Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Omgaaelse af Loven - Omgaaen - Omgængelse mod Naturen - ominøs - Omis - Omkobling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indgaaet her i Landet, jfr Frd. 30. Marts 1827 §
2; men denne Regel er bortfaldet ved
Ægteskabsloven af 30. Juni 1922. — I
Straffelovsudkastet af 1923 findes ejheller nogen
Bestemmelse, svarende til Strfl.’s § 4. — Et andtet
Eksempel haves i L. 7. Apr. 1890 § 25, der
som Omgaaelse af Reglen om, at Gaver mellem
Ægtefæller skal ske ved Ægtepagt, rammer det
Tilfælde, at Gaver af den ene Ægtefælle gives
en Trediemand, saaledes at denne i
Overensstemmelse med Giverens Hensigt atter tillægger
den anden Ægtefælle Gaven.
Det er dog hyppigst paa det økonomiske
Omraade, at O. a. L. forekommer. I saa Henseende
kan navnlig mærkes de Lovbud, der af Hensyn
til den alm. Kredit opstiller Former for,
under Straf forbyder ell. begrænser Virkningerne
af Retshandler, der er farlige for denne, idet
de tilsigter at forrykke Fordringshaveres lige
Adgang til Fyldestgørelse i deres Skyldners
Formue, særlig i Tilfælde af Konkurs.
Eksempler herpaa er f. Eks. Frd. 28. Juli 1841 om
Underpant i Løsøre, der søges omgaaet ved at
give Pantsætningen Karakter af en
Ejendomsoverdragelse (se Møbellaan). Endvidere de
Lovbud (Strfl.’s § 261, Konkurslovens
Afkræftelsesregler), der forbyder Handlinger, sigtende
til at begunstige enkelte Kreditorer paa andres
Bekostning. Utallige er de Maader, hvorpaa
disse Lovbud er søgt omgaaede, tit ved Hjælp
af meget indviklede Transaktioner. Saaledes kan
nævnes det Tilfælde, at en Skyldner med
Trediemands Samtykke giver Fordringshaveren
Pant i en Gældsbrev, som Skyldneren samtidig
udsteder til den paagældende Tredjemand. Hvis
det er Hensigten hermed, at Trediemanden
ikke selv skal kunne gøre Fordringen gældende,
men Formaalet kun er at give Fordringshaveren
Adgang til at opnaa dobbelt Dividende i
Skyldnerens Konkursbo, foreligger der en O. a. L.,
og Fordringshaveren vil da kun kunne anmelde
sin egen Fordring i Boet. Et lgn. Eksempel
frembyder den saakaldte
Akkommodationsobligation (s. d.), hvorved Fordringshaveren med
Trediemands Samtykke faar Haandpant i et
med Pant i Debitors Ejendom forbundet, af
denne til Trediemand udstedt Gældsbrev. Her
opnaar Fordringshaveren vel den Sikkerhed,
der ligger i Panteretten i den faste Ejendom;
men han kan ejheller her benytte det
pantsatte Gældsbrev til at anmelde et større Krav
i Konkursboet, end hans egen Fordring lyder
paa, medmindre Trediemanden selv kunde have
anmeldt sin Fordring, hvad Formodningen er
imod, saafremt Trediemand intet Vederlag har
faaet af Fordringshaveren for at give
Samtykke til Pantsætningen eller dog kun har faaet
et uforholdsmæssigt ringe Vederlag derfor. —
At saadanne Retsomraader som
Skattelovgivningen, Næringslovgivningen, Toldlovgivningen
m. v. frembyder talrige Eksempler paa O. a.
L., er en kendt Sag.
O. a. L. maa ikke forveksles med
Proformaretshandler, d. e. saadanne Retshandler, hvor
det ikke er Meningen, at Retshandelen skal stifte
Ret mellem Parterne indbyrdes efter sit
Indhold, men Hensigten kun er at føre
Trediemand bag Lyset.
A. D. B.
Omgaaen, se Angreb.
Omgængelse mod Naturen straffes efter
D. Strl. § 177 med Forbedringshusarbejde.
Herunder falder O. med Dyr samt coitus mellem
Mennesker i anus ell. paa anden Maade,
hvorved en unaturlig Indførelse af det mandlige
Lem i en anden Persons Legeme har fundet
Sted; derimod ikke f. Eks. gensidig Onani. Dog
undtages fra denne Straffefrihed enhver Form
for Uterlighed mellem Personer af samme Køn,
naar den sker for Betaling. Straffen er i saa
Fald Fængsel ell. Tvangsarbejde, men kan i
Gentagelsestilfælde stige til
Forbedringshusarbejde i 2 Aar.
A. Gl.
ominøs (lat.), varslende, betydningsfuld,
faretruende, ildevarslende.
Omis, se Almissa.
Omkobling. Herved forstaas en Forandring
af Omdrejningsretningen af visse Maskindele
ell. Organer, uagtet Motoren, som driver dem,
vedbliver at løbe rundt i samme Retning som
før. Ordet O. kan ogsaa betegne selve
Mekanismen, ved hvilken denne Forandring sker. O.
bruges i mange Tilfælde, saaledes ved visse
Arbejdsmaskiner som Høvlemaskiner, Drejebænke,
Kørekraner, der drives ved Maskinkraft o. fl.
Endvidere finder O. Anvendelse ved
Motorbaade og Automobiler, der skal kunne stilles
baade til Forlænds- og Baglændsgang. Oftest
skal O. kunne ske, medens Maskineriet er i fuld
Fart, og dette betinger, at Forbindelsen paa en
ell. anden Maade maa kunne give efter, fordi
Delene, naar de løber rask rundt i den ene
Retning, ikke pludselig kan skifte om og løbe
rask rundt i den modsatte Retning uden et saa
voldsomt Ryk ell. Stød, at det ikke kan taales.
Der bruges derfor oftest paa en ell. anden
Maade Friktion til at overføre Bevægelsen, thi
Størrelsen af Kraften, der virker, er da
begrænset af Friktionens Størrelse; hvis
Modstanden er større, end hvad dertil svarer, vil Delene
glide paa hinanden, saa længe til den fulde
Hastighed er naaet. Derved faas en rolig og
lempelig O. Ofte bruges Remme og Remskiver,
hvor da Remmen vil glide paa Skiverne, naar
Modstanden er for stor. Der bruges 2 Remme,
en iaaben og en krydset Rem. Den drevne Aksel
har en Remskive, som er kilet fast derpaa, samt
2 »løse« Skiver, som kan løbe rundt uden at tage
Akslen med. Den drivende Aksel har en fast
Remskive, saa bred som de tre nævnte
tilsammen. Remmene flyttes begge samtidig ved en
Udrykker (Remflytter), og den drevne Aksel vil
staa stille, naar begge Remme løber paa løse
Skiver, men tages rundt med i den ene ell. den
anden Retning, efter som det er den aabne ell. den
krydsende Rem, der løber paa dens faste Skive.
Omskiftningen kan ske ved Haandkraft ell.
automatisk (Høvlemaskiner). I St f. Remme og
Remskiver bruges i visse Tilfælde Friktionsskiver,
som presses imod hinanden. Det er oftest koniske
Friktionsskiver. Den drevne Aksel har da en
konisk Friktionsskive, og den drivende Aksel,
som er vinkelret derpaa, har 2 Skiver, en paa
hver Side af den drevne Aksels. De to Skiver
sidder fast paa en og samme Muffe, som løber
rundt med den drivende Aksel, men kan skydes
frem og tilbage paa denne. I Midtstillingen skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
