Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N-Straaler - Nt - N. T. - Nuance - Nuba - Nubar, Pasha - Nubecula major og minor - Nubien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spændinger, fra Nerver og Muskler i
Virksomhed o. m. a., og paavistes ved, at de fik en svag
Flamme, svage elektriske Gnister ell. et svagt
fosforescerende Stof til at lyse stærkere. De
kunde gaa gennem Træ, Glas o. s. v., men f.
Eks. ikke gennem rent Vand; de kunde brydes
i Aluminiumprismer og samles af
Aluminiumlinser. Af Brydningsforsøg sluttedes, at de
havde kortere Bølgebredde end ultraviolet Lys. I
nogle Tilfælde paavistes tillige en anden Art
Straaler, N1-S. med nøjagtig modsatte
Virkninger.
Mange Fysikere fra andre Lande søgte
forgæves at gentage Blondlot’s Forsøg ell. at se
Straalerne i hans Laboratorium, og talrige
Kontrolforsøg, anstillede ved saadanne Lejligheder,
faldt uheldigt ud. Bortset fra visse fr. Kredse
var derfor alle Fysikere efter faa Aars Forløb
klare over, at alle de iagttagne Virkninger af
N-S. udelukkende beroede paa Selvsuggestion.
Til Forklaring kan tjene, at det skete paa et
Tidspunkt, da Fysikerne overalt var optagne af
de store Opdagelser af Røntgenstraaler og af de
radioaktive Stoffer.
H. M. H.
Nt er det kemiske Tegn for Grundstoffet
Niton.
N. T., Forkortelse for Ny Testamente.
Nuance [dansk ny’aŋsə, fr. ’nyã.s] (fr.),
Afskygning i Farve, næsten umærkelig Overgang
fra en Farve til en anden; fin Forskel.
Nuba betegner nu overalt i Nil-Dalen »sort
Slave«, men er egl. Navn paa et Folkeslag ved
øvre Nil mellem Assuan og Dongola. Selv kalder
N. sig helst med det arabiske, fra Græsk
stammende Ord berberi. De er muligvis allerede
fra et meget tidligt Tidspunkt et Blandingsfolk
mellem Negre og Hamitter. I den rom.
Kejsertid er der endvidere sket Indblanding af Negre
fra Kordofan, i Middelalderen af Arabere og
siden endog af Bosniere. N. er nu, af Udseende
nærmest Negre med lang Hovedskal, meget
mørk Hudfarve og uldagtigt Haar, men med
kraftigere Næse og mindre fremspringende Kæber
end de ægte Negre. Sproget indtager en
Særstilling. N. er Agerdyrkere, men mange lever
ogsaa i Ægypten som Smaahandlende, Soldater
o. l. Den i 6. Aarh. antagne Kristendom, der
bl. a. har sat sig Spor i Haandskrifter,
nedskrevne i et ændret gr. Alfabet, er forlængst
veget for Muhammedanismen. (Litt.: K. V.
Zetterstéen i »Ord och bild« [1907];
Ahnkvist, »Nubische Studien in Sudan 1877—78«
[udg. af Zetterstéen, Upsala 1911]; Schäfer
& Junker i »Sitzungsber. d. Kgl. Preuss.
Akad. d. Wissensch.« [Berlin 1910]).
K. B.-S.
Nubar Pasha, ægypt. Statsmand
(1825—99), var født i Smyrna som Søn af kristne
Armeniere, fik sin Uddannelse i Frankrig og
kom 1842 til Ægypten, hvor han blev Tolk hos
Mehemed Ali og 1845 hos Ibrahim Pasha paa
hans Rejser til Udlandet; derefter blev han
1849 Bei. Han brugtes senere i flere diplomatiske
Sendelser, ordnede Ægyptens Samfærdselsvæsen
og førte 1863—64 Underhandlinger om
Sues-Kanalen; blev 1864 Pasha og 1865 Minister for
de offentlige Arbejder. Jan. 1867—Maj 1874 var
han Udenrigsminister (styrtedes ved fransk
Indflydelse) og virkede for Ægyptens
Selvstændighed over for den tyrkiske Sultan, samt for
Ophævelsen af de enkelte Konsulers Domsmagt
og den dermed flg. Oprettelse af internationale
Domstole. Efter et Par Gange at have været
Minister i kortere Tidsrum — han styrtedes
saaledes i Febr 1879 ved Arabi Pasha’s
Soldateropstand — blev han Jan. 1884—Juni 1888
Førsteminister, samt paa ny Apr. 1894—Novbr 1895.
Han stræbte ivrig for at gennemføre Reformer
efter europ. Mønster, men søgte tillige at holde
Ægypten saa vidt muligt uafhængigt af
Udlandets Indflydelse; i den senere Tid sluttede
han sig dog nøje til Englands Politik. Ved sin
Død efterlod han sig en umaadelig Formue (72
Mill. Kr).
E. E.
Nubecula major og minor, se Kapskyer.
Nubien, Landskab i det nordøstlige Afrika,
begrænses mod N. af Ægypten, mod Ø. af det
Røde Hav, mod V. af den Libyske Ørken og
strækkende sig mod S. omtrent til Khartums
Bredde. N. har dog ikke fast bestemte Grænser,
men maa nærmest betragtes som en geografisk
Betegnelse for et Landskab. Det bestaar
væsentligst af sandede Ørkenstrækninger, tørre
Stepper og Plateauer, gennem hvilke Nilen
baner sig Vej til Øvre Ægypten. Nilen danner
her to store Buer, en sydlig med østlig
Krumning og en nordlig med vestlig Krumning, saa
dens Løb faar Form som et S. For Trafikken
har Nilen i N. kun »ringe Bet., da dens Løb
afbrydes af en Række Strømsnævringer og
Vandfald, de historiske »6 Katarakter«; den
optager i højre Bred den fra Abessinien
kommende Takasse (Atbara). Strækningen mellem
Nilen og det Røde Hav kaldes den Nubiske
Ørken, hvis rødgule Sandstens
Forvitringsprodukter danner Materialet til Sandet i Sahara.
I Nærheden af det Røde Hav hæver Terrainet
sig til mindre Bjergpartier, saaledes i Djebel
Erba (2280 m). Den Del af N., som ligger i
Nilens store sydlige Bue, kaldes
Bajuda-Steppen. Gennemgaaende er N. et
ufrugtbart, tørt og tarveligt Land, og uden for den
smalle Nildal træffes kun frugtbart Land længst
mod SØ. i Kassala. Dyrkningen i Nildalen, der
gennemsnitlig kun er 800—1000 m bred, beror
udelukkende paa kunstig Vanding, og
Englænderne har planlagt Dæmningsanlæg til Dalens
Bevanding. — Befolkningen falder i 3 Grupper:
semitiske Araberstammer i Øvre N., hamitiske
Bedschafolk (Ababdeh, Bisenarin, Hadendoa,
Beni Amer o. a.) i Egnen mellem Nilen og det
Røde Hav, og Nubierne (Nuba), Ægypternes
Berábra, i Nedre N. Alle de forsk. Folkeslag er
Muhammedanere. — Administrativt hører den
nordligste Del af N. til Øvre-Ægypten, den
sydligste til Anglo-ægyptisk Sudan. Foruden de
gamle Karavanveje, f. Eks. fra Korosko til Abu
Hamed, fra Debba til El Obeïd i Kordofan og til
Khartum, fra Suakin til Berber o. a., findes nu
Jernbanelinier fra Wadi Halfa til Abu Hamed
og derfra langs Nilens højre Bred til Khartum,
og den strategisk og kommercielt vigtige Linie
fra Berber til Port Sudan ved det Røde Hav.
— N. kaldtes i Oldtiden Æthiopia, fra 6.—14.
Aarh. var N. kristent, hvorom talrige Kirke- og
Klosterruiner, navnlig ved Gammel-Dongola,
minder; senere udbredte Araberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
