Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nyrebetændelse - nyredannet - Nyrefistel - Nyregrus og Nyresten - Nyrekolik - Nyrén, Magnus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forskel i Udskilning ved de forsk. Former af
Nyrelidelse. I nogle Tilfælde tilbageholdes Vand
ell. Salte, i andre særlig æggehvideholdige
Bestanddele. Man har nu konstrueret forskellige
»Funktionsprøver«, hvorved Nyrens Evne i saa
Henseende kan undersøges. Og disse
Funktionsprøvers Udfald i Forbindelse med den øvrige
Undersøgelse (Albuminuri, Hæmaturi, Ødemer,
Blodtryk o. s. v.) gør os det muligt at adskille
forsk. Grupper for N. Vi har særlig 3 Grupper:
Glomerulonefriter, hvor Betændelsen
overvejende sidder i Glomeruli, Nefroser, hvor
Betændelsen sidder i Nyrekanalerne, og Nefrosklerosen,
hvor der findes en interstitiel Betændelse med
Tilgrunde gaa en af de secernerende Celler.
Ved saaledes at komme bedre til Bunds i
Lidelsens Natur kan man bedre vurdere
Udsigterne for Helbredelse i det enkelte Tilfælde
og behandle dette paa en rigtigere Maade.
N.’s Varighed er meget forsk. Mange af de
kroniske Former varer ofte Aartier uden at
forvolde Patienten synderlig Gene. N. er kun lidet
paavirkelige af Medikamenter, hvorfor
Behandlingen væsentlig er hygiejnisk diætetisk i mange
Variationer og Modifikationer.
(A. F.). H. I. B.
nyredannet (bot.) kaldes et Blad, hvis Plade
har større Bredde end Længde, og som i
Spidsen begrænses af en stor Cirkelbue, ved
Grunden af en afrundet Indskæring.
A. M.
Nyrefistel, en Fistel, der fører ind til Nyren,
og som derfor udskiller Nyrens Afsondring —
Urin. N. fremkommer ved Saar af Nyren,
opstaaet tilfældig ell. gennem Operationer, ell.
ved Suppuration af N., naar Materien har
aabnet sig Vej udad. N. fører enten direkte til
Nyren (egl. N.) ell. til Nyrebækkenet
(Nyrebækkenfistel, men i daglig Tale ogsaa kaldet N.). Den
kan være yderst generende for Patienten ved
den stadige Afsondring af Urin gennem den.
Hvis en N. ikke vil lukke sig, maa man søge
den helbredet ved Operation, hvor bl. a.
Fjernelsen af Nyren kan komme paa Tale.
(E. A. T.). V. Sch.
Nyregrus og Nyresten
(Nefrolithiasis) er Konkrementer (Grus ell. Sten efter
Størrelsen), der dannes i Nyren ell.
allerhyppigst i Nyrebækkenet. De opstaar dels p. Gr. a.
særlige kemiske Egenskaber hos det
paagældende Individs Vædsker, dels, sikkert især, p.
Gr. a. sygelige. Forhold i selve Nyren og
Nyrebækkenet. Nyrens Konkrementer bestaar
allerhyppigst af Urinsyre og denne forbunden med
urinsure Salte, og Nyrekonkrementer af denne
Art er det, man især har opfattet som beroende
paa en ejendommelig Sammensætning af
Personens Vædsker, den saakaldte urinsure
Diatese (s. d.). Disse Konkrementer kan
dels findes som ganske fint Sand i Nyren hos
smaa Børn, sjældnere hos Voksne, dels og især
i Nyrebækkenet som Sand, Grus ell. Sten af
forsk., undertiden meget betydelig Størrelse;
man kan træffe disse Nyrebækkensten som
mangearmede Koraller, dannende Afstøbninger
af de enkelte Udbugtninger af Nyrebækkenet.
Sjældnere findes i og ved Nyren Grus og Sten
dannede af Fosforsyre i Forbindelse med Kalk
og Magnesia (smlg. Blæresten), og disse
Konkrementer har vist i hvert Fald i de fleste
Tilfælde deres Oprindelse fra sygelige Forhold
ved selve Nyren, saaledes fra Gæring i Urinen.
Sten og Grus af denne Art naar sjældent de
Størrelser som Urinsyrekonkrementerne.
Endelig findes i sjældne Tilfælde Oxalsyre som
Hovedbestanddel af Nyrens Konkrementer. Disse
er oftest smaa. — N. og N. giver dels
Anledning til Blødninger ell. til Materieafsondring fra
Nyre og Nyrebækken, dels til smertefulde
Perioder af større ell. mindre Varighed.
Smerterne, der har deres Sæde i Lændeegnen og ofte
er vanskelige at adskille fra Lændegigt, Hold
o. l., kan dels være vedvarende, dels komme
stødvis som Anfald af Kolik, der
karakteriseres ved, at de udgaar fra Lændeegnen,
Straaler ned mod Blæren, og Kønsdelene og ofte er
ledsagede af Brækninger. Disse Nyrekolikanfald
kan efter Sygdommens Sæde optræde i begge
ell. kun i den ene Side af Lænd og Underliv.
De er undertiden paafulgte af Udskillelsen af
Nyregrus, undertiden af Blod med Urinen. Af
og til kan man nogen Tid efter et Anfald se en
lille Sten afgaa med Urinen. Om disse
Kolikanfald opstaar oppe ved selve Nyren og
Nyrebækkenet ell. — maaske snarest — i
Urinlederen, er ikke helt fastslaaet endnu. Ved
Undersøgelse med Røntgenstraaler kan man i en Del
Tilfælde af N. paavise dets Plads i Nyren. Til
Lindring af Nyrekolikanfaldene tjener Morfin,
Opium, varme Bade, varme Omslag. I øvrigt
varer disse Kolikanfald som Regel kun nogle
Timer, maaske et halvt ell. et helt Døgn. De
mere vedvarende Smerter kan være af
Maaneders Varighed. Til at hindre Dannelsen af N.
og N. tjener visse indvendige Midler,
Brøndkure af forsk. Art, hvor de anvendte Vandes
(kogt Vand, alkaliske Mineralvande) opløsende
Virkning paa Stendannelserne skulde gøre Nytte.
Men er der først dannet virkelig større Grus ell.
Sten, kan man, om Patienten har Ulemper
deraf, kun skaffe Helbredelse ved Fjernelse af
Konkrementerne, ell. hvis Nyren selv er bleven i
højre Grad lidende, ved Fjernelse af selve
Organet.
(E. A. T.). H. I. B.
Nyrekolik, se Nyregrus.
Nyrén [ny’re.n], Magnus, russ. Astronom,
f. 21. Febr 1837 i Värmland, d. 16. Jan. 1921 i
Sthlm, studerede i Upsala og var 1868—1907
ansat ved Observatoriet i Pulkovo, hvor han
fra 1871—96 har været overdraget den store
Vertikalcirkel. Sine Observationer har N.
publiceret i Observations de Poulkova, XIV, II
Serie I, II, VIII, X, XIII, XIV
(1893—1905). I Petrograd-Akademiet har han
offentliggjort Afh. vedrørende Præcession, Nutation
og Aberration. Hans Afh. Die Polhöhe von
Poulkowa« (1873) har været af fundamental
Bet. for Spørgsmaalet om Polhøjdens
Forandring. Ved Siden heraf har han bearbejdet
større Observationsrækker, udførte dels i
Pulkovo, dels i dettes Filial i Odessa (Observations
de Poulkova, Serie II, X, XIII, XIV, XV, XVI, XIX,
XX [1903—12]) og udg. Déclinaisons moyennes
de 1375 étoiles pour l’époque 1900 (1908),
Ascensions droites moyennes de 396 étoiles pour
l’époque 1900 (1908), Mouvements propres de
633 étoiles (1920). Af andre Arbejder af N.
nævnes: »Über die von Emanuel Swedenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
