Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Næstved - Nævekamp - Næver - Næveret - Nævius, Gnæus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d.), og Trafikken mellem de to Havne foregaar
ved de Havnevæsenet tilhørende Pramme og
Bugserbaade. Ved N. Toldsted indgik 1915 fra
danske Havne: 151 Skibe med 4104 t Ladning,
deraf 57 Dampskibe med 1990 t Ladning, og
fra udenlandske Havne: 144 med 25990 t
Ladning, deraf 128 Dampskibe- med 25354 t
Ladning. S. A. udgik til danske Havne: 154 Skibe
med 1044 t Ladning, deraf 79 Dampskibe med
470 t Ladning, og til udenlandske: 141 med 327
t Ladning, deraf 126 Dampskibe med 327 t
Ladning. Den hjemmehørende Handelsflaade
bestod 1915 af 5 Sejlskibe med tilsammen 43 Reg.
T., 6 Motorskibe (tilsammen 52 Reg. T.) og 2
Dampskibe (tilsammen 29 Reg. T.), alle Fartøjer
over 4 Reg. T.
Kommunens Indtægter var 1919—20: 1176000
Kr og Udgifterne s. A. 972000 Kr; dens Formue
og Gæld ved Aarets Slutning; henh. 3,1 og 3,4
Mill. Kr. Vurderingssummen til Ejendomsskyld
var 1916: 18,2 Mill. Kr, hvoraf Jordværdi 5,1
Mill. Bygningerne var 1919 brandforsikret for
20,4 Mill. Kr.
Byens Øvrighed bestaar af Politimesteren og
en folkevalgt Borgemester som Formand for
Byraadet, der i øvrigt tæller 13 Medlemmer. N.
er Sæde for Amtmanden over Præstø Amt, og
der findes tysk Konsulat og svensk
Vicekonsulat.
Købstaden tilligemed Skt Peder’s og Skt
Mortens Landdistrikter (der i øvrigt kun har Skole-
og Forsørgelsesvæsen fælles med denne)
danner et Pastorat i Tybjerg Herreds Provsti
(Roskilde Stift); i verdslig Henseende hører N. til
21. Retskreds (N. Købstad og Tybjerg Herred
med Øster Flakkebjerg Herred) og 14.
Politikreds (samme Omraade) med Dommer og
Politimester i Byen; endvidere til Amtets 3.
Folketings-Opstillingskreds, N. Læge-, Skatte- og
Skyldkreds samt 2. Udskrivningskreds (143.
Lægd).
N. er Station paa den sydsjællandske
Jernbane (aabnet 1870) og Endepunkt for
Slagelse—N.-Banen (aabnet 1892), begge Statsbaner;
endvidere Udgangspunkt for den private
N.—Præstø—Mern-Bane (aabnet 1900). Under
Anlæg er den midtsjællandsike Jernbane:
N.—Ringsted—Hvalsø—Frederikssund—Hillerød, der yderligere vil forøge Byens Betydning
som Jernbaneknudepunkt.
Historie. Byen nævnes allerede i 12.
Aarh., da Skt Peder’s Benediktinerkloster
grundlagdes her ved Aar 1135. Den voksede op
omkr. dette Kloster, som dog i Slutn. af 12.
Aarh. flyttedes ud i en Skov uden for Byen og
senere fik Navnet Skovkloster (se
Herlufsholm). Fra 1140 stod Byen hele Middelalderen
under Klostret, som opkrævede Skatter, besatte
Øvrighed sposterne o. s. v. Men dette stærke
Afhængighedsforhold synes dog ikke at have
hemmet Byens Opkomst; thi den var i
Middelalderen en af Sjællands betydeligste Byer,
hvilket bl. a. ses af, at den var Møntsted
under Erik af Pommern, der 1426 gav den
Privilegier som andre Købstæder, at Kongerne
ofte opholdt sig her og ejede Gaarde her, og
at den foruden ovenn. Kloster havde endnu to
Klostre, et ved Aar 1239 stiftet
Franciskanerkloster og et 1242 grundlagt
Dominikanerkloster, ligesom der var to milde Stiftelser, et
Helligaandshus og et Skt Jørgen’s Hospital, og
flere Gilder. Af hist. Begivenheder nævnes
Slaget ved N. 1259, hvor Fyrst Jaromar med
Biskop Peder Bang slog den sjællandske Almue,
og et Forlig mellem Valdemar Atterdag og
Johan den Milde, som sluttedes her 1344. I øvrigt
led Byen i Middelalderen af voldsomme
Ildebrande, saaledes 1271, Apr. 1280 og Maj 1297.
Klostrets Inddragelse efter Reformationen
skadede den meget, ligesom Fordrivelsen af de
hanseatiske Købmænd, der havde Oplag og
Kontor i Byen, og den hidtil ret betydelige
Handel og Skibsfart tog meget af; dog vedblev
den ogsaa i den nyere Tid at høre til de
større sjællandske Byer; 1672 havde den 1853,
1769 kun 1317 Indb.; i 19. og 20. Aarh. er den
gaaet stærkt frem. Den har været Garnisonsby
for 4. Dragonregiment fra 1790 og efter 1911
tillige for et Trainkompagni samt for 25. og
26. Fodfolksbataillon. (Litt.: A. Listov, »N.
i Middelalderen«, i Herlufsholms Skoleprogram
1872; »Danske Byer og deres Mænd, XX, N.«
[Aarhus 1917]; Trap, »Stat.-topogr. Beskr. af
Danmark«, 4. Udg., III Bd).
(H. W.). M. S.
Nævekamp, se Boksning.
Næver kaldes de mere ell. mindre tynde
Flager af Hvidbirkens Yderbark, som skrælles
af Stammen for, især i Norge, at bruges til
Fremstilling af forsk. runde Beholdere; Bund
og Laag dannes af Træ, Sidefladerne af N.,
der syes sammen med tynde Fyrrerødder.
C. V. P.
Næveret er en Oversættelse af tysk
Faustrecht, der af tyske retshist. Forfattere
undertiden bruges i samme Bet. som Fehderecht (se
Fejderet). N.’s Periode er den Periode af
Middelalderen, hvor Fejderetten i særlig Grad
spillede en Rolle. Mere i Alm. bruges N. om
enhver Tilstand inden for et Samfund, hvor
Selvtægt har en lgn. Udbredelse som den havde i
den nævnte Periode, og hvor Domstolenes og i
det hele Statsmyndighedernes Autoritet er paa
lgn. Maade undergravet, som den dengang var.
P. J. J.
Nævius, Gnæus, romersk Digter, levede i
sidste Halvdel af 3. Aarh. f. Kr. Han tjente
som Soldat i den 1. puniske Krig. Han skal
være død i Landflygtighed i Utica, efter at han
ved sin skarpe Tunge havde skaffet sig
Uvenner bl de fornemme Romere, især Slægten
Metellus; Rigtigheden af denne Beretning er
dog i nyere Tid blevet betvivlet. N. er den egl.
første nationale rom. Digter. Ganske vist gav
han sig ogsaa af med Overs. af gr. Tragedier,
men tillige forfattede han Tragedier af
nationalt rom. Indhold (prætextæ) og desuden
Komedier. Størst Anseelse vandt han ved sit
episke Digt Bellum Poenicum, hvori han i
saturniske Vers skildrede den 1. puniske Krig,
men saaledes, at han i en Indledning gik helt
tilbage til de mytiske Tider (Æneas og Dido).
N.’s Digte nød senere stor Anseelse blandt
Romerne; endnu Vergil er paavirket af ham.
Nu er kun Brudstykker bevarede. De
dramatiske Brudstykker er udgivne af Ribbeck
i Scænicæ Romanorum poesis fragmenta, I—II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
