Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ockham, William - Ockeghem - Ocmulgee - Ocna - O'Connell, Daniel - O'Connor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endeligt Resultat. Fra O.’s Haand er bevaret et
betydeligt Antal Skrifter, kirkepolitiske
Stridsskrifter og filos. Værker, formet som
Kommentarer til Aristoteles ell. andre af Filosofiens
Klassikere ell. som systematiske Kompendier, men
det hele Forfatterskab er endnu ikke
tilstrækkelig undersøgt og endnu, mindre
tilfredsstillende udgivet. O. beskæftigede sig med Logik
og søgte at forene den ældre Logik med den
nyere terministiske Lære, men hans
væsentligste Betydning ligger i hans Fornyelse af
Nominalismen, der vel ikke beroede paa Studium af
de ældre Nominalister, men stammede fra den
samme Kilde, hvoraf disse havde øst, den
aristoteliske Logik i den nyplatoniske
Overlevering, idet han dog hyggede sin Lære op paa
bredere og fastere Grund, tilskyndet og belært
af de Vanskeligheder, som Højskolastikkens
Realisme ikke havde formaaet at løse. O.’s
Kritik og Skepticisme blev skæbnesvanger for den
skolastiske Metafysik og af vidtrækkende, endnu
ikke udforsket, Betydning for
Renaissancefilosofiens ny Tænkningsmetode og ny Forsøg paa
Opbygning af en Verdensanskuelse.
W. N.
Ockeghem [’åkəgəm], se Okeghem.
Ocmulgee [åk’ma£dзi.], Flod i U. S. A., Stat
Georgia, forener sig med Oconee til Altamaha,
er 380 km lang og indtil Macon sejlbar paa en
Strækning af 175 km.
G. Ht.
Ocna, Navn paa to Byer i Rumænien. 1) O.,
Tergu O., ligger i Moldau ved Sereths Biflod
Trotus, C. 6000 Indbyggere. — 2) O., Ocnele
Mari, i Oltenien, nær ved Oltu og Banen til
Sibiu C. 5000 Indh. Begge ligger ved Foden
af Karpaterne, og begge har store
Saltbjergværker.
N. H. J.
O’Connell [ou-’kånə£], Daniel, irsk
Folkefører, f. 6. Aug. 1775 i Grevskabet Kerry, d. 15.
Maj 1847 i Genova. Hans Slægt regnedes for at
stamme fra det gl. irske Kongehus, men hans
Fader var kun Bonde. Ved en rig Farbroders
Hjælp blev han 1791—92 uddannet paa kat.
Kollegier i Nordfrankrig, studerede
Retskundskab i London og blev 1798 Sagfører i Dublin.
Han deltog ikke i den irske Opstand s. A., men
udtalte sig allerede 1800 skarpt mod Unionen
med Storbritannien; vandt hurtig Ry og
udstrakt Praksis som Sagfører og tillige som
ivrig Patriot. 1805 grundlagdes en mindre, kat.
Forening, og han opstillede allerede 1810
Kravet om Unionens Tilbagekaldelse og 1812 om
Katolikkernes politiske Ligestilling. 1823
dannede han den store kat. »Association« med
Filialer over hele Øen, optraadte jævnlig som
Folketaler, men iagttog nøje alle lovlige
Former og forstod at hindre ethvert voldsomt
Skridt. Da Regeringen 1825 opløste
Foreningen, genoprettede han den i en ny Skikkelse.
1828 lod han sig vælge i Grevskabet Clare til
Underhuset, skønt han dengang som Katolik
ikke kunde tage Sæde deri, og gav derved et
mægtigt Stød til Katolikkernes Ligestilling.
Efter et nyt Valg indtog han Febr 1830 sit
Sæde, kæmpede med Varme for Valgreformen
og fremsatte sit Program om Repeal. Vistnok
afvistes dette 1834 af begge de store Partier,
men han øvede dog stor Indflydelse ved sin
glimrende, stundom bidende Veltalenhed og
ved Ledelse af 40—50, omtr. Halvdelen, af de
irske Medlemmer (»O.’s Hale«); han fik ogsaa
fl. vigtige Fremskridt gennemførte i Irland og
holdt i fl. Aar det liberale Ministerium ved
Roret. Da han ved sin politiske Virksomhed havde
tilsat sin Formue, sammenskød hans
Landsmænd siden 1829 aarlig store Summer
(13—16000 L. St.) til hans Underhold som »Irlands
lønnede Tjener« og til fortsat Agitation. Denne
dreves siden 1840 af en nystiftet
Repeal-Association med stor Kraft, især paa saakaldte
Monstre-Meetings rundt om i Landet, hvor
mange Tusinder hyldede ham som
»Fædrelandets Befrier« (Liberator), medens han fra
anden Side kaldtes »Irlands ukronede Konge«.
1842 valgtes han til Lordmayor i Dublin, der
siden 1832 havde sendt ham til Underhuset.
1843 sammenkaldte han et Massemøde i
Clontarf til 7. Oktbr; det blev forbudt og han selv
tiltalt og dømt til et Aars Fængsel og 2000 L. St.
Bøde. Dommen blev Septbr 1844 omstødt af
Overhuset p. Gr. a. Formfejl, og han hentedes
i Triumf fra Fængslet i Dublin. Alligevel var
hans Magt fra den Stund brudt, Troen paa hans
Planers Virkeliggørelse rokket, og hans
maadeholdne Optræden vragedes af »det unge
Irland« under O’Brien. Den store Hungersnød
1846 nedbøjede hans Sjæl, og hans sidste Tale
i Underhuset Febr 1847, for at opfordre det til
kraftige Forholdsregler mod Nøden, stemmede
kun daarlig med hans tidligere Færd. For at
genvinde sit Helbred rejste han kort efter til
Italien, hvor han døde, inden han kom til Rom,
Hans Hjerte blev dog sendt dertil efter hans
egen Bestemmelse (som ivrig Katolik), og Pater
Ventura holdt Ligtale over ham her, ligesom
Lacordaire i Paris. Liget bragtes til Irland og
jordfæstedes i Dublin 5. Aug. med de største
Æresbevisninger; 1869 rejstes et højt Taarn
over hans Grav. Hans Søn John O.
(1808—58), Underhusmedlem 1833—48 og 1853—57,
udgav 1846—47 hans Liv og Taler; de sidste
udgaves paa ny 1875, og hans Breve 1888. (Litt.:
L. F. Cusack, The Liberator O., his life and
time [Lond. 1872] J. O. Rourke og O’Keefe,
Life of O. [Lond. 1875]; Némours Godré,
O., sa vie, son œuvre [Paris 1890]).
E. E.
O’Connor [ou-’kånə], en gl irsk Slægt, som
11.—13. Aarh. herskede i Connaught, endog som
Konger, men som 1317 næsten helt
tilintetgjordes i et Slag mod Engelskmændene. Arthur
O. (1763—1852) var 1791—95 Medlem af det
irske Underhus og 1796 en af Lederne for »de
forenede Irlændere«, der vilde grundlægge en
irsk Republik. Han blev 1798—1803 holdt
fængslet i England, drog derefter til Frankrig, hvor
han fik Titel af Divisionsgeneral og 1807 ægtede
en Datter af Condorcet. Hans Brodersøn
Feargus O. (1796—1855) valgtes 1832 til
Underhuset og var en ivrig Talsmand for Irlands
Interesser. Da hans Genvalg strandede 1835, og
han var misfornøjet med O’Connell’s
Optræden, drog han til England og drev en heftig
radikal Agitation. Han grundlagde Ugebladet
The Northern Star og fremsatte paa et stort
Folkemøde i Birmingham 6. Aug. 1838 det
saakaldte Peoples Charter, Chartismens Program.
1840—41 maatte han udstaa 18 Maaneders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
