Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nødbremse - Nødbro - Nødbrugsgrundsætningen - Nøddaab - Nøddebo - Nøddebusk - Nøddekrige - Nøddeolie - Nødder - Nøddeskal - Nøddesten - Nøddetræ - Nødebo - Nødflag - Nødforbindinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bremseledningen, og herved sættes straks alle
Bremserne i Virksomhed. Tidligere har man de
fleste Steder hjulpet sig med Togliner (se i
øvrigt
Interkommmunikationssignaler).
G. K.
Nødbro bygges i Modsætning til den af
forberedt Materiel konstruerede Feltbro (s. d.) af
Materialier, der tilvejebringes paa selve
Broslagningsstedet ell. i Nærheden af dette, og som
Følge deraf altid kræver forholdsviis lang Tid til
Stagningen. N. anvendes i meget stor
Udstrækning, dels til Erstatning for Feltbroerne, hvis
Materiel snarest efter Broens Slagning maa
inddrages for at kunne haves rede til
Anvendelse andet Sted, og dels til Forøgelse af de
eksisterende Broforbindelser. Ligesom
Feltbroerne bygges N. paa faste eller flydende
Underlag. Som faste Underlag anvendes Pæleaag,
Bukke, Tømmerstabler ell. ved svære N. store
Tømmerkonstruktioner; som flydende Underlag
anvendes Tømmerflaader, mindre Baade,
Fartøjer ell. Pramme. Forholdene paa Stedet og
den Trafik, der skal føres over Broen, vil blive
afgørende for, hvilken Fremgangsmaade der
skal anvendes. Ved alle Konstruktioner paa
faste Underlag vil Træ indgaa som
Hovedmateriale saavel i Understøttelserne som i
Brodækket, idet det dog ikke er udelukket, at man
særlig i N., der skal tjene som Jernbanebroer,
vil se Jernbaneskinner ell. Jernbjælker anvendt
som Strækbjælker. N. inddeles efter den Trafik,
for hvilken de er bestemt, i Spang for enkelt
Mand, Løbebro for Fodfolk, Rytteri og let
Artilleri, Kolonnebro for al Slags alm.
Færdsel og svær N. for svært Artilleri og
Lastautomobiler med Akseltryk over 3000 kg
samt endelig i Jernbane-N. for
Jernbanetrafik.
Sch. P.
Nødbrugsgrundsætningen, se
Ekspropriations- og N.
Nøddaab, en Daab, som foretages af en
anden end Embedets Bærer i Menigheden.
Forudsætningen for N.’s Iværksættelse er, at
Daabskandidaten befinder sig i Livsfare, og at
Menighedens Præst ikke i betimelig Tid kan
komme til Stede. En N., hvis Ritual sædvanlig
indskrænker sig til selve Daabsordene og
Daabshandlingen, skal helst foretages af en
Mandsperson, i yderste Nødstilfælde kan dog ogsaa
en Kvinde foretage den.
A. Th. J.
Nøddebo, se Nødebo.
Nøddebusk, d. s. s. Hasselbusk (se Hassel).
Nøddekrige (norsk Nøddekraake
(Nucifraga caryocatactes), se Ravnefugle.
Nøddeolie er den fede Olie, der i en Mængde
af 40—50 % findes i Valdnødkerner. Den
fremstilles ved Presning af disse, først uden
Opvarmning, hvorved faas en næsten farveløs Olie
med en behagelig Lugt og Smag, derpaa i
Varmen, hvorved faas en grønlig Olie med skarp
Lugt og Smag. Olien, der har en Vægtfylde =
0,9250 (koldtpresset) til 0,9268 (varmtpresset),
indeholder Glyceriderne af Linol-, Olie-,
Myristin- og Laurinsyre og hører saaledes til de
tørrende Olier; den staar i denne Retning over
Linolien og benyttes derfor til Fremstilling af
Fernis, p. Gr. a. sin Kostbarhed dog kun til fine
Oliefarver. I øvrigt bruges den som Spiseolie,
Brændolie og i Sæbefabrikationen. Den i
Ostindien fremstillede N. udføres under Navn af
Akrotkitel. Amerikansk N., se
Hickoryolie.
K. M.
Nødder anvendes i Handelen, naar intet
videre tilføjes, kun om Hasselnøden, af hvilken
der sædvanlig importeres en Del til
Skandinavien fra sydligere Lande. Andre N., der er
Genstand for Handel, er Kokosnødder,
Paranødder ell. brasilianske N. (se Bertholletia)
og Valnødder. I daglig Tale regnes ogsaa hertil
Jordnødder, der dog ikke er N., men
Bælgfrugter.
K. M.
Nøddeskal (Søv.), populær Benævnelse paa
et lille Fartøj, der besejler et i Forhold til dets
Sødygtighed stort Farvand.
C. B-h.
Nøddesten kaldes i Byggetekniken de i
Naturen forekommende, mere ell. mindre
afrundede Sten, hvis Tværmaal ligger mellem 1 1/2
og 3 om. De bruges meget til Jernbeton.
E. Su.
Nøddetræ er Veddet af Valnødtræet Juglans
regiæ, der finder stor Anvendelse i
Møbelsnedkeriet. Det er haardt, tungt og tæt, lysere
ell. mørkere brunt med mørke Aarer, ofte
meget smukt masret og kommer i Handelen fra
Sydeuropa, navnlig fra Mellemeuropa, Italien
og Sortehavsegnene samt fra Persien. Veddet
af helt unge Træer kan være helt hvidt; det er
ikke stærkt, men temmelig elastisk, hvorfor det
bl. a. benyttes til Piskeskafter. Amerikansk
N., d. s. s. Hickorytræ.
K. M.
Nødebo (mindre rigtigt Nøddebo, gl
Form Nøthebothe), Sogn og Sogneby i
Nordsjælland (Holbo Herred, Frederiksborg Amt).
Sognet, der omfatter den sydlige Del af
Gribskov samt N. Holt og Stenholt Vang med mange
bekendte naturskønne Partier, har et Areal af
3740 ha, hvoraf over 2/3 er Skov. 1. Febr 1921
var der 167 Gaarde og Huse med 712 Indb.
Byen ligger 6 km NØ. f. Hillerød ved Vestsiden
af Esrom Sø og i øvrigt med sine Jorder helt
omgivet af Skov; her findes Kirke,
Præstegaard, Skole og Kro, og den er — som mange
andre Steder i Sognet — et yndet Udflugtssted.
I Sognet er der desuden (Nord f. Hillerød)
Bebyggelsen Gadevang med Filialkirke og i øvrigt
fl. Lystgaarde, Boliger for Funktionærer under
Skovvæsenet og større Landsteder.
M. S.
Nødflag, se Nødsignal.
Nødforbindinger er Forbindinger af Saar
og Benbrud, tilvejebragte ved Midler, der ikke
egl. er bestemte til Forbindingsting, men til
Nød kan anvendes. Naar saaledes et Saar
forbindes med et kogt ell. i Karbolvand opvredet
Stykke rent Linned — Lommetørklæde —, naar
Benbrud lægges i Bandage ved et anlagt
Gevær ell. en Sabelskede, der fæstes ved et Par
Tørklæder ell. Livremme, naar en Skaftestøvle
opskæres til Bandage for et Ben, saa er alt det
Eksempler paa N. Medens N.’s Brugbarhed
oftest afhænger af den Læge ell. Lægmand, der
finder ud af, hvorledes han kan hjælpe sig, saa
er der dog i de senere Aar gjort en Del for at
udvikle Sansen herfor. For den populære
Lægekunsts Vedk. har Samaritergerningen en Del
Fortjeneste. (Smlg. Nødhjælp og
Samaritergerning).
(E. A. T.). V. Sch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
