Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nykjøbing paa Sjælland - Nykjøbing Bugt - Nyklassicisme - Nyktalgi - Nyktalopi - Nyktofobi - Nykultur - Nyköping - Nyköpings Län - Nyland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
egl. først anlagt omkr. Midten af forrige Aarh.
Den har nu en Dybde af indtil 4,7 m og danner
et Bassin paa over 11000 m2 med) c. 500 m
Bolværk. 1913 indgik fra danske Havne 362 Skibe
med 8734 t Ladning og fra udenlandske Havne
175 med 9204 t Ladning; s. A. udgik til danske
Havne 369 Skibe med 5768 t Ladning og til
udenlandske Havne 162 med 14 t Ladning.
Den hjemmehørende Handelsflaade er
ubetydelig og bestod 1915 af 7 Fartøjer over 4 Reg.
T. med tilsammen 212 Reg. T., nemlig 1
Sejlskib (48 Reg. T.), 5 Motorskibe (45 Reg. T.) og 1
Dampskib (119 Reg. T.).
Kommunens Indtægter var 1919—20 330000
Kr og Udgifterne 291000 Kr; dens Formue og
Gæld s. A. henh. 1279000 og 1332000 Kr.
Bygningernes Brandforsikringssum var 1918 c. 7,0
Mill. Kr og Vurderingssummen til
Ejendomsskyld c. 7,0 Mill. Kr, heraf Jordværdi c. 1,5
Mill. Kr.
Byen har en folkevalgt Borgemester, der er
Formand i Byraadet, som desuden tæller 11
Medlemmer. Politimesteren bor i Holbæk, men
har Kontorafdeling i N.
Sammen med Rørvig Sogn udgør N. et
Pastorat i Ods og Skippinge Herreds Provsti
(Roskilde Stift). I verdslig Henseende hører den til
11. Retskreds (N. Købstad og Dragsholm Birk),
som sammen med 12. Retskreds danner 9.
Politikreds (Holbæk), endvidere til Amtets 2.
Folketings-Opstillingskreds, Ods Herreds
Lægekreds, N. Skyld- og Skattekreds og 2.
Udskrivningskreds (13. Lægd).
N. er Endepunkt for den 1899 aabnede 49,4
km lange Privatbane Holbæk—N.
(Odsherred-Banen).
Historie. Byen, der vistnok opr. kun har
ligget i den nuv. nordlige Del omkr. Kirken,
den saakaldte Nørrefjerding, og senere har
bredt sig mod S. ned mod Bugten, ligesom mod
V., omtales meget tidlig i Middelalderen, da
Fiskeriet, navnlig af Sild, var dens
Hovederhverv. 1290 blev den plyndret og brændt af
Kongemordernes Parti. Hvornaar den har faaet
Købstadrettigheder, vides ikke; dens Privilegier
nævnes første Gang, da de 1443 bekræftedes af
Christoffer af Bayern. Den har dog altid hørt
til Sjællands mindste Byer; 1672 havde den 463,
1740 kun 350 Indb.; 1774 ejede den ikke eet
Fartøj; efter den Tid arbejdede den sig noget
op dels ved Handel paa Norge, dels ved det
Odsherred’ske Gods’ Udskiftning; 1787 havde
den 532 Indb., men derefter gik det atter
tilbage for den. I de senere Aar har der været
Fremgang. (Litt.: J. H. Larsen, »Holbæk
Amt, topogr. beskr.«, S. 45 ff.; H. V. Clausen,
»Fra Holbæk Amt« [1918]; Trap, »Stat.-topogr.
Beskr. af Danm.«, 4. Udg. II).
M. S.
Nykjøbing Bugt, 1) Limfjorden, skærer sig
ved Salling Sunds nordlige Indløb ind i Mors
og begrænses mod Ø. af Ørodde. En Rende
med 4 m Vand fører til Nykjøbing Havn og
Dampfærgehavn. 2) paa Vestsiden af Isefjord.
I Bugtens Nordvesthjørne ligger Nykjøbing
Havn. Dybden i den ny Havn er indtil 4 3/4 m
og i den gamle indtil 3 3/4 m; c. 1 km N. f.
denne ligger Byen Nykjøbing.
G. F. H.
Nyklassicisme, i Arkitektur og dekorativ
Kunst den Stil, der i sidste Halvdel af 18. Aarh.
besejrede Rokokoen og derefter herskede til
Stilblandingens Periode i 19. Aarh. Smlg.
Bygningskunst, S. 339. Stadier i N.’s
Udvikling betegnes ved Stilnavnene Louis XVI og
Empire, der særligt gælder Hovedfaserne i den
fr. Udvikling og end ikke for
Kunsthaandværkets Vedk. har almeneuropæisk Gyldighed, idet
de ikke passer til de eng. Forhold, som ved
Aar 1800 havde saa stor forbilledlig Bet. (smlg.
Møbelkunst).
C. A. J.
Nyktalgi, Smerter som optræder om Natten.
Nyktalopi (gr.) betyder Dagblindhed, men
i Tidernes Løb er Ordet ogsaa benyttet om
Natteblindhed (Hemeralopi), saa det navnlig i
ældre Skr er vanskeligt at vide, hvad der
menes med det.
G. N.
Nyktofobi (gr.), Angest for Mørke.
Nykultur kaldes i Skovbruget de Arbejder,
som udføres for at frembringe et Træsamfund
paa en Afdeling, baade naar denne skal
forynges, og naar Arealet hidtil har været
ubevokset. I Modsætning til N. staar
Efterbedring ɔ: Kulturarbejder paa saadanne Dele
af Afdelingen, hvor N. er slaaet helt ell. delvis
fejl.
C. V. P.
Nyköping [’ny.t∫öpiŋ], By og Sæde for
Landshøvdingen i Södermanlands Län, (1923)
11719 Indb., ligger ved den fossende N. Aa,
nær dens Udløb i Østersøen. N. er en
regelmæssig og pyntelig By. Bl. dens Bygninger skal
nævnes Allehelgens Kirke (fra c. 1600) og
Nikolai Kirke (fra før 1200). I den senere Tid er
der i N. opblomstret en ret betydelig Industri.
Uld- og Bomuldsspinderi, Glødelampefabrik og
mekaniske Værksteder; desuden findes gamle
Vandmøller, hvis Oprindelse gaar tilbage til den
kat. Tid. 1920 beskæftigede Industrien 1812
Arbejdere, dens Produktionsværdi var 28 Mill. Kr.
N.’s Havneforhold er vanskelige, hvorfor Byen
har sin egl. Havn i det 13 km mod SØ.
liggende Oxeløsund. I N. hørte (1920) 3 Dampere
hjemme (i alt 224 Nettotons). Med Sthlm,
Södertälje og Norrköping har Byen regelmæssig
Dampskibsforbindelse og staar ved
Oxeløsund-Flen-Vestmanlands Jernbane i Forbindelse med
den vestlige Stambane. Den har en lærd Skole.
— N. er en ældgammel By og var i
Middelalderen en af Sveriges vigtigste Pladser. Mange
hist. Minder knytter sig til Byen og dens
befæstede Slot Nyköpinghus. Magnus Ladelaas
boede her som Hertug c. 1270, og her sad Kong
Valdemar fangen og døde 1302. Her lod Kong
Birger sine Brødre Erik og Valdemar sulte
ihjel (»N. Gæstebud«). Vasaættens Regenter,
særlig Karl IX, boede ofte paa Nyköpinghus.
Karl X Gustaf fødtes der. Byen og Slottet
hjemsøgtes af Ildebrande 1655 og 1719; ved den sidste
Lejlighed stak Russerne Ild paa det. Et Taarn
og en Voldport er nu det eneste, der staar
tilbage af det gamle Slot.
(E. B-n). G. G.
Nyköpings Län [’ny.t∫öpiŋs-], se
Södermanlands Län.
Nyland (finsk Uusimaa), Finlands
mindste (111466 km2 ekskl. Vand), men tættest
befolkede Län. (1910: 446329 Indb.), omfatter
største Delen af Kyststrækningen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
