Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Offer og Ædelig - Offerstene - Offerte - Offertorium - Office central - Office international - Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjalmar Thuren, »Vore Sanglege« i »Danske
Studier« [1908], S. 133 ff.; Feilberg, »Jysk
Ordbog«, II, S. 733).
H. El.
Offerstene. I ældre Tider ansaas
Stenalderens Dysser stundom for at være hellige Pladser,
hvor der bragtes Ofre og forrettedes en vis
Kultus. Ved disse »Altre« blev da dem mere
ell. mindre flade Dæksten til den egl. O. Ogsaa
Helleristningsstene (s. d.) udpegedles forhen ret
jævnlig som O., idet deres skaalformede
Fordybninger mentes bestemte til at optage
Offerblod.
C. Ngd.
Offerte, d. s. s. Tilbud.
Offertorium, se Messe.
Office central des transports
internationaux [å’fis-sã’tral-de-trã’spå.r-ætærnasiå’no]
par chemins de fer, internationalt
Centralbureau i Bern, stiftet ved Bern-Konventionen
af 14. Oktbr 1890 om Befordring af Gods paa
Jernbaner og nu bestaaende af Repræsentanter
for 18 europæiske Stater, deriblandt Danmark,
Norge og Sverige. Bureauet indsamler og
offentliggør paa Fransk og Tysk (i Bulletin des
transports internationaux par chemins de fer)
Oplysninger om internationalt Transportvæsen,
afsiger paa Parternes Forlangende
Voldgiftskendelser i Tvistemaal mellem Banerne indbyrdes,
behandler Forslag til Ændring af den nævnte
Konvention og bistaar ved Reguleringen af de
finansielle Forhold mellem de enkelte Landes
Jernbaneforvaltninger særlig ved at medvirke til
Opkrævning af udækkede Fordringer. De
deltagende Stater betaler et Aarsbidrag i Forhold
til Udstrækningen af deres Jernbanenet.
G. R.
Office international d’hygiène
publique [å’fis-ætærnasiå’nal-d-i’зiæ.n-py’blik], det
internationale Sundhedsbureaiu i Paris, oprettet
ved mellemfolkelig Overenskomst af 9. Decbr
1907. Institutionen, til hvilken et meget stort
Antal Stater, deriblandt Danmark, Norge og
Sverige, har sluttet sig, indsamler og tilstiller
de deltagende Magters Regeringer Oplysninger
af Interesse for det offentlige
Sundhedsvæsen og navnlig vedrørende Foranstaltninger
til Bekæmpelse af smitsomme Sygdomme som
Kolera, Pest og gul Feber. Omvendt underretter
de forsk. Regeringer det internationale
Sundhedsbureau om de Forholdsregler, som de i
Henhold til de internationale
Sundhedskonventioner træffer for at modarbejde disse
Sygdomme, og saadanne Meddelelser (Traktater, Love
o. a. Bestemmelser) offentliggør
Sundhedsbureauet paa Fransk i et Maanedsskrift, der
endvidere bringer sammenlignende Statistikker om
Dødsaarsager o. l. Bureauet ledes af en af de
deltagende Magter valgt Komité, der samles to
Gange aarlig, og som kan foreslaa de forsk.
Regeringer Forholdsregler til Forbedring af den
offentlige Sundhedspleje.
G. R.
Officer (af lat. officium) er Benævnelsen
paa de højere og højeste milit. Befalingsmænd.
I denne Bet. fremkommer O. i den sidste
Halvdel af 16. Aarh. i Frankrig, hvorfra det
efterhaanden er gaaet over i de andre Landes Sprog.
I Landsknægttiden havde man af O. Obersten
og Kaptajnen og deres Stedfortrædere, henh.
Oberstløjtnanten og Løjtnanten; flere Grader
kom til, navnlig efter Indførelsen af staaende
Hære. Man ser undertiden i de Tider
Benævnelsen Overofficer anvendt for O.; den brugtes
for at fremhæve Modsætningen til
Underofficererne; opr. har begge dannet kun een Klasse,
hvortil man tog de bedst egnede. De staaende
Hære medførte efterhaanden Nødvendigheden
af særlige Uddannelsesskoler for O. (i Danmark
navnlig Landkadetakademdet, den kgl. milit.
Højskole og Officersskolen), og Fordringerne til
O. har været i stadig Stigen, ikke alene m. H. t.
milit. Dygtighed, men ogsaa i civil Henseende,
hvilket var nødvendigt, for at Offioerskorpset,
navnlig efter Indførelsen af den alm.
Værnepligt, der fører Folk af alle Samfundsklasser til
Hæren, kan hævde sin Stilling over for de
Underordnede. Der fordres nu i Alm. — ogsaa i
Danmark —, at Vedk., for at blive fast O., har
taget Adgangsprøve til Univ. ell. tilsvarende
Eksamen, været vaabenøvet som Menig og
derefter bestaaet de milit. Prøver. En god og
ensartet Tilgang til Officerskorpset og dettes
stadige Uddannelse er af stor Bet., og for at O.
altid kan være tilstrækkelig mobile, maa der
være Aldersgrænser for de forsk. Grader.
Massehærene kræver saa mange O., at disse
naturligvis ikke alle kan være til Tjeneste i Fredstid;
der maa derfor uddannes mange
Reserveofficerer, til hvilke der ikke kan stilles saa
skrappe Fordringer som til Linieofficeren. O.
inddeles nu i flg. Klasser: Generaler, hvoraf
haves Feltmarskal, Generaloberst, General,
Generalløjtnant og -major, Stabsofficerer,
omfattende Oberster, Oberstløjtnanter og
Majorer, Kaptajner (Ritmestre) samt
subalterne O.; til sidste Gruppe, hvortil
Løjtnanterne hører, regnes undertiden ogsaa
Kaptajner (Ritmestre). Officerskorpset er Hærens
Rygrad; en Stat maa derfor sørge for at have
dygtige O., besjælede af den rette Aand og i
Stand til at løse deres store Opgave: at
uddanne Mandskabet i Fred og føre det i Krig. I
nogle Lande benævnes Læger og Intendanter
henh. Sanitets-O. og Intendantur-O.
I Danmark haves efter Hærlov 1922 flg.
Grader af faste Linieofficerer:
Generalløjtnant, -major, Oberst, -løjtnant, Kaptajn
(Ritmester) og Premierløjtnant, og af faste
Reserveofficerer: Oberstløjtnant,
Kaptajn (Ritmester) og Løjtnant; hertil kommer
Sekondløjtnanter, men disse er værnepligtige.
Til Uddannelse af O. findes i Danmark
Vaabnenes Kornet- og Løjtnantsskoler, Officersskolen
samt Specialskoler (Skydeskolen, Rideskolen o.
s. v.). (Om Avancement og
Afskedigelse, se disse Art.).
(B. P. B.). E. C.
Officersgraderne i den danske Flaade er i H. t.
Søværnsloven af Aug. 1922 flg.: 1) Søofficerer:
Viceadmiral, Kontreadmiral, Kommandør,
Kommandørkaptajn, Orlogskaptajn, Kaptajnløjtnant,
Søløjtnant af 1. og 2. Grad og Reserveløjtnant
af 1. og 2. Grad. 2) Dæksofficerer:
Overartillerimester, Oversøminemester, Artilleri-, Sømine-
og Proviantmestre af 1., 2. og 3. Grad, Artilleri-,
Sømine- og Proviantassistenter. 3) Læger:
Chefen for Lægekorpset, Overlæger af 1. og 2. Grad,
Reservelæger. 4) Maskinofficerer: Maskinmester
af 1., 2. og 3. Grad, Undermaskinmester,
Maskinassistent. Reservemaskinanester.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
