Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nürtingen - Nys, Ernst Desiré - Nysa - Ny-Seeland - Nyseelandsk Hør - Nyseelandsk Spinat - Nysen - Nysepulver - Nyserod - Nyse-Røllike - Nysibiriske Øer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Rauha Alb, har (1910) 7150 hovedsagelig
evang. Indb.; Lærerseminarium,
Døvstummeanstalt, Bomuldsspinderi, Strikkeri, Mølledrift,
Værktøjs- og Cementfabrikation.
(Joh. F.). O. K.
Nys [nis?], Ernst Desiré, belg.
Retslærd, f. 27. Marts 1851 i Courtrai, d. 4. Septbr
1920 i Bryssel, blev efter tilendebragte
omfattende Studier Kontorchef i Justitsministeriet,
1885 Prof. ved det fri Univ. i Bryssel, 1903
tillige Medlem af Appellationsretten. N. var en
ualmindelig belæst og frugtbar Forf., der i
talrige større og mindre Skr søgte at kaste Lys
over de folkeretlige Ideers Udvikling, baade ad
historisk og litteraturhistorisk Vej; i Revue de
droit international et de législation comparée, af
hvilket han fra 1887 var Medredaktør, skrev
han en Mængde Afh., omhandlende de
forskelligste Emner, lige fra Arabernes Folkeret til
moderne Luftret, biografiske Skildringer o. a.
Efter at have offentliggjort Le droit
international et la papauté (1878, overs. paa Engelsk af
Ponsonby A. Lyons [1879]), der efterfulgtes af
La guerre maritime (1881), Le droit de la guerre
et les précurseurs de Grotius (1882), Les
origines du droit international (1894), Études de
droit international et de droit politique (I—II,
1896 og 1901) o. m. a., nedlagde han Summen af
sine folkeretlige Studier i sit Hovedværk Le
droit international. Les Principes, les théories,
les faits (I—III 1904—06, ny Udg. 1912). Af
litteraturhistorisk Interesse er Skrifter som Idées
modernes, droit international et francmaçonnerie
(1908), Pages de l’histoire du droit en Angleterre.
Le droit romain, le droit des gens ét le collège
des docteurs en droit civil (1910), Christine de
Pisan et ses principales œuvres (1914) og Le droit
des gens et les anciens jurisconsultes espagnols
(1914). I sin Brochure L’Escaut en temps de
guerre (1910) tog N. kraftig til Genmæle mod den
af den holl. Folkeretskyndige J. C. C. den
Beer Portugael i L’Escaut et la neutralité
permanente de la Belgique d’après les traités de
1839 et 1907 (1907) udtalte Opfattelse af Scheldes
Stilling under Krigstilstand; i Skriftet L’Escaut
et la Belgique, Simples notes (1920) behandlede
N. paa ny Schelde-Spørgsmaalet. Fra Engelsk
overs N. James Lorimer’s Principes de droit
international (1885) og Principes de droit
naturel (I—II, 1890) samt John Westlake’s Etudes
sur le droit international (1895). Til James Brown
Scott’s, af Carnegie-Institutionen i Washington
publicerede The classics of international law
bidrog N. med en Udgave af Franciscus de
Victoria: De Indis et de iure belli relectionis
(1917). N.’s Fortjenester af
Folkeretsvidenskaben skaffede ham bl. a. Plads i Institut de droit
international, 1882 som associé, 1891 som
Medlem, og i den permanente Voldgiftsdomstol i
Haag. Under den tyske Besættelse af Belgien
betroede N.’s Kolleger ham at redigere den.
Protest, Universitetet 4. Febr 1916 tilstillede
Generalguvernør von Bissing. N. har efterladt sig
adskillige Manuskripter vedrørende Forholdene
under Verdenskrigen. (Litt.: Frantz Dahl
i »Tidsskrift for Retsvidenskab«, XXXIII [1920],
S. 408—10; Ch. de Visscher i Revue de
droit international et de législation comparée,
3. Serie 1920, S. 141—42; Paul Errera, l. c.,
S. 385—405).
Fz. D.
Nysa hed efter gr. Sagn det Sted, hvorhen
den nyfødte Dionysos bragtes af Hermes, og
hvor han voksede op, plejet af de nysæiske
Nymfer. Ogsaa een af disse kaldtes N. Homer
henlægger N. (det nysæiske Bjerg) til Thrakien;
i den senere Oldtid stedfæstedes Sagnet i flere
forsk. Egne, hvor Dionysos dyrkedes, og hvor
der fandtes en Lokalitet ved Navn N.
C. B.
Ny-Seeland [-’se.-], se New Zealand.
Nyseelandsk Hør [-’se.-], se Phormium.
Nyseelandsk Spinat [-’se.-], se
Tetragonia.
Nysen, en paa en dyb Indaanding følgende
krampagtig Udaanding, hvorved særlig
Indholdet af Næsesvælgrummet udstødes med stor
Voldsomhed igennem de udvendige Næsebor. N.
fremkaldes ved Refleks gennem Pirring af
Nerveudbredninger, særlig i Næsens Slimhinde,
men ogsaa andre Steder, f. Eks. ved, at der
falder stærkt Lys ind i Øjet (N. ved at se mod
Solen).
(Lp. M.). P. H.
Nysepulver, Pulver, som ved Indvirkning
paa Næsens Nerver fremkalder Nysen. Der
gives store Mængder Stoffer, som i pulveriseret
Tilstand fremkalder Nysen, mest kendt er
Tobak i Form af Snustobak, men mange andre
Plantepulvere har en langt stærkere Virkning
end Tobak. Heftig, i større Dosis endog farlig
Virkning har f. Eks. Veratrin, Euforbium,
Ipecacuanha, Sabadille, ligesom ogsaa Kvillajabark
og fl. a. Saponin indeholdende Drager kan
fremkalde stærk Nysen; af mildere Virkning er den
i sin Tid i Medicinen anvendte Pulverblanding
(Pulvis sternutatorius) bestaaende af Merian,
Katteurt, Liljekonvalblomster og Violrod.
(A. B.). E. K.
Nyserod, se Helleborus.
Nyse-Røllike, se Achillea.
Nysibiriske Øer, russ. Øgruppe i det
nordlige Ishav, hører under Prov. Jakutsk og har
et Areal af 25966 km2. Længst mod Nord
ligger De Long Øerne (4829 km2), af hvilke
Bennet Land er den største. Derefter
følger de n. Ø. i snævrere Forstand, der foruden
fl. mindre bestaar af de tre store Øer Ostrov
Kotelnyj (Kessel Ø, 10814 km2), Ostrov
Faddjejevskij (Thaddæus Ø,
Faddjejef Ø, 2573 km2) og Novaja Sibir
(2316 km2). Sydligere ligger Ljæchovs Øer,
af hvilke Ostrov Blishnij (3907 km2) og
Malakatyn (808 km2) er de største.
Vinteren er yderst streng, og Sommerens
Middeltemperatur er kun c. 4°. Øerne har en fattig,
arktisk Vegetation. De er gennemgaaende lave,
flade ell. bakkede. Hist og her rager smaa
Granitfjelde op gennem de kvartære Lag, hvoraf
Jordbunden væsentlig bestaar. Disse Kvartærlag
bestaar af Sandlag, sandholdige, frosne
Snemasser vekslende med Lag af ren, klar Is. De
indeholder talrige Rester af Fortidens
Plantevækst, der viser, at Klimaet forhen var mildere,
saa at Øerne engang har været rige paa Birke-
og Ælleskov. Størst Bet. har dog den
uudtømmelige Rigdom paa fossile Knogler (Mammut,
Næshorn o. a.). Øerne er ubeboede, men besøges
hvert Aar for Indvindingen af Mammutelfenben,
hvoraf der produceres betydelige Mængder.
Ljæchovs Øer opdagedes 1770 af Købmanden
Ljæchov, 1773 opdagedes Ostrov Kotelnyj, 1805
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
