Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oakland - Oaks - Oakworth - Oase - Oaxaca - Ob, Obj - Oba, se Dikafedt - Obadias, se Obadja - Obadja (Obadias) - Oban - Obdam, Jacob, Baron v. Wassenaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og N. f. O. Berkeley (56000 Indb.), der er
Villaby og Sæde for Kaliforniens
Statsuniversitet.
G. Ht.
Oaks [ouks], Navnet paa et bekendt
Væddeløb for 3-aarige Hopper i England. Løbet, der
er stiftet 1779, er 1 1/2 eng. Mil langt, finder
Sted ved Epsom og har sit Navn efter
Stifteren Lord Derby’s Slot, der er bygget paa et
Sted, hvor der opr. stod nogle store Egetræer
(eng. oaks).
(C. G. B.). O. P.
Oakworth [’oukwəþ], By i det nordøstlige
England, Yorkshire, 12 km NV. f. Bradford
med Tekstilindustri og (1921) 7851 Indb.
G. G.
Oase (gr. Uasis, ægypt. Uit, arab. Wâh),
Betegnelse for de frugtbare Pletter i Ørkener,
der ved deres større ell. mindre Vegetation
adskiller sig fra deres Omgivelser. Da O.
skylder Forekomsten af Vand deres Tilblivelse,
træffer man dem hyppigst ved Foden af
Bjergstrøg, i Floddale, Vadier, hvor Vandet ligger
tæt under Overfladen, og ved Kilder, der
sprudler frem i Sænkninger med højere liggende
Terrain udenom. Forsvinder Vandet, saa
forsvinder ogsaa O. Man kan frembringe kunstig
O. ved Boring af artesiske Brønde, saaledes
som det navnlig har fundet Sted siden 1856 i
det algierske Sahara. Opr. betegnede O. kun
de kendte O. i Ørkenen V. f. Nilen, som Sivah
(Zeus Ammon’s O.);, lille og store O., nu
forstaar man derved alle de frugtbare Strøg i de
store Ørkenstrækninger i Afrika, Asien,
Amerika, Australien. I de mindre O., navnlig i
Sahara og Vestasien, vokser især Daddelpalmer,
Dumpalmer, Manna og Akacier, i de større
ogsaa Korn og Sydfrugter. Den største O. er
Nil-Dalen, af andre betydelige O. i Sahara kan
nævnes Fezzan, Tibesti, Air, Bilma, Tuat,
Tafilet, Adrar, Draa, i Vestasien de store O. i det
nordlige Arabien (Dschoff, Riad), i Turan
Chiva, Buchara og i Centralasien Tarim-Dalen,
Kashgar, Jarkand, Khotan o. a.
C. A.
Oaxaca [åa’kaka], Stat i det sydlige Mexico,
grænser mod S. til det store Ocean og mod V.,
N. og Ø. til Staterne Guerrero, Puebla,
Veracruz og Chiapas. Arealet er 92443 km2 med
(1921) 845839 Indb. O. opfyldes af den sydlige
Sierre Madre og er et højt Bjerg- og
Plateauland. Det højeste Punkt, Zempoaltepec, naar
3996 m. Statens sydlige Halvdel skraaner mod
S., og Nordskraaningen har Afløb dels gennem
Rio Papaloapan til den mexikanske Havbugt,
dels igennem Rio Mexcala til det store Ocean.
Mod S. strømmer Rio Verde o. fl. mindre
Floder. Havkysten, hvis Længde er 570 km, er
uindskaaren fraregnet nogle Laguner. Klimaet
er tropisk, paa Bjergene over 1000 m o. H.
subtropisk og i det hele sundt med Undtagelse
af den smalle Kystslette. Nedbøren er størst i
Bjergene; Byen O. har 72 cm aarlig.
Befolkningen er næsten udelukkende indiansk. Der
dyrkes Majs, Bønner, Agaver, Sukkerrør, Kakao,
Kaffe, Bomuld og Tobak. Skovene leverer
Farvetræ, Kautsjuk og Vanille. Der findes en Mængde
nyttige Mineraler, deriblandt Kul, men
Bjergværksdriften er ringe; der udvindes lidt Sølv og
Bly samt Guld. Industrien er helt uudviklet.
Handelen er yderst ringe, og O. mangler
ordentlige Færdselsveje; dog er Hovedstaden O.
i Forbindelse med det mexikanske
Jernbanenet, og gennem den østlige Del af Staten fører
Tehuantepec-Banen, hvis pacifiske Terminus,
Salina Cruz, er en Kunsthavn, den eneste paa
O.’s Kyst. — Hovedstaden O. ligger 375 km SØ.
f. Mexico, 1550 m o. H. (1910) 38011 Indb. O. er
en af Mexicos smukkeste Byer med Domkirke,
Bispegaard, Dominikanerkloster, Seminarium,
teknisk Skole samt Fabrikation af Cigarer,
Chokolade, Vokslys, Sæbe og Bomuldstøj. O.
anlagdes 1528 af Spanierne og var Hovedsæde for
Cortez’ Besiddelser. Ø. f. O. ligger Mitla med
prægtige Ruiner af indianske Templer og
Paladser.
G. Ht.
Ob, Obj [åbj], Flod i det vestlige Sibirien,
udspringer under Navnet Katunja paa
Bjelucha, flyder mod N. og optager ved Biisk Bija
i højre Bred, hvorefter den bliver sejlbar. O.
flyder nu ud i det vestsibiriske Lavland,
Bredderne omgives indtil Tomsk af bakkede
Stepper, derefter af Naaleskove. Ved Barnaul
ligger Vandspejlet kun 129 m o. H. I en stor
Bue flyder Floden mod NV. Alle de større
Tilløb kommer fra højre, f. Eks. Tom,
Tschulym, Ket og Vach. Efter ved Troizkoje at
have optaget sit mægtigste Tilløb Irtisch, der
i Længde overgaar Hovedfloden, vender den
sig mod N. og udmunder neden for Obdorsk i
den 950 km lange Ob-Bugt (Obskaja guba).
O. er sejlbar paa en Strækning af 3640 km,
men med Bifloderne stiger Vandvejenes
Længde til 15000 km. Bifloden Ket er ved en 9 km
lang Kanal forbunden med Kas, en Biflod til
Jenissej, og danner saaledes en Vandvej
mellem disse to mægtige Flodsystemer. O. er ved
Barnaul dækket med Is gennemsnitlig fra 9.
Novbr til 26. Apr., ved Obdorsk fra 28. Oktbr
til 4. Juni; om Sommeren er derimod
Trafikken livlig baade med Damp- og Sejlskibe.
M. V.
Oba, se Dikafedt.
Obadias, se Obadja.
Obadja [’o.ba’dja.] (Obadias), en af de
»smaa Profeter«. Hans Skrift, der kun bestaar
af et Kapitel, indeholder en Straffetale mod
Edom, fordi det deltog i fremmede Folks
Plyndring af Jerusalem og hoverede over Israels
Ulykke. En Del af Talen genfindes i anden
Form, Jer. 49, og menes af mange at stamme
fra 9. Aarh., medens andre Dele tydelig
forudsætter Jerusalems Undergang, 597 ell. 586.
J. P.
Oban [’oubən], By i det vestlige Skotland, i
Argyll, malerisk beliggende ved Nordenden af
Firth of Lorne, med (1921) 6344 Indb., er
Udgangspunkt for Turistruterne i Vest-Skotland. I
Nærheden Dunstaffnage Castle og
Dunolly Castle.
G. G.
Obdam [åb’dam], Jacob, Baron v.
Wassenaer, holl. Admiral, f. 1610, d. 13. Juni 1665.
O. begyndte i en ung Alder sin Uddannelse som
Landmilitær og Befalingsmand over et
Kompagni Ryttere; som Oberst deltog han i
Belejringen af Maastricht 1632, hvor han
udmærkede sig. Senere anvendtes han i civile
Statsstillinger og som Republikkens Repræsentant
udadtil. 1646 var han Prov. Hollands
Repræsentant i Statsraadet samt Guvernør for
Heusden, 1648 Gesandt hos Frederik Vilhelm af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
