Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oldsagssamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hurtigt opløsende paa Kunstkamret, saaledes
at dettes Oldsager inden længe afgaves til
Fagmuseet og kom til at udgøre en vigtig
Bestanddel deraf, navnlig ved at tilføre det en Række
anselige og kostbare Genstande. Det
oldnordiske Museum, fra 1892 Nationalmuseets danske
Samling, førtes senere frem af Chr. J. Thomsen,
J. J. A. Worsaae og Sophus Müller (til 1921)
og blev banebrydende. I Norge grundlagdes
Univ.’s Oldsagssamling 1811. I Sverige
stiftedes vel allerede 1666 et
Antikvitetskollegium, hvis Opgave bl. a. blev at danne et
Opbevaringssted for jordfundne Sager fra
»forntiden«, men først fra 1837, da Bror Emil
Hildebrand blev Leder af Samlingerne, fik disse
videnskabeligt Værd og Bet.; senere førtes de
frem af Hans Hildebrand, af Oscar Montelius
(til 1913) og B. Salin (til 1923). Gennem disse
Mænd fik O. og med dem Oldsagsvidenskaben
i Sverige en lgn. national og videnskabelig
Udvikling som i Danmark. Uden for Norden er
tilsvarende Samlinger mest dannede omkring
Midten af 19. Aarh., men har sjælden naaet
Forbillederne. Grundlaget var overalt
Overbevisningen om, at Jordfundene, omhyggelig
oplyste og i fyldigst muligt Tal, vilde kunne yde
Kundskab om Beboelses- og Kulturhistorie, i
de enkelte Lande og i den alm. fælles
Udviklingsgang, i de Tidsrum, hvor skrevne Kilder
fattes ell. kun sparsomt er til Stede. Der
udvikledes paa Grundlag af disse Samlinger en ny
Videnskab, den forhistoriske (præhistoriske)
Oldkyndighed, der navnlig i den senere Del af
19. Aarh. havde en overordentlig rig Periode.
For det meste var den uafhængig af
Universiteterne. Dens Udvikling fik derhos
vidtrækkende Følger. Den medførte væsentlige Ændringer
i et langt ældre Videnskabsfag, den klassiske
Arkæologi, hvis tidligere Afsnit i Virkeligheden
er forhistoriske, ligesom O. paa de Steder, hvor
klassiske Samlinger forud var til Stede, ofte
ogsaa nu er forenede med disse. Ligeledes
omformedes de Dele af Etnografien, som
omhandlede ældre Tidsrum. Undertiden findes nu O. i
Forbindelse med etnografiske Museer eller med
naturhistoriske Samlinger, endskønt de for
disse Arter af Museer gældende Principper ikke
overalt stemmer med de egl. Oldsagssamlingers
Tarv. Udviklingen gaar i Retning af
selvstændig Udformning.
Til de betydeligste Samlinger uden for
Norden hører den forhistoriske Samling i »Mus.
für Völkerkunde« i Berlin, Museer i Prag,
Breslau, Wien, Mainz, St Germain, Bologna, Rom
og Petrograd. Antallet er overordentlig stort.
I Danmark er der i næsten hver Provinsby
en O., ofte statsstøttet, ell. en Samling af
Oldsager udgør en Del af et mere omfattende
Lokalmuseum, af videnskabelig Bet. er
navnlig de i Hjørring og Rudkøbing; ingen af dem
har videnskabelig Ledelse, modsat Udviklingen
i Sverige; her er de betydeligste O. i Lund og
Göteborg; i Norge er Museerne i Bergen,
Trondhjem, Stavanger og Tromsø videnskabeligt
ledede og arbejdende, ligesom Islands O. i
Reykjavik. Rigest er for de ældre Afsnits Vedk.
Nationalmuseet i Kbhvn, og lignende Karakter
har Museet i Lund, med Samlingerne fra
Skaane. De øvrige svenske saavel som de norske
O. har deres Styrke i de senere Afsnit, noget
lignende gælder Samlingerne uden for Norden,
bortset fra Museet i St Germain, med
oldeuropæiske Samlinger. En fyldig O. for England er
en Del af British Museum i London.
I de fleste Lande er O. nu ligesom i Norden
udformede som videnskabeligt arbejdende
Institutioner, næsten overalt Statsmuseer. Ofte
henhører under dem tillige Omsorgen for
Fredlysning af Oldtidsminder, ligesom der til dem
slutter sig Samlinger af Genstande fra nyere
Tid. For det danske Nationalmuseum er
Grænsen 1660, dog at det gennem sin senest optagne
Afdeling, Dansk Folkemuseum, fører i alt Fald
Belysningen af Landbokulturen, i mindre Omfang
Bykulturen, helt frem til hen i mod den nyeste
Tid. Selvsagt har disse tilknyttede Samlinger
ofte andet Præg og anden Arbejdsform.
H. A. K.
Den betydeligste Samling af norske
Oldsager er Univ.’s Oldsakssamling i Kria.
Oprettet 1811 af Selskabet for Norges Vel blev den
1817 overdraget til Univ., men omfattede da
kun 236 Numre. 1828 blev Prof. R. Keyser
Samlingens Direktør, 1862 efterfulgtes han af
Prof. O. Rygh, fra 1901 fungerede i samme
Stilling Prof. G. Gustafson, fra 1915 Prof. A. W.
Brögger. Den rigest repræsenterede Del af
Oldtiden er, som i alle norske Samlinger,
Jernalderen, især dens sidste Del, Vikingetiden. Dog
indeholder Univ.’s Samling ogsaa et betydeligt
Antal Oldsager fra den forhistoriske Tids øvrige
Afsnit og fra Middelalderen foruden adskilligt
fra nyere Tid. Mest kendt er Vikingeskibene fra
Gokstad og Oseberg, som opbevares i særlige
Bygninger. Fundet fra Osebergskibet maa anses
for langt det betydeligste Oldtidsfund fra
Norden. Af Samlingens Runestene er nogle rejste
i Universitetshaven, deriblandt den bekendte
Tunesten. Det overvejende Antal Oldsager
skriver sig fra Norges Østland, men alle
Landsdele er repræsenterede, om end til Dels ret
svagt. Fra 1852 havde Samlingen Plads i en
af Universitetsbygningerne, fra 1903 i et særlig
hertil nybygget hist. Mus. — O. i Bergens
Mus. er dernæst den største. Den blev stiftet
1825 og omfatter væsentlig Bergensamterne og
Søndmør, men ejer ogsaa Oldsager fra andre
Egne, især fra Jæderen og Nordland. Museets
Skaber, den fra Norges politiske Historie
bekendte Stiftamtmand Christie, var særlig
interesseret for Arkæologien. Han stod i
Forbindelse med Thomsen i Kbhvn og arbejdede,
sammen med Biskop Neumann og andre, ivrig i
den ny Videnskabs Tjeneste i Museet, i Feltet
og ved Publikationer. Han begyndte allerede
1834 at udgive »Urda, et norsk
antikvarisk-historisk Tidsskrift«, som fortsattes til 1847, og
som indtager en smuk Plads bl. de tidligste
arkæologiske Tidsskrifter i Norden. Museet
indeholder et rigt Materiale til Studiet af
Vestlandets Oldtid. Dets Leder er nu Prof. H.
Shetelig. — For Trøndelagen er Museet i
Trondhjem Hovedsamlingen. Det tilhører
Videnskabsselskabet dersteds. Under Overlærer
K. Rygh’s Ledelse (fra 1870—1915) voksede
Samlingen efterhaanden stærkt. Mange af
Fundene har en speciel Interesse paa Grund af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
