Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olympia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samtlige kendte græske Templer (8—7. Aarh.),
i dorisk: Stil med Søjleomgang, 6 og 16 Søjler.
En Del af Søjlerne synes opr. at have været af
Træ, som saa efterhaanden er blevet afløst af
Sten; den sidste Træsøjle stod endnu paa
Pausanias’ Tid. Væggen var af Lertegl. I Templets
Indre var foruden kolossale Billeder af Zeus
og Hera (et arkaisk, bevaret Hoved stammer
mulig fra Tempelbilledet) tillige opstillet forsk.
Kostbarheder, især (i Baghallen) Kypselos’ Skrin
(s. d.) og (i Cellen) en ypperlig Hermes-Statue
i Marmor af Praxiteles. Denne Statue fandtes
ved Udgravningen liggende, i alt væsentligt
bevaret, ved Foden af sin Basis. Denne Statue,
i det fineste pariske Marmor, er et af de
betydningsfuldeste Vidnesbyrd om den græske Kunsts
Højde, og alene Fundet af den var mere end
Løn nok for hele Udgravningsarbejdet.
Tæt østlig for Hera-Templet laa Herodes
Atticus’ Exedra (E), en arkitektonisk
Afslutning af en stor Vandledning. I Række herfra
mod Øst laa et Antal Skatkamre (I—XII),
hvori opbevaredes mindre Votivgayer, som var
særlig kosthare eller af andre Grunde ikke
kunde opstilles frit, f. Eks. Vaaben, Smykker,
mindre Figurer o. s. v. En lang Mur værnede
Bygningerne mod Skred fra Kronion. I var
Sikyon’s; IV—VIII tilhørte Syrakus,
Epidamnos, Byzantion, Sybaris og Kyrene; IX var
Selinus’, X Metapontum’s; XI tilhørte Megara
(Gavlgruppe med Gigantkampe); XII Gela. I
Nærheden (mod Syd) stod de saakaldte Zanes,
Zeus-Statuer opstillede for Bødepenge. Her laa
ogsaa Metroon (M), Tempel for Kybele ell.
Rhea, dorisk, 6 og 11 Søjler, bygget i 4. Aarh.
Heri blev fundet nogle Statuer af romerske
Kejsere.
Sydøstlig for Skatkamrene laa uden for
Altis-Muren Stadiet (ST), hvor de vigtigste
Idrætslege fandt Sted; det er kun delvis
fremdraget. Ind til det førte fra Altis en 30 m lang,
overhvælvet Gang til Brug for
Kampdommerne og de Kæmpende. Stadiets Længde var »en
olympisk Stadion«, 600 olympiske Fod, 192,27
ni. Siddepladser fandtes kun for
Hellanodikerne og enkelte andre. Stadiet antages at have
kunnet rumme 40—45000 Tilskuere. Endnu
sydligere laa Hippodromen, for
Væddekørsel, den er næsten helt bortskyllet af Alfeios.
Tæt V. f. Stadiet, i den østre Kant af selve
Altis, laa Echohallen (EH), 100 m lang,
bygget i makedonisk Tid til Afløsning af en
ældre Hal. S. og SØ. f. den ses Rester af forsk.
Bygninger, deriblandt af et romersk
Beboelseshus. Tæt V. f. Echohallen fandtes en Række
Fodstykker for Statuer; sydøstlig for
Zeus-Templet var en Del andre, deriblandt den
høje, tresidede Basis (N) for Paioniøs’ Nike.
S. f. selve Altis:
Omtrent midt for Altis-Muren laa et større
Bygningskompleks, Buleuteriet (B), i
dorisk Stil, bestaaende af et mindre, kvadratisk
Midtrum og to lange Fløje med afrundede
Vestender. Foran alle 3 Dele løber mod Øst
en Søjlehal og foran denne atter en (senere
bygget) Søjlegaard. I Buleuteriets Midtrum stod
formentlig den Statue af Zeus Horkios (Edens
Værner), foran hvilken Deltagerne toges i Ed,
før Væddekampen begyndte. Her holdt
endvidere Raadet sine Møder. S. f. Buleuteriet laa
Sydhallen (SH), 80 m lang, aaben til de 3 Sider.
Det ydre var dorisk; en Midtrække af
korintiske Søjler delte Hallen i 2 Skibe. Vestlig for
Buleuteriet, men inden for Altis-Muren,
fandtes atter Statuefodstykker.
V. f. Altis-Muren:
Mod V. laa flere store Bygninger, sydligst
Leonidaion (L), indrettet af Elæeren
Leonidas, men af uvis Bestemmelse. Senere blev
det ombygget til Bolig for den romerske
Statholder. Midtpartiet var en stor Gaard med
Vandbassiner og Haveanlæg. Rundt om hele
Bygningen gik en Søjlehal med 138 ioniske
Søjler. Nordligere ligger den byzantinske Kirke,
indrettet ved Ombygning af en antik Bygning.
Hertil slutter sig andre af uvis Bestemmelse.
Et af dem er mulig Feidias’ Værksted. Det
nordligste af dette Kompleks synes at være
Theokoleion (T H), præsternes Boliger.
I Nærheden af det var en af Portene i
Altis-Muren. Endnu længere mod Nord laa
Palæstra’en (P) og Gymnasiet (G), begge til
Festdeltagernes Øvelser og indbyrdes
forbundne. Palæstra’en var en c. 66 m bred Firkant,
med en aaben Gaard i Midten, hvor Øvelserne
foregik, omgivet af en dorisk, mod Syd
dobbeltskibet Søjlehal. Mod Nord, Øst og Vest var en
Række mindre Rum, Høresale, Bade, o. s. v.
Det store Gymnasion var ligeledes en aaben
Gaard, omgivet af Søjlehaller, over 1 Stadie
lang. Løbere, Brydere og Nævefægtere var det
navnlig, som øvede sig her. Den østre Søjlehal
var 2-skibet og kunde benyttes som
Rendebane. I Gymnasiet opbevaredes ogsaa Listerne
over Sejrherrerne. I dens Sydøsthjørne var en
monumental Indgang, og over for denne laa den
nordvestre Port til Altis. I Nærheden af denne
laa Philippeion (PH), en mindre
Rundbygning i ionisk Stil, begyndt af Philip af
Makedonien efter Slaget ved Chæroneia (c. 336) og
fuldendt af Alexander. Den var omgivet af 18
ioniske Søjler og var delvis af Marmor. I
Oldtiden fandtes her chryselefantine Statuer
af den makedoniske Kongeslægt, delvis af
Billedhuggeren Leochares. Nordligere laa
Prytaneion (PR) med et større Alter for
Hestia, hvorpaa brændte O.’s hellige Arneild, samt
en Sal til Bespisning af Sejrherrerne i Legene.
Nær Prytaneion ligger Rester af romerske
Termer.
Foruden Hera-Templet hører til Tiden før
Perserkrigene følgende Bygninger: Buleuteriets
Pelops-Helligdommen, de fleste Skatkamre, en
gammel Altis-Mur (?). Til O.’s Blomstringstid
hører først og fremmest Zeus-Templet, men
dernæst nogle Skatkamre; noget yngre er
Leonidaion, Metroon og en stor Bygning mod
Sydøst. Til Makedonervældet hører Palæstra og det
store Gymnasium, Philippeion og Echohallen.
Endelig maa til den romerske Tid henføres den
store Sydhal, Theokoleion, Exedra og
Ombygningen af Leonidaion, samt af den ny, for
største Delen bevarede Altis-Mur.
O.’s Forhold styredes af et Raad,
Hellanodikerne. Foruden talrige Gaver havde
man faste Afgifter fra en Række Folkeslag, samt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
