Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næringsfrihed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
reel Betydning for Erhvervslivet.
Misfornøjelsen med Haandværkets Stilling under N. var
imidlertid stor og voksende, og 1883 og 1885
udskiltes derfor atter Haandværket
næringsretlig for sig og organiseredes i en Slags moderne
Lav, hvorhos en ny Mesterprøve oprettedes.
I den tyske »Gewerbeordnung« findes en Rk.
alm. Forskrifter om Oprettelse af frivillige
Lav til Fremme af fælles Erhvervsinteresser,
derunder i Særdeleshed Hævdelse af Standens
Ære, Befordring af et godt Forhold mellem
Mestre og Medhjælpere, Ordning af
Lærlingevæsen og faglig Uddannelse samt Afgørelse af
visse Stridigheder mellem Lavsmedlemmerne
og deres Lærlinge, men ogsaa en Del andre
Opgaver (bl. a. Understøttelse til Medlemmer
o. a.) kan dog optages. Vedtægterne, der skal
indeholde Bestemmelser om en Rk. nærmere
angivne Forhold, forelægges Øvrigheden til
Godkendelse. Godkendelse kan bl. a. nægtes,
naar Vedtægternes Indhold ikke stemmer med
Lovens Krav, og naar der allerede
vedkommende Sted er meddelt Godkendelse af en
tilsvarende Lavssammenslutning (for samme Fag).
Personer, der ikke er ell. har været
selvstændige Næringsdrivende ell. mere betroede
Medarbejdere i en Storvirksomhed dér paa Stedet,
kan kun undtagelsesvis (som Æresmedlemmer)
blive optaget i et Lav. Endvidere findes der ret
udførlige Forskrifter om Lavsforsamlingens
Funktioner, derunder i Særdeleshed Valg af
Bestyrelse, og om dennes Opgave og Pligter.
De frivillige Lav er undergivet Tilsyn af de
stedlige Myndigheder.
Ved Siden af de fornævnte Bestemmelser om
alm. Lav findes der i »Gewerbeordnung«
Forskrifter om Oprettelse af Haandværkslav
med tvungent Medlemsskab for
Haandværkere af vedk. Fag. Saadanne
Tvangslav oprettes ved Øvrighedspaabud, naar et
Flertal af Haandværkere af det paagældende Fag
stemmer derfor, og der skønnes i det
paagældende Distrikt at være tilstrækkeligt mange
Medlemmer til at bære Lavet. Af de om disse
Tvangslav givne Forskrifter skal her alene
fremhæves, at Lavene ikke maa lægge Baand
paa Medlemmerne med Hensyn til
Prisberegning og Erhvervelse af Kunder.
Foruden Bestemmelserne om frivillige og
tvungne Lav findes der i »Gewerbeordnung« ret
indgaaende Bestemmelser om
Sammenslutninger af Lav; særlig Interesse i saa Henseende
frembyder de saakaldte
Haandværkskamre, der oprettes efter Bestemmelse af
Centralmyndighederne. Medlemmerne vælges af
Haandværkslavene o. a. Erhvervsorganisationer.
»Gewerbeordnung« giver en Rk. organisatoriske
Forskrifter angaaende Vedtægter m. v. for disse
Haandværkskamre, der kan supplere sig med
særlige Sagkyndige og skal høres i alle vigtigere
Sager vedriørende Haandværkets
Fællesinteresser ell. særlige Faginteresser. Forbindelsen
mellem Myndighederne og Haandværkskamrene
knyttes gennem en af Myndighederne dertil
udpeget Repræsentant, der skal indbydes til
Møderne og har en ret vidtgaaende Adgang til at
udtale sig paa disse m. v.
I Finland skal der i hver By være mindst
1, højst 3 Erhvervsforeninger, af hvilke Byens
Næringsdrivende er tvungne Medlemmer med
Pligt tii at yde Bidrag til Dækning af
Foreningernes Udgifter. Vedtægterne for Foreningerne,
af hvilke der sædvanlig kun findes 2 (en
Handelsforening og en Haandværks- og
Industriforening), godkendes af Øvrigheden.
Bestyrelsen er bl. a. pligtig at afgive Betænkning over
Spørgsmaal, som Myndighederne maatte
forelægge den, udfærdige Svende- og Mesterbreve,
føre Tilsyn med den faglige Uddannelse og
søge at bilægge Tvistigheder mellem Mestre og
Svende.
I denne Forbindelse skal endnu her mindes
om, at Danmark, som Erstatning for sine
fra 1. Jan. 1862 bortfaldne Lav, i Løbet af den
siden da forløbne Tid ad Frivillighedens Vej
har faaet levedygtige og fastsluttede
Organisationer i Arbejdernes Fagforeninger og
Arbejdsgiver-, Fabrikant- og Mesterforeninger samt i
andre tilsvarende Sammenslutninger.
(J. Sch.). H. J.
Som andetsteds handler ogsaa Norges N.’s
Historie om dens Indskrænkninger. Af
saadanne fik man paa Landet ved Retterbod af 1260
Forbud mod, at mindre bemidlede Folk drog
rundt i Bygderne paa Kramhandel i
Sommerhalvaaret; Hensigten var at sikre Jordbruget
fornøden Arbejdshjælp. Forbudet blev
indarbejdet i den gl. Frostatingslov og derfra optaget i
Magnus Lagabøter’s Landslov og Bylov. Til
Fordel for Købstædernes Udvikling blev der saa
fra 1299 givet Forbud mod overhovedet at
drive Omførselshandel paa Landet og i
Fiskeværene. De, som havde noget at sælge, skulde
føre det til Torv i Købstæderne. Herfor gjaldt
Undtagelse kun for Vaner, som Bønderne sig
imellem kunde have at sælge. Købstadsborgerne
havde dog Adgang til i en vis Udstrækning at
gøre Opkøb paa Landet. Særlig strengt søgte
man at hævde Forbudet mod »Fjordekøb« og
»Landekøb« (i senere Love: »Landeprang«) lige
over for Udlændinge. Allerede ved en
Retterbod af 1282 blev disse nægtet at købe Kvæg i
Herrederne; senere blev Forbudet udvidet til at
omfatte ogsaa de fleste andre Eksportvarer,
navnlig Fisk og Fedevarer. I Virkeligheden magtede
man ikke at overholde disse Forbud over for
dem, som de nærmest tog Sigte paa, nemlig
Hanseaterne; da disses Vælde endelig omkr.
Midten af 16. Aarh. var knækket, traadte til
Dels Hollænderne i deres Sted som
umiddelbare Tuskhandlere med Bønderne. Trods
enkelte Tilløb til ogsaa at forbyde Udførsel af
Trælast fra Landsbygderne forblev dog denne
Virksomhed længe fri og fremkaldte
efterhaanden en udstrakt og meget livlig Byttehandel;
de hollandske Skippere, som indfandt sig rundt
om i Trælastdistrikternes Havne med deres
Fartøjer, betalte nemlig Lasten med alle Slags
Brugsartikler. Lovgivningen søgte vistnok at
gribe hindrende og regulerende ind i denne
Trafik, men først efterhaanden opnaaede man
at indskrænke Udførselen paa Landet til
Ladestederne samt at begrænse Antallet af disse.
For det meste faldt da Byttehandelen væk, og
den egl. Handelsomsætning koncentrerede sig
i Byerne, især efter Udstedelsen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
