Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Offenbach, Jacques - Offenburg - Offensiv - offentlig Anklager - offentlige Arbejder, Ministeriet for - offentlige Dokumenter - offentlige Politisager - offentlige Sager - offentlig Forargelse - Offentlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
orkestrale Behandling er fiks og gennemsigtig. Ikke
ringe Interesse frembyder O.’s Operetter
derhos i kulturel Henseende. (Biografier af
Mirecourt [1867], P. Bekker [1909] og L.
Schneider [fransk, 1923] m. fl.).
W. B.
Offenburg [’åfənbork], By i Fristaten
Baden, Hovedstad i Kredsen O., 17 km, SØ. f.
Strasbourg ved Kinzig og Jernbanelinierne
Mannheim—Konstanz, O.—Altenheim og
O.—Singen, har (1919) 16246 Indb., Gymnasium,
Handels- og Industriskole,
Landbrugs-Vinterskole; Bomulds- og Lærredsvæveri, Malt-,
Tobaks-, Glas- og Maskinfabrikation, Ølbryggeri,
betydelige Markeder, og i Omegnen betydelig
Vinavl. O. er grundet af Berthold IV af
Zähringen, nævnes 1223 som Rigsstad. Efter flere
Gange at være bortpantet opnaaede den først
i 16. Aarh. atter sin rigsumiddelbare Stilling,
som den beholdt, indtil den kom under Baden
1802. 1632 blev O. erobret af Svenskerne under
Horn og 1689 plyndret af Franskmændene. I
Nærheden Greverne af O.’s Stamslot.
(Joh. F.). O. K.
Offensiv [’åfaŋsi’v ell. -fen-] (fr.) er den af de
to Hovedkampformer, i hvilken man rykker frem
for at naa sit Maal; dette er i de allerfleste
Tilfælde da at slaa Fjendens Stridsmagt,
sjældnere at besætte et vigtigt Terrainafsnit, Punkt
(Hovedstad) o. l.: Modsætningen til O. er den
»rene Defensiv«, hvor man afventer Fjendens
Ankomst. Man skelner mellem den
strategiske O., som den Part anvender, der begynder
de krigerske Operationer ved Fremrykning, og
den taktiske O., der er Angrebet paa den
enkelte Valplads. Den strategiske O. har
mange Fordele, den hæver Stemningen i egen
Hær, den giver Mulighed for at forekomme
Fjenden, krydse hans Planer og udnytte hans
Fejl, den giver Frihed til at vælge Tid og Rum,
giver Udsigt til delvis at leve paa Fjendens
Bekostning og derved skaane eget Territorium,
og den fremskynder Afgørelsen. Krigshistorien
viser, at store Feltherrer altid har stræbt efter
at bevare Initiativet og anvende O. og derved
naaet store Resultater (Alexander den Store,
Hannibal, Cæsar, Gustaf Adolf, Turenne, Prins
Eugène, Frederik II, Napoleon, Moltke, Foch).
Den taktiske O. hæver ligeledes den
moralske Stemning, og den giver Mulighed for at
overraske Modstanderen. Angriberen kan vælge
Tidspunktet for Angrebet, og han bestemmer
selv det Sted af Fjendens Stilling, mod hvilket
han vil gøre sin relative Overlegenhed
gældende; han kan endelig forberede Kampen i sine
Detailler, om hvilke Modstanderen vil være i
Uvished, men han er bundet til at føre Kampen
i det af Fjenden valgte Terrain. I al Alm. kan
O. ikke — hvad der hyppigt sker — oversættes
ved Angreb; thi man kan jo fra strategisk O.
gaa over til taktisk Defensiv, men hyppigst vil
den taktiske O. — Angrebet — følge den
strategiske O.; thi kun gennem Angreb kan man
vinde den afgørende Sejr. O. kan imidlertid
ikke helt skilles fra Defensiven; thi for at være
Modstanderen overlegen paa det valgte
Angrebspunkt maa man paa andre Punkter holde
ham fast og bliver her defensiv, om
Fjenden skulde angribe. Man kan ogsaa gaa fra en
Kampform til en anden, idet man til at begynde
med optræder defensivt over for Modstanderen,
men kun for paa et belejligt Tidspunkt at søge
Afgørelsen ved at gribe O. (den defensive
O.); se i øvrigt Angreb.
(B. P. B.). E. C.
offentlig Anklager, se
Paatalemyndigheder.
offentlige Arbejder, Ministeriet for,
oprettedes første Gang ved kgl. Resol. 13. Jan.
1894, men bestod kun godt to Aar, idet det atter
bortfaldt ved Landbrugsministeriets Oprettelse 22.
Maj 1896. Paa ny oprettedes det ved kgl. Resol. 27.
Apr. 1900. F. T. henhører flg. Sager under
Ministeriet: Jernbanevæsenet, baade Statsbanerne og
Forholdet til de private Baner, Postvæsenet,
Telegraf- og Telefonvæsenet, Vandbygningsvæsenet,
Havne- og Kanalvæsenet, Uddybning af
Sejlløb, Digevæsen, Færgevæsen, Vejvæsen,
elektriske Stærkstrømsanlæg, Vandkraftanlæg og
Luftfart. Ministeriet bestaar af seks Afdelinger: 1.
Departementet, 2. Generaldirektoratet for
Statsbanerne, 3. Hovedrevisoratet for Statsbanerne,
4. Generaldirektoratet for Postvæsenet, 5.
Greneraldirektoratet for Telegrafvæsenet og 6.
Hovedrevisoratet for Post- og Telegrafvæsenet.
P. J. J.
offentlige Dokumenter ɔ: Dokumenter,
udfærdigede af offentlige Myndigheder i Embeds
Medfør, smlg. Dokument.
K. Hch.
offentlige Politisager var før
Retsplejelovens Ikrafttræden Betegnelse for Sager om
mindre Lovovertrædelser, der forfulgtes af det
Offentlige og behandledes politiretsvis ɔ:
summarisk uden Beskikkelse af Aktor og Defensor.
O. P. betegnede Modsætningen til de private
Politisager, men da dette sidste Begreb er
bortfaldet ved Retsplejeloven, benyttes nu
Betegnelsen »Politisager« for Sager af den Art, der
tidligere betegnedes som o. P.
E. T.
offentlige Sager. Herved forstaas oftest i
Retssproget Straffesager, som, forfølges af de
offentlige Paatalemyndigheder; undertiden
henføres ogsaa under Begrebet saadanne
Retssager, hvori andre offentlige Myndigheder
end Paatalemyndighederne optræder. Derimod
har Begrebet ingen Sammenhæng med
Spørgsmaalet om, hvorvidt en Retssag behandles i
offentligt Retsmøde ell. for lukkede Døre.
K. Hch.
offentlig Forargelse, se Forargelse.
Offentlighed. Retsplejens O. blev allerede
i den danske Grl. af 1849 § 79 lovet
gennemført saa snart og saa vidt som muligt. Løftet er
først indfriet ved Retsplejeloven af 1916 i
Forbindelse med den Overgang fra skriftlig til
mundtlig Procedure, som derved fandt Sted, og
som er nødvendig, for at O. kan faa virkelig
Betydning. Efter Retsplejeloven er som
Hovedregel alle Retsmøder offentlige. Dog gælder
dette ikke om Retsmøder under
Efterforskningen i Straffesager, saa længe ingen bestemt
Person er sigtet, hvorhos der tilkommer Retten en
alm. Beføjelse til at bestemme, at
Forhandlingerne skal foregaa for lukkede Døre, naar
Hensyn til Sædeligheden ell. til Orden og Ro i
Retslokalet kræver Udelukkelse af O. ell.
denne i borgerlige Sager vilde tilføje nogen en
ufornøden Krænkelse ell. i Straffesager skade
Statens Forhold til fremmede Magter. Den
samme Beføjelse til at lade Dørene lukke, har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
