Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odder (Pattedyr) - Odder (se Otr) - Odder (Sogn og By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forpoterne korte, krumme, spidse Kløer;
Bagpoterne med bredere, stumpe Kløer. Pelsen er
tæt, korthaaret, brun med glinsende Dækhaar
og meget bløde Uldhaar og giver et godt
Pelsværk. Bugen en Del lysere end Ryggen. Det er
et livligt og klogt Dyr, der altid færdes ved og
i Vandet, særlig alm. ved Floder og Søer; den
svømmer og dykker overordentlig behændigt og
smidigt og ligesom snor sig frem gennem
Vandet, men bevæger sig mindre godt paa Land.
Den æder navnlig Fisk, Frøer, Vandrotter og
Krebs, sjældent andre Dyr; i Fangenskab bliver
den ret altædende; medens den æder, holder
den paa Føden med Forpoterne. Den lever
enlig i Huler, som den selv graver i
Flodbredderne; deres Udgangsaabning munder altid
under Vandet, men for Lufttilførslens Skyld findes
ogsaa en Aabning paa Landjorden; her føder
Hunnen i et vel foret Leje 3—5 blinde Unger, og
saadanne kan findes paa næsten alle Aarstider.
Den er sejlivet og bidsk og skjuler sig godt; den
jages meget for sit Skinds Skyld og for at
beskytte Fiskerierne. Kødet er velsmagende, det
spises i de kat. Lande i Fastetiden. Den
tæmmes let og kan afrettes til Fiskefangst. I hele
Europa, Nordafrika samt Nord- og Mellemasien
op til Polarkredsen træffer man den; i Indien
lever en Varietet L. naïr. I Danmark er den
overalt meget alm., findes dog ikke paa
Bornholm; den lever skjult og undgaar let
Opmærksomhed; ofte røbes dens Nærværelse blot af
Ungernes ejendommelige Piben, der i mærkelig
Grad minder om Fuglekvidder. En nærstaaende,
større Art, L. canadensis, der findes overalt i
Nordamerika, er der et af de mest søgte
Pelsdyr. I Østasien findes L. cinerea, lille, med kort
Hoved, dens Kløer er rudimentære ell. mangler.
Størst af alle Arterne er L. brasiliensis fra
Sydamerika, mærkelig ved en finneagtig
Hududbredning langs Siderne af den lange, flade Hales
bageste Del, derfor ogsaa opstillet i en egen
Slægt som Pteronura sambachi Gray. Den
anden Slægt i Gruppen omfatter kun een Art,
Havodderen (Enhydra ell. Latax lutris), et
endnu mere udpræget Vanddyr, der paa flere
Punkter viser Overensstemmelse med Sælerne.
Det er et stort, plumpt Dyr, foruden den c.
30 cm lange Hale mindst 120 cm langt. Vægten
30—40 kg. Hovedet er tykkere end hos
Fiskeodderen, næsten kuglerundt, Halsen ér kort,
ligesom Kroppen svær, og Halen kort, tyk og
sammentrykt. Forlemmerne er korte med smaa
Fødder, der har Svømmehud helt ud til de
korte, sammentrykte Kløer; kun Saalen er
nøgen. Ogsaa Baglemmerne er korte, men
kraftige med meget store, helt haarklædte Fødder,
hvis Tæer aftager i Længde ude fra, og har
affladede Led og meget smaa Kløer; de sidder
langt tilbage og kan drejes udad og bagud, saa
at de ligesom Sælernes kan bruges som en
Svømmehale. Meget afvigende er
Tandforholdene. De midterste Fortænder i Undermunden
mangler. Kindtænderne er svære, og navnlig
er ikke blot Knudetænderne, men ogsaa
Rovtænderne meget brede og knudrede, vei1
afpassede til at knuse de Skaldyr (Muslinger,
Krabber o. l.), der foruden Fisk udgør dens Føde.
Mest berømt et Havodderen for sit Skind, der
sidder mærkeligt løst, saa at den aftagne Hud
synes af et meget større Dyr. Farven er
mørkebrun, men faar ved de spredt siddende glatte
Dækhaar en egen Sølvglans. Disse fjernes dog
oftest, og de ederdunsbløde, tætte Uldhaar
danner et Pelsværk, hvis Mage ikke findes.
Havodderen hører hjemme i den nordlige Del
af det stille Hav, navnlig omkr. Alaska og
Alëuterne; men da den for Skindets Skyld har været
Genstand for hensynsløs Jagt og tilmed kun
faar een Unge ad Gangen, er den stærkt
aftagen, en Tid anset for udryddet; dog synes
den, i de senere Aar, takket være Russernes,
Nordamerikanernes, og navnlig Japanernes
forenede Bestræbelser, atter at tiltage noget som
Følge af hensigtsmæssige, meget strenge
Fredningsbestemmelser, der bl. a. fuldstændigt
forbyder Odderfangst i det nordlige Stillehav N. f.
30° n. B. Medens Behring’s Ledsager Steller
fandt den i store Mængder, omtaler dens
umaadelige Troskyldighed og let iagttog dens Færden
og Familieliv, har senere Rejsende stadig
fundet færre og samtidig haft stadig mere ondt ved
at komme den nær. Medens 20000 Skind kom
paa Markedet i 1820, var dette Tal i 1875 gaaet
ned til 7000, i 1891 til 3000 og overskrider i
Nutiden næppe 400 aarlig; før Krigen fik
Jægerne indtil 8000 Kr. for et godt Skind. Endnu
lever den ved nogle Klippeskær og -øer nær,
Alaskas Kyst, men kommer næsten aldrig i
Land, ligger og sover paa Tangen, der flyder i
Vandet, og forsvinder ved det mindste Spor af
Menneskers Nærhed; den formaar at holde sig
indtil et Kvarter under Vandet og svømmer da
langt bort, før den atter viser sig i Overfladen;
de boltrer sig ofte i Vandet og gør jævnlig høje
Luftspring, mindende om Delfinernes. Der
kendes flere uddøde Arter af O. helt tilbage til
Miocentiden. I Tandforhold er der dog her en
Tilnærmelse til Slægten Trochictis, der synes at
forbinde O. og Maargruppen. Den lille
odderagtige Potamotherium fra ældre europæisk
Miocen har 2 Knudetænder foroven og viser ogsaa
i Hjernens Bygning Tilknytning til
Desmerdyrene.
(M. Ml.). R. Hg.
Odder, Jætte i Odder skikkelse, se Otr.
Odder, Sogn og stor, købstadsagtig Sogne-
og Stationsby i det østlige Nørrejylland, Hads
Herred, Aarhus Amt, ved den østlige Landevej
fra Aarhus til Horsens og ved Odder Aa. Byen,
der ligger 21 km SSV. f. Aarhus og 23 km NØ.
f. Horsens, havde 1921 532 Gaarde og Huse med
3923 Indb. (1911: 3424, 1901: 2822), altsaa flere
end en stor Del af Landets Købstæder. Af
offentlige og andre Bygninger samt Institutioner
skal nævnes: Sognekirken, Valgmenigheds
Kirken, en kommunal Mellem- og Realskole,
Teknisk Skole og Folkehøjskole; Ting- og
Arresthuset, Amtssyge- og Epidemihuset,
Tuberkulosehospital, Apotek; de humanitære Indretninger:
Børnehjemmet, Asylet og Kancelliraad
Andersens og Hustrus Stiftelse (Friboliger); Vand-,
Gas- og Elektricitetsværk samt
Fælleskraftstation for Elektricitets-Selskaberne »Bovlstrup« og
»Østjylland«. O. er Sæde for Dommeren og
Politimesteren i den paagældende Rets- og
Politikreds, endvidere Valgsted for Amtets 1.
Folketings-Opstillingskreds og Station paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
