Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olavs-Ordenen - Olav Tryggvessøn - Olav Ugæva
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for en norsk Orden, men først under 21. Novbr
1846 befalede Kongen den norske Regering at
afgive Indstilling om Statutter m. v. for en
norsk Ridderorden, som derefter oprettedes
ved kgl. Kundgørelse af 21. Aug. 1847. De
nugældende Statutter er kundgjorte i
Ordenskapitlet 1. Maj 1914; efter disses Ikrafttræden er
O.-O. blevet en for norske Borgere forholdsvis
meget sjælden Udmærkelse. — Ordenen
inddeles i 3 Grader: Storkors, Kommandører og
Riddere. Kommandørgraden er siden 1873 delt
i 2 Klasser og Riddergraden siden 1890
ligeledes i 2 Klasser. Insignierne er for: 1)
Storkors: Sølvstjerne, i hvis Midte er anbragt et
hvidt Kors med Rigsvaabnet; den bæres paa
venstre Bryst. Højrødt Skulderbaand, hvortil er
fæstet Kommandørkorset. Indehavere af
Storkors kan tildeles den af Stormesteren bestemte
Ordenskæde, i hvilken Kommandørkorset fæstes.
2) Kommandører a) af 1. Klasse:
Sølvstjerne med Rigsvaabnet; bæres paa venstre
Bryst. Hvidt emailleret Kors, forarbejdet i
Guld med Rigsvaabnet; bæres om Halsen i
højrødt Baand, b) Af 2. Kl.: Kommandørkorset
baaret om Halsen. 3) Riddere a) af 1. Kl.:
Kors af samme Form som det hvide emaillerede
Kommandørkors, men mindre: bæres paa
venstre Bryst, b) Af 2. Kl.: Kors som for 1. Kl.,
men forarbejdet i Sølv. Kongen opnævner efter
Indstilling af Statsministeren et Ordensraad,
bestaaende af en Kansler som Raadets
Formand og 3 andre Medlemmer. Funktionstiden
er 6 Aar. Af Raadet udtræder hvert 3. Aar 2
Medlemmer. Statsraadets Medlemmer kan ikke
sidde i Raadet. Foruden de saaledes opnævnte
4 Medlemmer forretter Chefen for Kongens
Civilliste som Ordenens Skatmester og forbliver
fast Medlem af Raadet. Ordensraadet afgiver
Indstilling til Ordenens Stormester ang.
Uddeling af Ordener til norske Borgere ell.
Udlændinge, der har gjort sig særdeles fortjent paa
en saadan Maade, at offentlig Paaskønnelse
efter Raadets Mening bør finde Sted.
Ordensdekorationerne skal ved ethvert Medlems Død
tilbagesendes til Ordenskancelliet. Iflg. Grl.’s § 23
maa de udmærkede Fortjenester, til hvis
Belønning Ordenen meddeles norske Borgere,
offentlig kundgøres. — 1. Jan. 1924 var der af
norske Storkors 19, fremmede 246. (Litt.: N. F.
Leganger, »Den kgl. norske St O. O. Kort
Oversigt over Ordenens Hist. og Medd. om dens
nulevende norske Medlemmer« [1913]. Ordenens
nugæld. Statutter er senest indtaget i Norges
Statskalender« for 1916, Sp. 991—96).
Wt. K.
Olav Tryggvessøn, Norges Konge
995—1000, var Sønnesønssøn af Kong Harald
Haarfagre og Søn af Tryggve Olafssøn, Underkonge
i Viken. Faderen myrdedes af Erik Blodøkse’s
og Gunhild’s Sønner. For at undgaa Fjendens
Efterstræbelser maatte hans Moder Astrid, Erik
Bjodaskalle’s Datter, flygte med ham, som
dengang var et lille Barn, fra Sted til Sted, og efter
mange eventyrlige Oplevelser naaede de
Gardarike (Rusland), hvor de blev adskilte. Senere
hen laa O. T. i Viking i Østersøen og i
Vesterhavet, og han vandt tidlig Navnkundighed som
Høvding og Kriger. Men alle de Træk, som
fortælles fra dette Tidsrum af hans Liv, er
kendelig stærkt udsmykkede af Legenden, og det
lader sig vanskelig afgøre, hvor meget eller
hvor lidet deraf kan tillægges historisk
Troværdighed. Sagnet fortæller bl. a., at han i
Venden var gift med Kong Burisleiv’s Datter Geira;
efter dennes Død kom han til England, hvor
han ægtede Dronning Gyda. Sikkert er det, at
han som Idrætsmand og som Kriger ragede
højt op over sin Samtid. Han hærgede i flere
Aar Englands Kyster, til Dels i Ledtog med
den danske Konge Svend Tjugeskæg; men 994
sluttede han Fred med Kong Ethelred, modtog
Daaben og lovede at skaane England. Den
næste Sommer kom han til Norge med nogle
faa Skibe; her traf han Trønderne i fuldt
Oprør mod den forhadte Haakon Jarl. Efter at
denne paa Flugten var bleven myrdet af sin
Træl, blev O. T. hyldet som Landets Konge.
Som saadan stillede han sig til Opgave at
omvende sine hedenske Landsmænd til
Kristendommen. Omvendelsesværket fremmedes ved,
at han »brød« Folket under »den hvide Christ«;
paa ægte Vikingevis bragte ham i Anvendelse
mod de genstridige alskens haarde og
grusomme Straffedomme i Forbindelse med List og
Svig, samtidig med at han lønnede med
Forleninger de Stormænd, som godvillig sluttede
sig til Kristendommen. Han foretog en Færd
langs Kysten fra Viken til Finmarken; efter
denne var Landet i det ydre vundet for
Kristendommen, ligesom Kongemagten blev
grundfæstet og Ro og Orden skaffet til Veje. Af stor
Bet. for Omvendelsesværket og Kristendommens
Grundfæsteise var Opdagelsen af Sunniva’s
Helligdom, hvorved Landet fik en Nationalhelgen.
Ved Nidelvens Munding anlagde han en
Købstad, Nidaros (Trondhjem), hvor han selv
jævnlig holdt til. Ogsaa til Hjaltland, Orkn- og
Færøerne samt til Island og Grønland strakte
Kongens Kristendomsforkyndelse sig. Et stærkt
sagnagtigt Præg har ogsaa Sagaernes
Beretning om O. T.’s sidste Kamp og Død. Efter at
have ægtet den danske Konge Svend
Tjugeskæg’s Søster Thyre foretog han i Aaret 1000
et Tog til Vendland for at sætte sig i Besiddelse
af de Ejendomme, hun havde her. Til dette
foretog han store Rustninger; selv førte han
det prægtig udstyrede og særdeles vel
bemandede Krigsskib »Ormen lange«. Først ud paa
Efteraaret forlod han Vendland, hvorfra han
allerede tidligere havde hjemsendt en Del af
sin Flaade. Paa Tilbagerejsen blev han 9. Sept.
uden for Havnen Svold V. f. Rügen overfaldet
af den danske Konge Svend Tjugeskæg, den sv.
Konge Olof Skötkonung og den norske Jarl
Erik Haakonssøn, der havde indgaaet Forbund
mod ham. Efter en heltemodig, men frugtesløs
Kamp mod en svær Overmagt søgte Kong O. T.
Døden i Bølgerne.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Olav Ugæva, norsk Tronprætendent, Søn
af Høvdingen Gudbrand Skavhøggssøn og
Dattersøn af Kong Eystein Magnussøn, rejste
Vinteren 1165—66 Hættesvendenes Flok mod
Erling Skakke, der overrumpledes paa Romerike,
men reddede sig ved Flugt. Nogen Tid efter
blev O., der fik Øgenavnet Ugæva, d. e. Uheld,
slaaet af Erling i Viken; hans Flok splittedes,
og han selv maatte rømme til Danmark, hvor
han døde i Aalborg Foraaret 1169. Danskerne
holdt ham for en hellig Mand.
(O. A. Ø.). Edv. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
