Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nürnberg - Nürnbergergrønt - Nürnbergerrødt - Nürnbergerviolet - Nürnberg Guld - Nürnberg Æg - Nyroca - Nyrop - Nyrop, Agnes Flemmine - Nyrop, Camillus (kirurgisk Instrumentmager)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kunstanstalter og Ølbryggerier. Handelen
beskæftiger sig nu foruden med Industriens
Frembringelser særlig med Kolonialvarer, Korn, Mel,
Petroleum, Jern- og Metalvarer. For Humle er
N. et Verdensmarked. Handelen støttes
foruden af flere Banker ved et Handelskammer,
en Humlebørs samt ved den i
Donau-Main-Kanalen anlagte Havn. N. danner et Knudepunkt
for de bayerske Statsbaner og har foruden
Centralbanegaarden Østbanegaarden i Forstaden
St Jobst og Ludwigs-Banegaarden for
Jernbanelinien N.—Fürth (6 km).
N. nævnes første Gang 1050 og udviklede sig
hurtigt under Beskyttelse af den kejserlige Borg
til Frankens Hovedstad. 1219 gav Frederik II
N. et Frihedsbrev. 1427 erhvervede Byen
Borgen, samtidig var dens Handel beskyttet af
kejserlige Privilegier og N. selv Medlem af det
rhinske Byforbund. N. var ofte Sæde for
Rigsdagen. I 15. og 16. Aarh. falder dens
Glansperiode (som Stapelplads for Handelen paa
Orienten via Venedig), og den kunde i mange
Henseender betegnes som den første By i det
tyske Rige. Den var Bolig for mange Kunstnere
og Lærde: A. Dürer, A. Krafft, Peter Vischer,
Hans Sachs, Pirkheimer, Martin Behaim,
Regiomontanus, Veit Stosz. 1525 blev
Reformationen indført. Opdagelsen af Søvejen til Indien
og Trediveaarskrigen skadede Byen betydeligt;
siden denne Tid begynder N.’s Tilbagegang, der
yderlig tiltog under de franske Krige. Byen var
saaledes dybt nedsunket i Gæld, da den 1806
blev indlemmet i Bayern. Trods Tabet af sin
Rigsfrihed blomstrede N. efterhaanden op til
Bayerns betydeligste Industristad. 1835 anlagdes
fra N. til Fürth Tysklands første Jernbane.
(Litt.: Schultheiss, »N., seine
Baudenkmale und Kunstwerke« [N. 1882]; Rée,
»Wanderungen durch das alte N.« [N. 1890]; H.
Thode, »Die Malerschule von N. im 14. und
15. Jahrh.« [Frankfurt 1891]; Schrötter,
»Geschichte der Stadt N.« [1909]).
(Joh. F.). O. K.
Nürnbergergrønt er en Malerfarve, der
indeholder Kromgrønt og Kromgult ell. Zinkgult
samt Tungspat.
M. M-r.
Nürnbergerrødt er en rødbrun Malerfarve,
der kam bestaa af Engelskrødt eller brændt
Okker.
M. M-r.
Nürnbergerviolet, se Manganisalte.
Nürnberg Guld, tarvelig Guldlegering, der
f. Eks. kan bestaa af 94 % Kobber og 6 %
Guld ell. af 90 % Kobber, 7,5 % Aluminium og
2,5 % Guld. Det ringe Guldindhold har næppe
nogen paaviselig Forbedring af N.’s Egenskaber
til Følge. Anvendes en Del til simple
Genstande.
Carl J.
Nürnberg Æg, Benævnelsen for de ældste
Lommeure, opfundne c. 1500 af Peter Henlein
i Nürnberg. Formen var oval.
Nyroca, ofte brugt Slægtsnavn for en Gruppe
af Dykænder, hvortil bl. a. hører Troldand og
Bjergand.
O. H.
Nyrop, dansk Slægt, der føres tilbage til
Sognepræst til Lödingen i Trondhjems Stift
Hans Pedersen N. (c. 1645—1700), som
sikkert var af dansk Afstamning. Hans Søn,
Biskop i Kristiansand, Mag. Christopher
N. (1680—1733), hvem Holberg omtaler som en
klog og veltalende Mand, var Fader til Provst
i Kongsbergs Provsti, Sognepræst til Eker
Peter Jespersen N. (1714—73), hvis Søn,
Provst, Sognepræst til N. Vedby og N. Alslev
Christopher N. (1752—1831), atter var
Fader til Sognepræst til Udby Christopher
N. (1805—79), der nævnes som en
fremskridtsvenlig Præst med stor Interesse for
Skolevirksomheden, og til Instrumentmageren, Professor
Camillus N. (s. d.) Den ældste af disse
to Brødre blev Fader til to Sønner, der gik til
Nordamerika, hvor de har efterladt Afkom, og
til Arkitekten, Prof. Martin N. (s. d.). Bl.
Prof. C. N.’s Børn skal nævnes Lavshistorikeren,
Prof. Camillus N. (s. d.), Filologen, Prof.
Kristoffer N. (s. d.) samt Johan Ernst
N. (f. 1850) og Hans Louis N. (f. 1861), der
i Fællesskab fortsatte den af Faderen
grundlagte Forretning.
P. B. G.
Nyrop, Agnes Flemmine, f. Lange,
dansk Skuespillerinde, f. 21. Novbr 1841 i
Aarhus, d. 19. Juni 1903. Hendes Fader, H. W.
Lange, var Casinos Direktør, da hun 2. Febr
1849 optraadte første Gang i en Barnerolle,
og ved Folketeatrets Aabningsforestilling
18. Septbr 1857 var hun Prologus og debuterede
som Fanchon i »En lille Heks«. De flg. Aar
blev egl. i kunstnerisk Forstand hendes
lykkeligste Tid, thi ved sit smukke, sydlandske Ydre
og sin patetiske Stil var N. Kbhvn’s første
Folkekomedieheltinde (f. Eks. i »Et
Vaisenhusbarn«). Men da hun ved sin Lærers, F. L.
Høedt’s Hjælp 1864 fik kgl. Ansættelse ved
Nationalscenen, kunde hun ikke afslibe sit Talent
efter Omgivelserne, og dets Mangel paa Finhed
traadte da frem og delte Meningerne om
hende. Kun naar Kravet gjaldt Folkeskuespillets
enkle, kraftige Farver, slog hun helt til og viste
sit Temperaments uformindskede Styrke, f. Eks.
som Bondekonen Ragnhild i »Dronning
Margaretha« og navnlig som Hjørdis i
»Hærmændene paa Helgeland« (1875). N.’s Stilling i
Repertoiret blev ikke betydende, og da hun henimod
Slutn. af sit Teaterliv fik enkelte tragiske
Roller, f. Eks. Lady Macbeth, virkede hendes Spil
i Realismens Tidsalder som Efterklang af en
svunden Periodes Deklamationskunst. N.
optraadte sidste Gang 3. Juni 1896 som Hjørdis og
Pauline i »Et Vintereventyr«. Hun var i nogle
Aar gift med Sangeren N. (Litt.: Herman
Bang, »Kritiske Studier« [Kbhvn 1880];
Robert Neiiendam, »Det kgl. Teaters
Historie«, I [Kbhvn 1921]).
R. N.
Nyrop, Camillus, dansk kirurgisk
Instrumentmager, f. i Riserup paa Falster 18. Febr
1811, d. i Kbhvn 24. Decbr 1883. Som Dreng
kom N. i Drejerlære og fik snart Interesse for
Forarbejdelsen af kirurgiske Instrumenter.
1834—38 uddannede han sig særlig i denne Retning
hos de kendteste Instrumentmagere i Udlandet,
og 1838 etablerede han sig i Kbhvn. Han kom
hurtig i Forbindelse med de kendteste
Kirurger, blev 1841 kirurgisk Akademis
Instrumentmager og senere Universitetets. 1860 blev han
titulær Prof. Særlig kendt blev han ved sine
Konstruktioner og ved Forfærdigelse af
Bandager for Rygradsskævhed og af kunstige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
