Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Officialmaksime - Officiant - Officiantværelse - officiel - Officier d'Académie - Officier de l'Instruction publique - Officin - officinel - officinelle Planter - officium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fuldt ud bygget Straffeproces. Modsætningen
hertil bliver saa den paa en fuldstændig
Gennemførelse af Forhandlingsmaksimen byggede
Civilproces. I Nutiden vil man i øvrigt ikke
finde disse Yderligheder. Paa den ene Side vil
selv i Straffeprocessen Parterne (ɔ:
Anklagemyndigheden og den anklagede) øve en større
ell. mindre Medbestemmelsesret m. H. t.
Sagens processuelle Gang, og paa den anden Side
vil i Civilprocessen Forhandlingsmaksimen være
trængt stærkt tilbage af den Retten tillagte
Beføjelse til at regulere og kontrolere Processens
Gang. Alt i alt vil dog selvfølgelig O. gøre sig
stærkere gældende i Straffeprocessen, hvor det
er Rettens Pligt at hindre, at en uskyldig
domfældes, saavel som i Umyndiggørelses- og
Skilsmissesager end i den alm. Civilproces, hvor
Parterne gerne har fri Raadighed over Sagens
Genstand. Nævnes skal det endnu, at den alm.
østerr. Civilproces af 1895 rummer en
stærkere Gennemførelse af O. end Civilprocessen i
de andre europ. Hovedlande.
E. T.
Officiant (nylat.), Embedsmand af lavere
Rang, Hofbetjent, tjenestegørende Præst.
(miliit.) I H. t. tidligere Hærlove i
Danmark var der til særlig Tjeneste, navnlig ved
Hærens tekniske Korps, et mindre Personale af
O. og Underofficianter; de var ligestillede med
henh. Officerer og Underofficerer, men hørte
ikke med til Befalingsmændene. Ved Hærlov
1922 er indført et nyt Princip; der er dannet
en Officiantgruppe, hvis Medlemmer
alle er faste Befalingsmænd af Linien; de
træder i St. ikke alene for de tidligere O. og
Underofficianter, men navnlig for de tidligere faste
Underofficerer af linien; af faste Underofficerer
findes i Hæren nu kun Sergenter af Reserven.
Officiantgruppen har flg. Grader:
Korpsofficiant af 1. og 2. Grad,
Stabsofficiant, Overofficiant og O., der alle er
ligestillede med Officerer; Gruppen rekrutteres
af Sergenter af Reserven, der uddannes i
Officersskolens Officiant klasse (c. 1 Aar),
senere kan de indtræde som Elever i
Specialskolerne (Skydeskole, Rideskole o. s. v.).
Forfremmelse finder St. efter lgn. Regler som for
Officerer; desuden kan en O. blive Løjtnant af
Reserven, og Korps- og Stabsofficianter kan
efter at have gennemgaaet et særligt Kursus
bliver Kaptajner af Reserven.
E. C.
Officiantværelse kaldes et Værelse for en
enkelt syg paa nogle Hospitaler, og hvis
Eneværelserne ligger ved en Gang, kaldes denne
Officiantgangen.
G. N.
officiel (fr.), paa Embedsvegne, tilforladelig;
en o. Erklæring, en Erklæring, der Umiddelbart
er udgaaet fra vedk. Myndighed; o.
Kandidat, den af Regeringen ved Rigsdagsvalg
anbefalede og støttede Kandidat; jfr officiøs.
Officier d’Académie [åfi’sie-d-akade’mi], se
O. de l’Instruction publique.
Officier de l’Instruction publique
[åfi’sie-d-l-æstryksiå-py’blik] og O. d’Académie,
Betegnelser for Indehaverne af to fr.
Udmærkelsestegn, der almindeligvis betragtes som
Ordensdekorationer, uofficielt kaldt henh. Guld-
og Sølvpalmerne. Ved det af Napoleon den
Store 17. Marts 1808 om Organisationen af
l’Université de France udstedte Dekret
indstiftedes tre Ærestitler: Titulaire og O. de
l’Université samt O. des Académies,
hvis Indehavere kendetegnedes ved en Laurbær-
og en Palmegren, sammenstillede som en oval
Krans, broderet paa venstre Side af Brystet,
henh. i Guld, Sølv og blaa-hvid Silke. Den
højeste Grad bortfaldt i en ny Forordning
under Louis-Philippe; de to lavere fik deres
nuværende Betegnelser. Napoleon III bestemte
1866, at Dekorationerne skulde udføres i
Metal, Guld og Sølv. De bæres i violet
Moirébaand, for den højere Grads Vedkommende
forsynet med en bred Roset af samme Farve.
Medens de hidtil kun var tildelt Personer
under Univ., blev de ved Dekret af 27. Decbr 1866
yderligere bestemt som Belønning for
Fortjenester af Videnskab, Litteratur og Kunst i Alm.
og tildeltes efterhaanden ogsaa Udlændinge.
Nu gives de, navnlig udenfor Frankrig,
endvidere for humanitære o. a. Fortjenester og har
derved egentlig tabt deres opr. eksklusive
Karakter. Fr. Borgere skal være Indehavere af
den lavere Grad mindst fem Aar for at kunne
opnaa den højere. Denne ophæver den lavere,
saaledes at begge Dekorationer ikke, hvad
undertiden ses, kan bæres samtidig. De kan
ogsaa tildeles Damer. Udnævnelsen foretages af
Undervisningsministeren. (Litt.: Les Palmes
académiques 1808—1905 [Paris 1906]).
P. B. G.
Officin (lat.), Værksted. I den lærde Tid
kaldtes Bogtrykkerierne hyppigt O. (det
Schultziske O.).
E. S-r.
O. benyttes alm. som Betegnelse for det
Lokale i et Apotek, i hvilket Udleveringen af
Medicin finder St.
E. K.
officinel (lat.) kaldtes tidligere ethvert Stof
— vegetabilsk, animalsk, mineralsk — som
fandt medicinsk Anvendelse; herfra stammer
den i Botanikken hyppig benyttede
Artsbetegnelse officinalis. I Alm. forstaas nu ved o. kun
de Lægemidler, som er optagne i det
paagældende Lands Farmakope. Dermed er ikke givet,
at de til en bestemt Tid o. Lægemidler er de
eneste ell. mest benyttede, thi tidligere Tiders
o. Lægemidler saavel som de i nyere Tid
fremkomne Stoffer finder hyppig lige saa megen ell.
mere Anvendelse. Kun de o. Lægemidler er
Apotekeren forpligtet til stadig at være
forsynet med, derimod paahviler der ham ikke en
saadan Forpligtelse for de ikke o. Lægemidlers
Vedkommende; dog er han pligtig til at
tilvejebringe og udlevere ethvert
Lægemiddel (ogsaa ikke o.), som rekvireres af en
Læge, for saa vidt Anskaffelsen deraf ikke vil
være forbunden med uforholdsmæssig Udgift
ell. Ulempe.
(A. B.). E. K.
officinelle Planter kaldes saadanne Planter,
der afgiver et til Lægemiddel anvendt Stof.
Mange Planter har til Artsnavn officinalis,
hvilket antyder deres Anvendelse som Lægeplanter
ell. hyppigst deres tidligere Brug som
saadanne. I hvert Land er kun de Planter o., som er
optagne i vedk. Lands Farmakopé.
A. M.
officium (lat.), Pligt, Skyldighed; ogsaa:
Embedsforretning. O. divinum, Gudstjeneste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
