Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Olympiske Lege
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(kunstneriske, litterære) Væddekampe. Ældst
var Hurtigløbet, opr. Stadiet een Gang
igennem, altsaa kun 200 m, men i løst Sand. Aar
724 indførtes Dobbeltløbet, 720
Udholdenhedsløbet (12 Gange Stadiet frem og tilbage, c. 4 1/2
km), senere udført med fuld Rustning som
Hoplit; 708 Pentatlon (Femkamp: Spring,
Diskoskastning, Løb, Nævekamp [Boksning],
Brydning; i sidstnævnte skulde Modstanderen kastes
3 Gange). Fra 632 deltog ogsaa Drenge, dog
sjælden i Pentatlon og Pankration
(Kombination af Brydning og Nævekamp). Indtil 15.
Olympiade havde Deltagerne baaret et
Lændebælte; senere optraadte Deltagerne helt nøgne,
først i Løbet, derefter ogsaa i de andre
Idrætter. Ved alle Legene lagdes der lige saa megen
Vægt paa Legemets Holdning og Skønhed som
paa dets Kraft.
Fra Aar 680 indførtes hippiske
Væddekampe, dels Kørsel med ganske lette, tohjulede
Vogne med Fir- ell. Tospand, dels Vædderidt,
stundom ogsaa med unge, ikke udvoksne
Heste. I de hippiske Lege tilfaldt Prisen Ejeren,
der ogsaa kunde være en Kvinde, ikke
Vognstyreren ell. Rytteren. Som Deltagere kunde
kun fribaarne Grækere møde, som Tilskuere
ogsaa Fremmede, af Kvinder dog kun
Demeter’s Præstinde. Før nogen kunde deltage i
Væddekamp, maatte han for Zeus’ Alter sværge,
at han opfyldte Betingelserne for at deltage,
at han havde gennemgaaet sine to Maaneders
Øvelse forud, og at han vilde overholde
Reglerne. Disse sidste saa Pausanias opskrevne paa
en Diskos i Hena-Templet. Selve Kampene
varede 3 Dage af Festens 5; paa den første Dag
holdtes Ofringer, paa den sidste Slutfesten med
Processioner, Ofringer samt Sejrherrernes
Bespisning i Prytaniet.
Paa selve den vedk. Kampdag modtog
Sejrherren en Palmegren, først ved Slutfesten den
endelige Bellønning. Lønnen for Sejr i
Væddekampene var, ligesom i de Kamplege, som i
Iliaden skildres ved Patroklos’ Ligfærd, i de
ældste Tider værdifulde Genstande, Vaaben,
Trefødder, Klæder, ell. endog Penge. I 7. Aarh.
afskaffedes dette ifølge et Orakelsvar fra
Delfoi, og Lønnen var derefter ene og alene en
Olivenkrans, højtidelig overrakt af
Hellanodikerne. Kvistene til Kransen toges fra et helligt
Oliventræ i Altis og afskares med stor
Højtidelighed, med en gylden Kniv, af en Dreng, hvis
Fader og Moder begge var i Live. Men at blive
olympisk Sejrherre var en Hæder over alle
andre. Den bragte ikke alene Sejrherren selv,
men ogsaa hans Familie, hans Slægt og Stat
stort Ry, og i sin Hjemstavn nød en saadan
Mand Løn og Anseelse, i Athen saaledes
Bespisning paa Raadhuset og Hæderssæde i
Teatret og ved Fester; Sejrssange, ofte af
berømte Mestre, f. Eks. Pindar, bragte hans Ry
over hele Hellas, og i Olympia kunde han
opstille en Statue af sig selv; dog maatte den,
hedder det, først efter den tredie Sejr have
Portrætlighed.
Hellanodikerne havde at sørge for, at alle
Bestemmelser opretholdtes. De prøvede
Deltagerne i Kampene og tog dem i Ed,
præsiderede under Kampene, proklamerede
Sejrherrerne og sørgede for Listers og Statuers
Opstilling. — De o. L. blev ligesom Hellas’
Brændpunkt. Her skal Herodot under Folkets store
Tilslutning have oplæst Dele af sit
Historieværk, her talte senere saa berømte Sofister
som Gorgias til Mængden, her udstilledes
Kunstværker. Her var det ogsaa, at de forsamlede
Hellenere med Jubelraab hilste Themistokles.
da han traadte ind i Stadion, og her hyldedes
Platon. I senere Tider udvidedes Reglerne for
Deltagelse stærkt, bl. a. til Makedonere og
Romere, saaledes kunde Nero deltage.
Allerede i Oldtiden indrettedes der »o. L.« ogsaa
i andre Byer, bl. a Pergamos og Antiocheia. —
H. A. K.
Olympiske Lege i Nutiden. Efter
Indbydelse af Franskmanden Baron Pierre de
Coubertin samledes 1894 i Paris Sendemænd
fra forsk. Landes Idrætsorganisationer til en
Kongres for at drøfte Muligheden for at bringe
alle Verdens Idrætsmænd i Forbindelse med
hverandre. Til Fremme af Formaalet enedes
man om med faste Mellemrum at afholde
internationale Idrætsfester paa vekslende Steder i
den civiliserede Verden, og, ihukommende den
gr. Oldtids store Idrætsfester, gav man disse
Stævner Navnet o. L. En Komité, den
internationale olympiske Komité, blev dannet med
Baron de Coubertin som Præsident.
Nutidens o. L. er saaledes internationale
Idrætsstævner, der har laant Navnet fra den
gr. Oldtid, og de afholdes nu efter
Bestemmelsen i Alm. hvert 4. Aar paa forsk. Steder
Verden over. Første Gang afholdtes de i Athen
1896, derefter i Paris 1900, St Louis 1904, Athen
1906 af en særlig gr. olympisk Komité, der
ønskede Legene knyttet til Grækenland for
bestandig, London 1908, Sthlm 1912 og sidst i
Antwerpen 1920. Tilslutningen til Legene i
Athen 1896 var efter Datidens Forhold
betydelig. Der mødte fremragende Idrætsmænd fra
de forenede Stater, England, Frankrig og fra
mange andre Lande, ogsaa fra Sverige og
Danmark. En Svensker vandt i Højdespring, medens
Danskerne hjemførte en Førstepræmie i
Vægtløftning samt tre Andenpræmier. Det næste
Stævne i Paris 1900 havde ikke samme Held
som det første i Athen. Tilslutningen blev kun
ringe, formentlig fordi Forarbejdet ikke havde
været tilstrækkeligt. Amerikanerne var de
dominerende, idet de vandt næsten i alle Kampe,
hvori de deltog. 1904 var Legene forlagt til St
Louis, og man begik her den samme Fejl som
i Paris, idet man spredte Kampene over hele
Sommeren. Stævnet havde overvejende amer.
Præg, idet kun enkelte europ. Nationer havde
sendt Deltagere. Af 390 Kampe blev saaledes
kun 14 vundet af Ikke-Amerikanere. Legene i
Athen 1906 fik et overordentlig festligt Præg.
De var samlede over en forholdsvis kort Tid,
foregik i Hovedsagen paa det prægtige gamle
Stadion, som rummer over 50000 Pladser, og
de blev af den gr. Befolkning, fra Kongehuset
til den menige Mand, fulgt med overordentlig
stor Sympati og Deltagelse. Stadion var næsten
altid fyldt til sidste Plads, og paa de større
Festdage stod Folk i store Skarer uden for,
uden at kunne komme ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
