Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Odense
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Aarets Udgang af 31 Sejlskibe med
tilsammen 6445 Reg. T., 17 Motorskibe (tilsammen
113 Reg. T.) og 16 Dampskibe (tilsammen 2360
Reg. T.); alt over 4 Reg. T.
Finansielle Forhold. Kommunens
Indtægter var 1919—20 5,9 Mill. Kr og
Udgifterne s. A. 5,3 Mill. Kr. Dens Formue og Gæld
ved Aarets Slutning henh. 22,0 og 17,1 Mill. Kr.
Vurderingen til Ejendomsskyld i O. 1920 var
182,6 Mill. Kr, hvoraf Jordværdien 60,1 Mill. Kr.
Bygningernes Brandforsikringssum beløb sig
1921 til 193,0 Mill. Kr.
Administration, Embedsmænd m.
ni. Købstadens 4 Pastorater (Skt Knud’s, Vor
Frue, Skt Hans’ og Ansgars Sogne) udgør
sammen med Vor Frue og Skt Hans Landsogne O.
Provsti, hvis Provst tillige er Stiftsprovst i
Fyns Stift. I verdslig Henseende hører den til
38. Retskreds (O. Købstad med O. Landdistrikt)
og 27. Politikreds (samme Omraade), endvidere
til O. Læge-, Skatte- og Skyldkreds, Amtets 1.
og 2. Folketings-Opstillingskreds og 3.
Udskrivningskreds (145. og 148. Lægd). Øvrigheden
bestaar af Politimesteren, en kgl. og en folkevalgt
Borgemester, sidstnævnte som Formand for
Byraadet, som desuden tæller 24 Medlemmer.
Foruden de ovenn. har bl. a. flg. Embedsmænd
Bopæl i Byen: Biskoppen og1 Stiftsprovsten i
Fyns Stift, Amtmanden over O. Amt (tillige
Stiftamtmand i Fyns Stift), de to Dommere i
O. Retskreds (1 for civile og 1 for kriminelle
Sager) samt Dommeren og Politimesteren i O.
Herreds Rets- og Politikreds og Amtsforvalteren
i O. Amtsstuedistrikt. O. er Garnisonsstedet for
6. Regiment.
Jernbane- og
Dampskibsforbindelser. Fra O. som Hovedknudepunkt
udgaar de talrige fynske Banelinier, saaledes
Statsbanen til Strib (med Sidebanen
Tommerup—Assens) og til Nyborg; endvidere Privatbanerne
til Kerteminde—Martofte, til Bogense, til
Middelfart og Bogense (over Brænderup), til
Faaborg (over N. Broby) og til Faaborg og
Svendborg (over Ringe). Byen har 2 Gange ugentlig
Dampskibsforbindelse med Kbhvn og 1 Gang
ugentlig med Newcastle og Leith.
Historie. Det opr. Navn, Othensve, ɔ:
Odin’s Helligdom, viser, at Byen stammer fra
Oldtiden (først i 12. Aarh. forekommer Formen
Othensi, Othensø og Othensei; den lat. Form
er Othenæ, Otthinia, Otthonia); men om man
end ivrigt har søgt Stedet for denne Odin’s
Helligdom ell. Borg, ved man dog intet om
Byen fra Oldtiden. Den første Gang, Byen
nævnes, er 987 i et af Kejser Otto III udstedt
Beskærmelsesbrev for et Bispedømme i O. I
Middelalderen var den en af Rigets mest
ansete Byer, og Adam af Bremen kalder den en
stor By; dog var den, i alt Fald i den tidligere
Middelalder, ikke saa betydelig som Lund,
Roskilde og Ribe. Den hører til de første
Møntsteder i Landet (kun Lund og Roskilde kan
opvise ældre Mønter); allerede under Knud den
Store prægedes der Mønt, den var Møntsted i
hele 11. og vistnok ogsaa i 12. Aarh., og endnu
fra Erik af Pommern’s Tid har man Mønter
derfra. Kongerne opholdt sig ofte i O. (de
havde en Kongsgaard her) og holdt Retterting.
Intet Kongenavn i Middelalderen er dog saaledes
knyttet til Byen som Knud den Helliges. Det
var her, at han, efter at være flygtet fra
Jylland, blev myrdet 1086 i Skt Albani Kirke
tillige med Broderen Benedikt og flere af sine
Hirdmænd. Da nogle Aar efter Stemningen
havde vendt sig, blev hans Lig ført fra Kirken til
den af ham selv grundlagte, første Stenkirke,
og 1101 blev han erklæret for Helgen. Fra nu
af steg Byens Bet., idet den blev Genstand for
Valfarter (endog fra fremmede Lande), som
blev en stor Indtægtskilde for Byen.
Kanonisationen gav ogsaa Anledning til Oprettelsen af
det første Kloster, Skt Knud’s, et
Benediktinerkloster, som grundlagdes af Erik Ejegod ved
Aar 1100, og af hvilket foruden enkelte Rester
endnu Kirken staar. Dette efterfulgtes
efterhaanden af 5 andre Klostre, nemlig et
Nonnekloster, grundlagt ved Midten af 12. Aarh. mod
S. i Byen, hvor Navnet »Nonnebakken« endnu
minder om Stedet, et c. 1250 stiftet
Dominikanerkloster (Sortebrødre), et 1279 stiftet
Franciskanerkloster (Graabrødre), i hvis Kirke Kong
Hans og Dronning Christine først blev
begravede, og som senere som alt nævnt
forvandledes til Hospital; endvidere et
Johanniterkloster (Skt Hans Kloster) og endelig det
yngste af alle danske Klostre, det af Dronning
Christine 1521 stiftede Skt Klara Kloster for
Nonner af Franciskanerordenen; det havde sin
Plads, hvor nu den ovenn. Bispegaard ligger.
Desuden havde Byen i Middelalderen flere
milde Stiftelser, deriblandt et Helligaandshus og
en Skt Jørgensgaard for Spedalske, og mange
Gilder, af hvilke det ansete Knud Konges Gilde
var det betydeligste. I det hele var det vel nok
Hierarkiet, der gav Byen dens egl. Præg i
Middelalderen; allerede fra Beg. af 11. Aarh. var
den Bispesæde, og Ærkebisperne holdt i Tidens
Løb flere vigtige Konciler her. Om dens Bet.
i den senere Middelalder vidner flere
Begivenheder; Kongevalget 1375 drøftedes saaledes her,
Dronning Margrete blev hyldet her 1387, og
Kong Hans og hans Dronning holdt Hof i O.
ell. paa det nærliggende Næsbyhoved. Men den
har ogsaa i Middelalderen haft sine trange
Tider; ved Midten af 11. Aarh. blev den
overfaldet af Fjenden under Krigen mellem Sven
Estridsøn og Norge, ved Midten af 12. Aarh.
blev den afbrændt af Venderne, samme Skæbne
ramte den 1247 i Fejden mellem Abel og Erik
Plovpenning, og under Oprøret 1357 blev den
erobret og brandskattet af Oprørerne.
Hvornaar den har faaet Købstadrettigheder, vides
ikke, maaske i Beg. af 14. Aarh.; den første
Gang, dens Privilegier nævnes, er 1335, da de
bekræftedes af Grev Gert; de ældste bevarede
er fra 1409.
I Beg. af den nyere Tid indtog O. en
fremskudt Plads under Reformationsrøret;
Herredage holdtes aarlig her fra 1522 til 1527 med
Drøftelse af de religiøse Spørgsmaal, og især
erindres Herredagen 1527, hvor Grunden til
Religionsfriheden lagdes; en af de fremragende
Reformatorer, Jørgen Sadolin, blev kaldet 1532
til at prædike Evangeliet her i Skt Knud’s
Kirke, og senere blev han Stiftets første
evangeliske Biskop. I øvrigt havde Byen
Trængselsaar i denne Tid. Den hærgedes af en voldsom
Brand i Febr 1529 (ved Midten af 15. Aarh. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
