Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Novaković, Stojan - Novalis - Novara - Nova Scotia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fredsunderhandlingerne i London, hvor han
ved sin kraftige Optræden tvang Tyrkerne til
Eftergivenhed. Som Videnskabsmand har N. haft
fremragende Bet.; han har skrevet baade en
serb. Sproglære (2. Udg. 1902) og en serbisk
Litteraturhistorie (2 Udg. 1871) samt en serbisk
Bibliografi (1741—1876). Endvidere har han
udgivet fl. ældre Sprogværker, samt talrige
Afhandlinger om serbisk Sprog og Historie.
E. E.
Novalis, se Hardenberg, F.
Novara, Prov. i det nordvestlige Italien i
Landskabet Piemont, begrænses af Schweiz
samt de italienske Provinser Como, Milano,
Pavia, Alessandria og Torino. Arealet er 6602 km2
med (1921) 726272 Indb. ell. 110 paa 1 km2. Den
nordlige Del af N. er en Alpeegn, der opfyldes
af Forgreninger fra de penninske og lepontiske
Alper, hvorimod den sydlige tilhører Po-Sletten
mellem Ticino og Dora Baltea. Bl. de mange
Kanaler nævnes Canale Cavour, der
gennemskærer N. fra SV. til NØ. Der dyrkes Ris,
Hvede, Majs, Vin og Kastanjer. Silkeavlen er vigtig
og Kvægavlen ligeledes. Desuden udvindes lidt
Guld og Jern samt Bygningssten, og der
produceres Lærred, Uld- og Bomuldstøj, Papir, Læder,
Maskiner, Lys og Spiritus. N. deles i 6 Kredse,
Domo-d’Ossola og Varallo i Bjergene, Pallanza
og Biella i Bjergforlandet og N. og Vercelli paa
Sletten. — Hovedstaden N. ligger 87 km
ØNØ. f. Torino, 1591 m o. H. (1921) 56180 Indb.
N., der er et vigtigt Jernbaneknudepunkt
mellem Torino og Milano, var indtil 1830 omgivet
af Volde, der nu har givet Plads for Gader og
smukke Promenader; den har en Domkirke med
Baptisterium fra 4. Aarh., Kirken San
Gaudenzio fra 1577 med ejendommeligt Klokketaarn, et
stort Hospital fra 9. Aarh. samt fl. Paladser og
Mindesmærker. Desuden findes Lyceum,
Gymnasium, Museum for rom. Oldsager samt
Tekstilindustri og Fabrikation af Hatte og Fajance, og
N. er et vigtigt Punkt for Handelen med Hvede,
Ris, Kokons, Hør og Vin. — N. er det gl.
Novaria og hørte i Middelalderen til Milano. 1513
tabte Franskmændene et Slag ved N., og 1849
sejrede Østerrigerne her over Sardinierne.
(H. P. S.). C. A.
Nova Scotia [eng. ’nouvə-’skou∫a] (New
Scotland, Ny Skotland, Prov. af
Dominion of Canada, bestaar af Halvøen N. S., der
begrænses af St Lawrence-Bugten mod N.,
Atlanterhavet mod Ø. og S. og Fundy-Bugten mod
V., og som ved den 18 km brede Tange
Chignecto er forbundet med New Brunswick, samt
af Øen Cape Breton, der ved det smalle
Canso-Stræde skilles fra N. S.’s Østkyst. Arealet er
55500 km2, og Folketallet var 1921 523837 ell. 9,4
pr km2 (1911: 492338 Indb.). Kysten er
klippefuld, stærkt indskaaret og rig paa gode Havne,
men er farlig p. Gr. a. Taage. Fundy-Bugten,
bekendt for sit Tidevand, har paa beskyttede
Steder frugtbare Marskenge. N. S.’s højeste
Punkt naar kun 335 m, men største Delen af
Prov. ligger lavere end 150 m. N. S. tilhører det
appalachiske Bjergland (Granit, palæozoiske
Sedimenter). Kullagene paa Cape Breton Øen (en
Del af det canadiske Kuldistrikt) er Kanadas mest
produktive. Dalene har Moræneland; Toppene
er — som i Skotland — afrundede, men
skovklædte. Klimaet er fugtigt, og i Forhold til den
sydlige Beliggenhed er Vinteren streng
(Halifax: Juli 18,2°, Jan. ÷ 5,6°). Angivelserne af
Skovarealet varierer fra 31 til 57 % af N. S.
Træerne er især Bøg, Ahorn, Birk og
Naaletræer. N. S. er den næstbedst befolkede Provins
i Kanada; Bebyggelsen er især ved Kysterne og
de korte Floder. 1911 var der 104 Mænd pr 100
Kvinder; Bybefolkningen udgjorde 38 %, men
vokser stærkt. N. S.’s samlede Befolkning tager
derimod kun langsomt til. Der fandtes (1921)
kun 1969 Indianere. 77 % af Befolkningen
stammer fra Englændere og Skotter, c. 11 % fra fr.
Acadiere, c. 8 % er af tysk Oprindelse. 93 %
af hele Befolkningen er født i Kanada. Der er
c. 29 % Katolikker, lige saa mange Metodister
og Baptister, c. 22 % Presbyterianere og c. 15
% Anglikanere. N. S. har tvungen Skolegang,
men Loven overholdes ikke strengt. 1921 var
der 2898 Skoler med 109483 Elever. Acadierne
sørger for, at deres Børn faar en fr.
Opdragelse. N. S. har endvidere 4 Universiteter og en
større Landbrugsskole. — N. S. hører ikke til
Kanadas frugtbareste Provinser. 1922 var kun
1,7 % af Arealet dyrket som Agerland, og c. 4,3
% var Eng og Græsmark. Der dyrkes især
Havre, Kartofler og Hvede. Høhøsten er meget
betydelig, og man gaar mere og mere over til
at lægge Vægten paa Tilvirkningen af Smør og
Ost. 1891 fandtes der 61000 Heste, 333000 Stkr
Hornkvæg, 324000 Faar og 52000 Svin.
Annapolis-Dalen er bekendt for sin Frugtavl (især Æbler).
De store Skove, der helt er i Privateje, gav
1921 Varer for 10,3 Mill. $, dels Tømmer
(udføres til Vestindien, England og Sydamerika),
dels Papir ell. Papirmasse (6 Fabrikker).
Fiskeriet er Kanadas største. Torsk og Hummer
er lige vigtige, derefter kommer Sild, Makrel,
Helleflynder og Laks. Fangstværdien anslaas til
1,7 Mill. £ aarlig. 1921 beskæftigede Fiskeriet til
Søs 16000 Mand og i Land (især ved
Konservesindustri) 9500 Arbejdere. Bjergværksdriften er
meget vigtig. Kulfelterne dækker mere end 2500
km2 og frembringer (1921: 5,7 Mill. t) over
Halvdelen af Kanadas Kul. Udmærket Jernmalm
findes, men brydes kun lidt (1921: 151000 t Jern,
der dog mest stammer fra newfoumdlandsk
Malm). Endvidere findes Guld, Kobber, Salt og
Petroleum. Industrien er endnu ringe, men i
stærk Vækst. Foruden Konserves fremstilles
især Jern- og Maskinvarer. Bygning af
Træskibe har tidlig været vigtig; nu findes ogsaa
moderne Jernskibsværfter. 1919 beskæftigede
Industrien 2249 Fabrikker med 25880 Arbejdere.
1921—22 eksporteredes for i alt 29,3 Mill. $; der
importeredes Fødevarer for 18,9 Mill.
Skibsfarten er vigtig. 17 % af Kanadas Tonnage var
1912 hjemmehørende i N. S., som p. Gr. a. sin
Nærhed ved Europa, sine isfri Havne og sin
transkontinentale Jernbane deltager stærkt i
Verdenstrafikken. 1921 fandtes 2337 km
Jernbane, der suppleres ved Kystdampskibsfart, 6
Telegrafkabler gaar til Europa, og der er flere
Radiostationer (en transatlantisk ved Glace Bay).
N. S. styres af en Guvernør og et lovgivende
Raad paa 21 Medlemmer, der vælges af Kronen,
samt af en lovgivende Forsamling paa 43
folkevalgte Medlemmer. Til det kanadiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
