omtr. 900 m høj Fortsættelse af
det egl. Libanon. N. kan derfor ret vel kaldes
et syrisk Folk. De sydligste N. findes lidt N. f.
Tripolis; som deres Sydgrænse nævnes ofte
Nahr-el-kebir (Eleutheros), 30 km NØ. f.
Tripolis. Nordgrænsen dannes af Floden Aasi
(Orontes). N. kalder sig Muhammedanere og er
i Virkeligheden ikke lidet paavirkede af dem,
særlig af Shiiter, men de har ogsaa staaet
under Indflydelse af Kristendom, Gnosticisme,
Ismaelitter, ligesom de tillige har bevaret
Elementer af oldsyrisk Naturdyrkelse. Deres
Religion holder de hemmelig for Fremmede, ja de
fleste N. modtager kun delvis Oplysning om den,
da den nøjere Kendskab kun meddeles faa og
efter højtidelige Indvielser o. l. Udenforstaaende
ved derfor ikke nøjere Besked med deres
Religion. Gennem Josef Catafago i Beirut har man
dog 1847 erhvervet nogle af deres Katekismer
og religiøse Formularer, skrevne paa Arabisk
(udg. i Journ. Asiatique [Paris 1848]). Senere
lærte man nogle religiøse Digte (udg. af
Clément Huart i Journ. Asiatique 1879) at kende.
En N., der 1865 gik over til Protestantismen,
har i Beirut udg. andre Oplysninger (Udtog i
Journal American Oriental Soc., VIII [1866]).
Det er klart, at N. nærer en særlig
Ærbødighed for Ali, som de gør til en Art
Fremtrædelsesform af Guddommen. Det fortælles ogsaa,
at Gud — efter hvad N. mener — er traadt
frem i Menneskeskikkelse 12 Gange paa Jorden,
som Abraham, Moses, Jesus, Muhammed o. s. v.,
men at Gud siden, da disse fandt Modstand paa
Jorden, har draget sig tilbage til Solen. N. tror
paa en Art Sjælevandring, de onde ɔ: deres
Fjender, bliver til Dyr; men de gode ɔ:
troende N. slipper hurtig igennem, renses, helliges
og faar Plads mellem Stjernerne. Sædelæren
hos N. skal følge gode Grundsætninger, men
den føres1 ingenlunde altid ud i Livet; Sæderne
skal ofte være temmelig raa. Om Oprindelsen
til N. vides intet sikkert. Plinius omtaler et
Folk af lignende Navn i denne Egn af Syrien,
maaske deres Forfædre; andre antager, at
Navnet N. betyder »smaa Kristne« og er givet dem
af deres Fjender. N. har tidligere haft en Del
Selvstændighed, men Tyrkerne, under hvem de
staar, berøver dem stadig flere af deres
Særrettigheder, da N. ikke, som f. Eks. Maronitter
og andre Kristne, beskyttes af Europæerne. Paa
Korstogenes Tid var N. meget udbredte i
Mesopotamien og Syrien. Nu angives deres Tal
forskelligt. Der synes dog at være 100000 i
Syrien, hvortil kommer en Del uden for
Stammelandet. (Litt.: Carsten Niebuhr,
Voyage, III; René Dussaud, Hist. et rel.
des Nosairis [Paris 1900]).
V. S.
nosce te ipsum (»kend dig selv«), lat.
Oversættelse af det gr. Gnothi seauton.
H. H. R.
Nosean (Noselit), et Mineral af
Sodalitgruppen, er et svovlsyreholdigt Silikat af
Lerjord og Natron (Na2SO4,3NaAlSiO4); det danner
graa, regulære Krystaller (Rombedodekaedre)
og er hyppig som underordnet Bestanddel i
visse natronrige Eruptivbjergarter, især Fonolit;
det findes saaledes ved Andernach (Rhinen),
Hohentwiel (Baden) o. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Noske, [’nåskə], Gustav, tysk Politiker, f.
i Brandenburg 9. Juli 1868. Han begyndte som
Træarbejder, redigerede senere
socialdemokratiske Dagblade i Königsberg og Chemnitz, var
fra 1906 socialdemokratisk Rigsdagsmedlem og
viste i denne Egenskab særlig Interesse for Hær-
og Marinespørgsmaal. Under Verdenskrigen gik
han med sit Partis krigsvenlige Centrum,
bragte i Novbr 1918 som Regeringens Fuldmægtig et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>