Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyborg - Nyborg Fjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Pastorat under Gudme og Vindinge
Herreders Provsti; i verdslig Henseende hører den til
32. Retskreds (N. Købstad med Vindinge
Herred), 23. Politikreds (samme Omraade) med
Dommer og Politimester i N., Amtets 1.
Folketings-Opstillingskreds, 3. Udskrivningskreds (79.
Lægd), N. Læge-, Skatte- og Skyldkreds.
Fra N. udgaar Statsbanen N.—Strib (aabnet
1865, Dampfærgeforbindelse med Korsør 1883);
den 26,4 km lange N.—Ringe Bane (aabnet 1897),
som ejes af Staten, men er bortforpagtet til det
private sydfynske Selskab, og den private
N.—Svendborg Bane, som er 37,7 km og aabnedes
1897. Desuden har Byen Dampskibsforbindelse
med Kbhvn over Svendborg og Rudkøbing.
Historie. Byen, der i Valdemar II’s
Jordebog nævnes som Nyburgh, er opstaaet omkr.
Slottet, der alm. siges at være rejst 1170 af
Valdemar den Store’s Søstersøn Prins Knud
Prizlavsen; i alt Fald en det opført ikke meget
senere. Byen har vistnok tidligst ligget mere
nordlig, Nord f. den nuv. Stadsgrav, men
udvidede sig snart mod S. ned til Fjorden. Sine
første Privilegier, der ofte er blevne bekræftede
og udvidede, fik den af Valdemar Sejr, sin
Stadsret 1271 af Erik Klipping. N. blev hurtig en By
af Bet., dels fordi den fra tidlig Tid; allerede
var Overfartsstedet til Sjælland, dels og især
P. Gr. a. Slottet, der ved dets centrale
Beliggenhed ofte blev Opholdssted for Hoffet;
Kongerne udstedte hyppig vigtige Dokumenter
herfra, Stormændene begyndte snart at opføre
Bygninger her, og allerede ved Midten af 13. Aarh.
indtog Byen den fremragende Stilling, den
hævdede langt op i Middelalderen, idet den fra den
Tid hyppigere og hyppigere blev Samlingsstedet
for Rigsmøderne mellem Kongen og
Stormændene, som fra 1282 gik over til at blive en fast
Statsinstitution med lovgivende og dømmende
Myndighed og senere kaldtes Danehof; fra 1284
fastsloges det, at disse Møder altid skulde holdes
i N., en Bestemmelse, der rigtignok ikke helt
overholdtes. Af de mest bekendte Møder nævnes
Mødet 1256, bekendt fra Striden mellem Konge
og Kirke, Mødet 1282, hvor Erik Klipping
udstedte den første Haandfæstning (Danmarks
Magna Charta), Mødet 1326, da Valdemar V af
Sønderjylland udstedte sin Haandfæstning som
dansk Konge, og Mødet 1386, da Dronning
Margrete overlod Sønder Jylland til Gerhard VI. N.
havde i Middelalderen fl. Kirker, deriblandt
Slotskirken, men intet selvstændigt Kloster, kun
en Slags Filial af Antvorskov Kloster, den ovenn.
Korsbrødregaard ell. Skt Hans Gaard. Ved Beg.
af den ny Tid havde Byen en haard Periode, da
den i Grevens Fejde allerede i Sommeren 1534
blev indtagen af Grev Christoffer’s Tropper,
som først rømmede den efter Slaget ved
Øxnebjerg, da Johan Rantzau besatte Byen og Slottet.
Under Lübeckernes Belejring havde Byen lidt
meget, navnlig var den nordlige Del bleven
afbrændt, hvilken aldrig blev genopbygget,
hvorimod den efter Krigen udvidedes mod Ø. i den
saakaldte Nyenstad, Kvarteret Ø. f. Kirken.
Tillige blev Byen omgiven af Volde og Grave, der
lige fra Beg. havde omtr. det samme Omfang
som ved Fæstningens Nedlæggelse 1869. Efter
Grevens Fejde rejste Byen sig snart og blev en
blomstrende By ved sin Handel og Skibsfart;
at den var Overfartssted til Sjælland og, i alt
Fald fra 1500, da der stationeredes et Vagtskib,
tillige var det Sted, hvor Strømtolden
opkrævedes, var ogsaa vigtige Faktorer for den. Men
Svenskekrigen 1658—60 tilføjede den et saa
alvorligt Knæk, at den brugte lange Tider om at
forvinde det. Allerede i Jan. 1658 blev den besat
af Fjenden (kun Bredal forsvarede sig tappert
i Fjorden med sine indefrosne Skibe), og den var
i Fjendens Hænder i næsten to Aar; først efter
Slaget ved N. i Novbr 1659 rømmede han den.
Byen havde lidt frygteligt; Slottet var medtaget,
Handelsflaaden ødelagt, mange Gaarde og Huse
nedbrudte, og der var en saadan Fattigdom, at
Byen blev fritagen for Skatter og Byrder i
mange Aar; for at ophjælpe den, fik den 1661
Privilegium som Stapelstad. I 18. Aarh. skaffede
den sig atter en Handelsflaade; men det gik kun
langsomt fremad (1672 havde den 1160, 1769
1451 Indb.). I Slutn. af 18. Aarh. hærgede tilmed
voldsomme Brande Byen, saaledes 1795, men
især i Septbr 1797, da omtr. Halvdelen af Byen,
143 Gaarde, lagdes i Aske; der indkom Gaver
til de brandlidte fra hele Landet, og Regeringen
søgte ved Lettelser og Begunstigelser at hjælpe.
I et Par Dage 1808 holdtes Fæstningen besat af
Spanierne under Marin de la Romana, inden de
drog bort paa eng. Skibe. I 19. Aarh. er Byen
atter gaaet betydelig frem, dog navnlig efter
Nedlæggelsen af Fæstningen, der var en
Hindring for dens Vækst. Indtil 1913 var N.
Garnisonsby, sidst for 5. Regiment (7., 19. og 25.
Bataillon). Det økonomiske Tab ved at miste
Garnisonen synes dog ikke at have svækket
Byen. (Litt.: Fr. Crone, Oplysn. ang. N.
Købstads, Fæstnings, Lens og Slots Fortid, i
»Fyns Stiftstidende« [1883] og i »N. Dagblad«
[1883]; O. Staggemeier, »Jordebog for N.
Købstad« [2 Bd, 1891—93]; »N. og Omegn,
illustreret Rejsehaandbog« [Kbhvn og N. 1900];
Ernst Petersen, »Bogen om N.«, II. Udg.
[N. 1918]; Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af
Danmark«, 4. Udg., 4. Bd [Kbhvn 1923]).
(H. W.). M. S.
Nyborg Fjord, Store Bælt, skærer sig V. f.
Halvøen Østerø c. 4 km ind i Fyn til Nyborg
Havn. Tæt inden for Østsiden af Fjordens
Munding ligger Slipshavn, der har en god Havn
med 3 m Dybde ved Bolværk. Her er Fyrtaarn,
Lodsstation og Resterne af et gl. Batteri. Fra
Fjordens Østside udskyder et stort Flak,
hvorpaa ligger en lille, græsbevokset, ubeboet Ø,
Lindholm og Lindholm Grund. Fjordens
Vestside er høj og delvis skovklædt, og her ud for
ligger Hvidegrund og Slotsgrund, og nordligere
gaar Holckenhavn Fjord c. 3 km ind i Landet.
Ved denne Fjords sydlige Munding ligger
Holckenhavn Slot. Fra Avernakke Pynt, Nord for
Bugten ved Holckenhavn, er bygget en c. 410 m
lang Bro; Dybden i en Rende, der fører til
Broen, og ved dennes Yderende, er 8 3/4 m. Broen
er kun til Brug for Petroleumsskibe. — Dybden
i Midten af N. F. er c. 10 m, men aftager
indefter, og en gravet Rende med 7 1/2 m fører til
Nyborg Havn, der indbefatter Dampfærgehavn,
Skibshavn og Baadehavn. Fjorden afgiver gode
Ankerpladser for alle Vinde, endog for de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
