Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oligocæn - Oligochæta - Oligoklas - Oligomyodæ - Oligonspat - Oligotrichi - Oliguri - Oligæmi - olim - Olinda - Oliphant, Laurence - Oliphant, Margaret - Olisipo - Olite - Oliva - Oliva - Oliva, Fernán Pérez de - Oliva de Jeres - Olivarez, Don Gasparo de Guzman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlig fremhæves ejendommelige Hovdyr som
Palæotherier og Anoplotherier. — Til de mere
kendte O. Aflejringer hører f. Eks.
Brunkuldannelser i Nordtyskland samt de ravførende Lag
i Samland i Preussen. — Angaaende Inddeling
og Udbredelse, se
Tertiærformationen.
J. P. R.
Oligochæta [-’kæ.-], se Børsteorme.
Oligoklas, se Feldspat.
Oligomyodæ, et Navn givet af Huxley
til en Gruppe af Spurvefuglene, indeholdende
Tyrannidæ og Cotingidæ.
O. H.
Oligonspat, en manganholdig Varietet af
Jernspat.
Oligotrichi [’o.-’ki’] (gr.), sparsom
Haarvækst, Haarmangel.
Oliguri (gr.), se Anuri.
Oligæmi (gr.), se Anæmi.
olim (lat.), fordum, i gamle Dage; ogsaa:
engang i Fremtiden. O. meminisse juvabit, se
et hoc.
H. H. R.
Olinda [o’linda], By i det nordøstlige
Brasilien, tidligere Hovedstad i Staten
Pernambuco, nu ubetydelig By med c. 10000 Indb.
Botanisk Have, Tilvirkning af Kaarder.
M. V.
Oliphant [’å£ifənt], Laurence, engelsk
Rejsende og Forfatter (1829—88), var født i
Cape Town, og efter en kort Tids
Skolegang i England tilbragte han største Delen af
sit Liv paa Rejser i Rusland, Amerika og Østen.
Som Korrespondent saa han Krimkrigen, det
indiske Oprør, Kina-Krigen, Garibaldi’s Felttog
og den polske Opstand; han tjente Lord Elgin
som privat Sekretær i Washington, Kanada og
Kina og var Legationssekretær i Japan, hvor
ham blev haardt saaret af en Snigmorder,
hvilken Episode han har skildret i Episodes of a
Life of Adventure (1887). 1865 blev han valgt til
Medlem af Parlamentet, men afbrød efter 2
Aars Forløb sin politiske Løbebane og var med
til at grunde et religiøst-socialt Samfund i
Amerika 1867; efter at have forladt dette var han
Times’ Korrespondent i den fransk-tyske Krig
1870—71. Senere grundede han et Samfund af
jødiske Immigranter i Haifa. Sine religiøse
Grublerier har han givet Udtryk i Sympneumata
1885 og Scientific Religion 1888. Hans
Rejseskildringer er The Russian Shores of the Black
Sea (1853), Minnesota (1855), The Land of
Gilead, with Excursions in the Lebanon (1880) og
Narrative of the Earl af Elgins Mission to China
and Japan samt ovenn. Episodes. Af størst
Interesse er hans skarpe Satire over det
engelske Selskab i Picadilly (1870), Fashionable
Philosophy (1887) og af Amerika i The
Autobiography of a Joint-Stock-Company. (Litt.:
Memoir of the Life of L. O. and of Alice O.,
his Wife, by Margaret Oliphant [1891]).
I. O.
Oliphant [’å£ifənt], Margaret, f. Wilson,
foreg.’s Hustru, eng. Forfatterinde (1828—97)),
tilbragte sin Ungdom i Skotland, og hendes
Iagttagelser der fik Bet. for hendes Romaner. Den
første af disse: Mrs. Magaret Maitland (1849)
gjorde stor Lykke og betragtedes som den
bedste Skildring af skotsk Liv siden Galt’s Annals
of a Parish. Den fulgtes af en lang Rk. nu
næsten glemte; betydeligst er de tre Romaner,
der udgør The Chronicles of Carlingford
(1861—65), og bl. dem især den første Salem Chapel.
Familieforhold tvang hende til en forceret
Produktion, og foruden den lange Rk. Romaner
skrev hun en Rk. biografiske og litterær-hist.
Værker som: Life of Edward Irwing (1862),
Francis of Assisi (1871), Dante (1877), Royal
Edinburgh, her Saints, Kings, Prophets, and
Poets (1890), Literary History of England
1710—1825 (1882) og The Victorian Age of English
Literature (1802), samt det ovenfor nævnte
Værk om Laurence O.
(T. L.). I. O.
Olisipo, By i Lusitanien i Oldtiden, nu
Lisboa.
H. H. R.
Olite [å’litæ], By i Nordspanien, Provins
Navarra, ligger ved Zidacos og Jernbanelinien
Tudela—Pamplona; har et gl. Slot, en Kirke
med højt got. Taarn samt (1920) 5200 Indb.
C. A.
Oliva [å’liva], By i Danzig-Fristaten, ligger
8 km; NNV. f. Danzig, 30 m o. H. ved Foden af
det 101 m høje Karlsberg og ved Banen fra
Danzig til Belgard. 12000 Indb., hvoriblandt 1/3
Protestanter. O. havde tidligere et meget rigt
Cistercienserkloster, hvis Hovedbygning —
senere et kgl. Slot — staar endnu; det stiftedes
1170 og ophævedes 1836. I O. sluttedes 3. Maj
1660 Fred mellem Sverige, Polen, Kejseren og
Brandenburg.
(H. P. S.). O. K.
Oliva [å’liwa], By i det østlige Spanien, Prov.
Valencia, ligger 69 km SSØ. f. Valencia, 5 km
fra Middelhavet og har Lærredsindustri samt
Silke-, Vin- og Olivenavl. (1920) 10500 Indb.
C. A.
Oliva [å’liwa], Fernán Pérez de, sp.
Forf., f. omtr. 1494 i Córdoba, d. 1533. I
Salamanca, Alcalá, Paris og Rom drev han meget
grundige og omfattende humanistiske Studier,
havde en Tid et Embede ved Pavehoffet, men
opgav det for udelt at hellige sig Videnskaben,
var i tre Aar filos. Professor ved Univ. i Paris
og kom endelig 1524 tilbage til Spanien. Der
blev han Universitetslærer i Salamanca og
endelig Univ.’s Rektor; han var udset til at være
Lærer for den senere Kong Filip II, da han
døde. Denne berømte Lærdes Hovedværk er
Diálogo de la dignidad det hombre, nobel og
værdig i sin Tankegang og i klassisk soigneret
og klart Sprog. Desuden har han (i Prosa)
oversat Sofokles’ Elektra, Euripides’ Hekabe og
Plautus’ Amphitruo. Sorø Kuriosum kan
anføres, at han havde Anelse om en
elektromagnetisk Telegraf (»hvorledes to Personer i
hinandens Fraværelse kunde tale med hinanden
ved Hjælp af Magneten«, siger hans Nevø) og
eksperimenterede i den Retning. O.’s Værker
udgaves af Nevøen, Ambrosio de Morales
(Córdoba 1585; ny Udg. Madrid 1787; Udvalg i 65.
Bd af Biblioteca de autores españoles).
E. G.
Oliva de Jeres [å’liwa-ðæ-kæræs], By i det
sydvestlige Spanien, Prov. Badajoz, ligger i
Nærheden af den portug. Grænse og har Uld-
og Lærredindustri. (1920) 10600 Indb.
C. A.
Olivarez [åli’waræþ], Don Gasparo de
Guzman, Greve af O., Hertug af San Lucar
de Barrameda, sp. Statsmand, f. 6. Jan. 1587 i
Rom (hvor Faderen var sp. Gesandt), d. 22.
Juli 1647 i Toro (Vestspanien), var opr. som
yngre Søn bestemt for den gejstlige Stand; men
da hans ældre Broder døde, blev denne Plan
opgiven, og den unge, fornemme Adelsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
