Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oku - Okubavoks - Okubo, Tosjimitsji - Okular - Okularspektroskop - Okulartaksation - Okulation - Okulist - Okuma, Sjigenobu - Okura
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krigen med Rusland 1904 gjorde ham til Chef, for
2. Armé, og denne førte han med ubøjelig
Villiekraft og Dygtighed i Slagene ved Nanschan,
Vafangu, Daschitsao, Haitscheng, Liaoyan og
Mukden. 30. Juli 1906 blev han Kodama’s
Efterfølger som Chef for Generalstaben, skønt han
ikke forstaar fremmede Sprog; men han har
er stor Arbejdskraft.
P. Nw.
Okubavoks er en Slags Plantevoks, der
faas fra Brasilien, rimeligvis af Frugterne af
en Art Myristica. Det er gullighvidt, blødere end
Bivoks, har en Vægtfylde = 0,920, smelter ved
37—40°, er uopløseligt i kold Alkohol, men
fuldstændig opløseligt i kogende Alkohol og
Æter og bestaar af en Blanding af Voks, Fedt
og Harpiks. Det kan bruges som Tilsætning til
Raamaterialet ved Lysfabrikationen.
K. M.
Okubo [’åkubå], Tosjimitsji, jap.
Statsmand, f. 1836 i Satsuma, d. 14. Maj 1878 i Tokio,
Søn af en Samurai. Han vandt som ung Ry for
Kendskab til kin. Litteratur, men søgte
samtidigt at skaffe sig Kundskaber om den europ.
Verden og indsaa tidligt Nødvendigheden af en
Reform i den gl. Lensforfatning, Baku-fu. Efter
Omvæltningen 1868 blev O. en af Mikadoens
vigtigste Raadgivere og virkede med stor Energi
for at skabe en virkelig Centralregering under
Mikadoens Overledelse paa Bekostning af det
gl. Daimiostyre (se Japan, »Historie«, S.
834—35). 1872 deltog han med Ivakura i den store
Studierejse til de Forenede Stater og Europa.
Efter sin Tilbagekomst blev han
Udenrigsminister og arbejdede trods Modstand fra
Satsuma-Klanens Krigsparti paa at oprette et fredeligt
Forhold til alle fremmede Magter. Ved
besindige Underhandlinger opnaaede han Forlig med
Kina 1874 om Formosa-Spørgsmaalet, ligesom
han 1875 fik sluttet Aftale med Rusland samt
1876 med Korea. O.’s indre og ydre Politik
skaffede ham mange Fjender ikke mindst i hans
egen Klan, der 1877 rejste et farligt Oprør mod
det ny Styre. 1878 myrdedes han paa aaben
Gade i Tokio af en Samurai af Satsuma-Klanen.
O. er en af Grundlæggerne af Japan som
moderne Retsstat. (Litt.: J. Morris, Makers
of Japan [Lond. 1906]; de la Mazelière,
Le Japon, V, 50).
F. de F.
Okular, se Kikkert og Mikroskop.
Okularspektroskop, se Spektralanalyse.
Okulartaksation kaldes i Skovbruget den
Fremgangsmaade, ved hvilken man paa
Øjemaal fastsætter Træers hele Rumfang ell. deres
Indhold af visse Varer (Favnetræ, Tømmer e.
a.). Til Støtte for O. kan man af og til maale
Højden ell. Stammetykkelsen ell. begge Dele
paa enkelte Træer og derefter ved Hjælp af
Tabeller finde deres Rumfang; O. bruges ofte
ved enkelte Træer, naar de udvises til
Hovedskovning; skal den omfatte alle Træer paa en
Afdeling under eet, udføres den almindeligvis
af flere i Forening, idet de gaar parallelt over
Arealet og hver okular takserer de Træer, som
staar mellem vedk. og nærmeste Mand til den
ene Side.
C. V. P.
Okulation, se Forædling.
Okulist, Øjenlæge, se Oftalmologi.
Okuma [’åkuma], Sjigenobu, Markis,
jap. Statsmand, f. Febr 1838 i Saga, Prov.
Hizen, d. 10. Jan. 1922 i Tokio, af Samuraiæt. O.,
der lærte Engelsk og Hollandsk i Nagasaki, kom
tidligt i Forbindelse med de fremmede Ideer,
som Shogunatet havde søgt at afspærre Japan
fra. Han tog dog ikke selv aktiv Del i
Omvæltningen 1868, men traadte straks i den ny
Regerings Tjeneste. Sammen med den senere Fyrst
Ito virkede han ivrigt for Bygningen af den
første Jernbane i Japan fra Tokio til Jokohama.
O., der tidligt havde lagt sig efter Studiet af
Økonomi og Finansvæsen, var den ny
Regerings Finansminister 1873—81. Ved sin Afgang
stiftede han et nyt Parti i skarp Opposition til
Regeringen. 1888—89 var O. Udenrigsminister
og forsøgte ved Forhandling med Stormagterne
at opnaa en Revision af Traktaterne. Med
Urette mistænkt for at ville give de fremmede
alt for store Indrømmelser blev han Genstand
for et Bombeattentat fra en fanatisk »Patriot«s
Side og mistede det ene Ben 18. Oktbr 1889. I
det andet Ministerium Matsukata var O.
Udenrigs- og Handelsminister 1896—98 og derefter
i Alliance med Itagaki selv Første- og
Udenrigsminister. Denne Sammenslutning var dog
yderst kortvarig, Oktbr s. A. maatte O. vige
Pladsen for Jamagata. Uden selv direkte at
have haft Magten, anses O. dog for en af det
moderne Japans store Grundlæggere og
bevarede altid stor Indflydelse baade som
Partileder og i Gehejmeraadet. Særlig har O.
indlagt sig Fortjeneste af det jap.
Undervisningsvæsens Udvikling og virkede energisk for
Indførelsen af et fælles Opdragelsessystem over
hele Riget. Selv grundlagde han Waseda-Univ.
i Tokio 1882, der hurtigt blev en af Japans
bedste Undervisningsanstalter, der baade stod
aabent for Mænd og Kvinder. Økonomisk var
han en ivrig Forkæmper for Frihandel, politisk
holdt han paa Tilslutning til England og
medvirkede energisk til Afslutningen af den
eng.-jap. Traktat 1902. Ved Ministeriet Jamamato’s
Fald Apr. 1914 blev den 76-aarige O. paany
Førsteminister og førte Landet sikkert gennem
den store Krise ved Verdenskrigens Udbrud.
Nyvalgene Marts 1915 gav O.’s Regering stort
Flertal, og trods forsk. Kriser (se Japan,
»Historie«, S. 838) bevarede han Magten, indtil
han gik af Oktbr 1916 p. Gr. a. Alder og
Svagelighed og afløstes af Marskal Terautsji. O.
udnævntes 1887 til Greve, Oktbr 1916 til Markis.
(Litt.: J. Morris, Makers of Japan [Lond.
1906]; de la Mazelière, Le Japon, V, 70).
F. de F.
Okura [’åkura], jap. Digter, f. 660, d. 733.
Tilhører den jap. Litteraturs førklassiske
Periode, der præges af en stærk kines.
Paavirkning. O. opholdt sig i længere Tid i Kina og
skrev en Mængde formfuldendte kin. Digte
foruden en Rk. Essays paa elegant Kinesisk.
O.’s Særegenhed beror paa hans Stræben efter
en kraftig realistisk Fremstilling, hvortil han
fortrinsvis vælger sit Stof fra det folkelige Liv.
Han skyr derfor ikke vulgære Udtryk i
Modsætning til den sædvanlige fint afslebne
Kunstdigtning; særlig fremhæves et Digt af ham om
»Armod«;, hvori den Fattige gennem en næsten
ironisk Skildring af Fattigdommens Elendighed
retter en bitter Anklage mod de i yppig Luksus
svælgende Fornemme. (Litt.: W. G. Aston,
A History of Japanese Literature [Lond. 1899];
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
