Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 436 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oktaeder - Oktaedrit - Oktaeteris - Oktagon - Oktakord - Oktanten - Oktanterne - Oktantjern - Oktastylos - Oktav - Oktav - Oktavtegn - Oktet - Oktober - Oktoberforeningen - Oktoberforfatningen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Oktaeder (mat.)
kaldes et Polyeder,
der begrænses af 8
Sideflader. Ved det
regulære O. er
Sidefladerne
ligesidede Trekanter;
i hvert Toppunkt
støder 4 af dem
sammen.
Chr. C.

Regulært Oktaeder.

Oktaedrit [’åk-],
se Anatas.

Oktaeteris, se
Kalender
(Grækernes).

Oktagon, se Oktogon.

Oktakord, d. s. s. Oktav, en Tonerække
paa 8 diatoniske Trin (se Heksakord).

Oktanten (Óctans), et af Lacaille indført
Stjernebillede, som omslutter Himlens Sydpol
og indeholder efter Backhouse 59 for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf 2 er af fjerde
Størrelse, medens alle de øvrige er svagere. En
klar Polarstjerne har altsaa ikke den sydlige
Himmel, og den for det blotte Øje Polen
nærmest staaende Stjerne er af 6. Størrelse og
fjernet derfra omtr. 40′. I O. findes en Del
Dobbeltstjerner og enkelte Stjernetaager. De
hidtil kendte 13 foranderlige Stjerner er alle
teleskopiske og deres Lysvariation lidet kendt.
J. Fr. S.

Oktanterne kaldes de 4 Stillinger af Maanen,
hvori dens Afstand fra Syzygielinien ɔ:
Forbindelseslinien mellem Ny- og Fuldmaane er 45°.

Oktantjern, se Profiljern.
J. Fr. S.

Oktastylos, det antikke Navn for
søjlesmykkede Tempelbygninger, hvis Facader
bestaar af 8 Søjler; det skønneste Eksempel er
Parthenons Facade i Athen.
C. A. J.

Oktav (ital. ottáva), det ottende Trin i den
diatoniske Tonerække, der har samme Navn
som Grundtonen og staar i det simpleste
Talforhold til denne, nemlig 2 : 1. Benævnelsen O.
benyttes ogsaa om et Afsnit paa 8 Tonetrin, og
vort moderne Tonesystem er ordnet efter O.,
idet de forsk. C er forsynede med en
Benævnelse (Sub-, ell. Dobbeltkontra C, Kontra C,
store C, lille C, enstreget C o. s. v.), der ogsaa
gælder for den flg. O., opadregnet, ɔ: det
paafølgende Afsnit af Tonerækken indtil det
næste C. Se A.
S. L.

Oktav (lat.) kaldes de Bogformater, som
fremkommer ved, at Papirarkene krydsvis
falses 3 Gange, saaledes at der dannes 8 Blade
(16 Sider).
E. S-r.

Oktavtegn, 8^va . . . ., se all’ ottava.

Oktet (ital. octuor), en Komposition for otte
selvstændige Stemmer, Instrumental- ell.
Sangstemmer.
S. L.

Oktober (af lat. ócto, otte), hos Romerne
den 8., nu den 10. Maaned; paa Dansk
Sædemaaned, 31 Dage.

O. har i Danmark en Middeltemp. imellem
omtr. 7° og 9 1/2° C.; i Norge ligger den
mellem 8 1/2° og lidt under 0°, i Sverige
mellem c. 9° og ÷ 3°. Isotermen paa 7° gaar
inden for Norges Vestkyst omtr. fra
Kristansund; mod Syd, over Sydenden af Kria Fjord,
tæt S. f. de store, sv. Søer og omtrent over
Sthlm. Isotermen paa 0° omfatter store
Strækninger af Indlandet i det nordlige Skandinavien.
Nedbøren ligger i Danmark imellem 65 og 95
mm, tiltagende mod V., i Sverige mellem c. 30
og 90 mm; i Norge er den meget forsk. Florø
faar saaledes c. 230, Kautokeino c. 25 mm.
Vinden er i alle 3 Lande overvejende vestlig
og sydlig; imidlertid optræder Østenvinden
meget hyppig i de sydlige Egne af Norge og
Sverige.
(W. J-n.). H.-P.

Oktoberforeningen stiftedes 10. Oktbr 1865
som et Udtryk for den Forstaaelse mellem »de
store og smaa Bønder«, som under
Forfatningskampen havde begyndt at gøre sig gældende,
og som saa væsentlig bidrog til at gennemføre
Grundlovsrevisionen af 1866. Hovedmændene
paa de to Sider var Grev Frijs som
Repræsentant for de konservative Godsejere og J. A.
Hansen som Fører for den betydeligste
Fraktion af Bondevennerne. Foreningen
dannedes som en politisk Modvægt mod de
Nationalliberale og skulde i øvrigt »befordre
Velvillie og gensidig Tiltro imellem større og
mindre Landejendomsbesiddere«. Dannelsen af
Ministeriet Frijs, i hvilket ingen af
Bondevennernes Førere fik Sæde, svækkede imidlertid snart
den ny Alliance, Grundlovskampen, under
hvilken Forbindelsen med Godsejerne anvendtes
som et kraftigt Agitationsmiddel mod de J. A.
Hansen’ske Bondevenner, virkede i samme
Retning, og Striden om Fæstespørgsmaalet
fuldbyrdede Adskillelsen. 31. Juli 1870 opløstes
Foreningen, som kun i den første Del af sin
Tilværelse kan siges at have haft virkelig Bet.
N. N.

Oktoberforfatningen. Herved sigtes til den
kortlevende, men inden for den danske
Statsforfatningsrets Historie højst mindeværdige
Forfatning for det danske Monarkis
Fællesanliggender af 2. Oktbr 1855. Den udmærker sig
navnlig ved i Modsætning til de fleste andre
moderne Forfatninger i Hovedsagen at være
en enkelt Mands Værk, idet den næsten helt
igennem skyldes den fremragende Politiker og
Matematiker Carl Andræ, og uden mindste
Ændring hlev vedtaget af det kongevalgte 20
Mands Rigsraad, som den forelagdes for. Det
er derfor intet Kompromisværk, men et Værk
i een Støbning, og modsat f. Eks. Grl. 5. Juni
1849, der for største Delen ret kritikløst var
skrevet af efter Datidens toneangivende
parlamentariske Monstre, er O. en i sjælden Grad
selvstændigt formet og dristigt, ja paa et
enkelt Punkt, Valgmaaden, endog genialt
gennemtænkt Forfatning. Dens Maal var at afløse
den oktrojerede, nærmest absolutistiske, Frd.
26. Juli 1854 om det danske Monarkis
Fællesanliggender og at sætte i Stedet en
Helstatsforfatning, der paa een Gang var strengt
monarkisk, saaledes som, de tyske Magter
krævede det, og samtidig dog en fuldt ud
konstitutionel Forfatning, saaledes som Flertallet i
Danmark fordrede det, og som tillige kunde gøre
det muligt for begge Nationaliteter i Monarkiet,
den danske og den tyske, at arbejde sammen,
uden at den ene blev forfordelt af den anden.
Denne vanskelige Opgave søgtes løst derved, at
Repræsentationen for Monarkiet, Rigsraadet,
ikke, som det kunde synes at have ligget
nærmest, formedes som et Tokammer, men som et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>