Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 366 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Obelisk - Obelisk (mat.) - Obelos - Ober-Alp - Oberammergau - Oberbayern

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af talrige Afb. i Datidens Grave og af de sidste
Opdagelser i Abukir. Oprejsning af O. hørte
ogsaa med til Ceremonierne ved Begravelsen,
som man ser af Billeder i »De Dødes Bog« og
paa Mumiekister. Da de ægypt. Templer i det
»Mellemste Rige«’s Dage (omtr. 2300—1600)
byggedes større end tidligere og forsynedes med
vældige Portbygninger (Pyloner), rejstes der
som oftest foran Pylonerne to O., een paa hver
Side. O. udførtes fra den Tid af oftest i Granit
og forsynedes nu gerne med hieroglyfiske
Indskrifter, indeholdende Kongens Navn og Titler.
En O., rejst af Usertsen ell. Sen-usert I, staar
endnu paa sin opr. Plads ved Matarieh, det
gamle On ell. Heliopolis, nu nærmest en Del af
Kairo. Den er over 20 m høj og den ældste
større O., der kendes. Flere andre O., der
stod i On i Nærheden af den omtalte O., er i
Kejsertiden førte til Alexandria og til Rom (se
ndf.). I Theben ses endnu 3. store O. Den
skønneste af dem alle staar i Karnak og er næsten
30 m høj; den skyldes Thotmes III’s
Forgængerske, hvis Navn man nu gerne læser Hatshops.
Den tilsvarende ligger knust paa Jorden. Lidt
længere mod V. ses en anden, lidt ældre O.,
der skyldes Thotmes I. I Luksor staar en 3.
O. oprejst (se Afb. Bd XVI, S. 61); den
tilsvarende foræredes 1831 af Mehemed Ali til
Ludvig Filip og flyttedes derefter til Paris til
Place de la Concorde. De to O., der tidligere
fandtes i Alexandria (»Kleopatras Naale«),
hvortil de var førte fra Heliopolis, staar nu
i London og New York. Flere rom. Kejsere
førte O. fra Ægypten til Rom, hvor de siden
omstyrtedes af Barbarerne, men 12 (hvoraf 9
med Hieroglyfer) er genrejste af Paver i de
sidste Aarh. Den første O., der bragtes til Rom,
opstilledes af August i Cirkus; den er 24 m
høj og staar paa Piazza del Popolo, hvor den
rejstes 1589 af Fontana. August opstillede
ogsaa en O. paa Campus Martius; den staar paa
Pladsen ved Curia Innocentiana, hvor nu
Deputeretkamret holder sine Møder. Caligula
prydede Circus Vaticanus med en O., der
genrejstes af Fontana 1586 paa Peterspladsen. Den
største O. i Rom staar foran Lateranet. En stor
O. ses i Konstantinopel, mindre O. ses i
Benevent o. a. St. I Antiksamlingen i Kbhvn
findes en mindre O., der skyldes Ramses I. I
Assyrien gaves der ogsaa O.; de afsluttedes
foroven ikke med en Pyramide, men med en
trappeagtig Top. Berømtest er den 2 m høje
sorte O. med Kong Salmaneser’s Annaler i
Kileskrift, som fandtes af Layard, henslængt i
et Rum af det ødelagte Kongepalads i Nimrod,
og som nu er i London. Fra Renaissancen af
anvendes O. oftere som Mindesmærker,
Gravminder ell. Dele af Monumenter.
»Frihedsstøtten« i Kbhvn har Form af en O., men den er
ikke monolit. O. i Rom beskreves nøje af
Danskeren G. Zoega (De origine et usu Obeliscorum
[Rom 1797]); men dengang kunde man ikke
læse en eneste af Hieroglyfferne; han manglede
saaledes alle Midler til at bestemme deres
Tidsfølge. Nyere Arbejder over O. i Rom skyldes
Ungarelli. Marucchi o. a. Indskrifter paa andre
O. er tolkede af L’Hôte, Chabas, Birch,
Gorringe o. a.
V. S.

Obelisk. (Place de la Concorde, Paris).

Obelisk (mat.) er et Polyeder, der henhører
til Prismatoiderne. En 4-sidet O. (Definitionen
udvides let til en n-sidet) er begrænset af to
4-sidede Endeflader, ABCD og EFGH,
beliggende saaledes, at AB ≠ EF, BC ≠ FG,
CD ≠ GH, DA ≠ HE, samt af
Paralleltrapezerne ABFE, BCGF, CDHG, DAEH.
Chr. C.

Obelos [gr. -’lås], Obeliskos, se
Asteriskos.

Ober-Alp [’o.b_ər-], Pas i
St-Gotthard-Gruppen i Schweiz, forbinder Højdalene Urseren i
Kanton Uri og Tavetsch i Graubünden. Den
1862—64 anlagte Vej udgaar fra Andermatt
(1444 m), naar Pashøjden 2048 m og fører i
Slangebugter ned til Tschamut (1640 m). Siden
1921 fører ogsaa Jernbanen, der over
Furkapasset forbinder Rhône-Dalen med Rhindalen,
over O.
(Joh. F.). O. K.

Oberammergau [ob_ər’am_ərga^u], Flække i
det bayerske Regeringsdistrikt Oberbayern ved
den til Ammer-Søen løbende Ammer, ligger i
en Alpedal 840 m o. H., har (1910) 1881 Indb.;
Træskæreri. O. er kendt for sine hvert 10. Aar
afholdte Passionsskuespil (s. d.).
(Joh. F.). O. K.

Oberbayern [’o.berbaj_ərn], Regeringsdistrikt
i Fristaten Bayern, grænser mod Ø. og S. til
de østerr. Prov. Øvre-Østerrig, Salzburg og
Tirol, mod N. og V. til Regeringsdistrikterne
Niederbayern, Oberpfalz, Mittelfranken og
Schwaben og har et Areal af 16683 km² med
(1919) 1582669 Indb. Kun mod N. findes
indbringende Kornavl, desuden dyrkes Hør, Hamp
og Humle. Kvægavlen spiller en stor Rolle. Af
Mineraler forekommer Salt og Stenkul. O.
deles i 6 Byer (Freising, Ingolstadt, Landsberg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>