Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ommen - omne nimium nocet - omne principium grave - omnes eodem cogimur - omne simile claudicat - omne tulit punctum qui miscuit utile dulci - omnia in majorem dei gloriam - omnia mea mecum porto - omnia vincit amor - Omnibus - Omnibuswagonette - Omnigraf - Omnikolorplade - Omnipotens - Omnivora - Omo - Omodeo - Omoforion - Omoplatoskopi - Omphalodes - Omphyma - Omplantning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vecht, bestaar af 2 Smaastæder Ambt-O. (4822
Indb.) og Stad-O. (1878 Indb.);
Fabriksvirksomhed.
G. G.
omne nimium nocet (lat.), »enhver
Overdrivelse skader«.
H. H. R.
omne principium grave (eller difficile)
(lat.), »enhver Begyndelse er vanskelig«.
omnes eodem cogimur (lat.), »vi drives
alle sammesteds hen«, nemlig til Dødsriget,
Citat efter Horats (Oder II, 3, 25).
H. H. R.
omne simile claudicat (lat.), »enhver
Sammenligning halter«.
H. H. R.
omne tulit punctum qui miscuit utile
dulci (lat.), »den, der har forstaaet at forene
det nyttige med det behagelige, har opnaaet
alle Stemmer« (ɔ: »har vundet Bifald hos alle«),
Citat efter Horats (Ars poetica V. 343).
H. H. R.
omnia in majorem dei gloriam (lat.),
»Alting til større Forherligelse for Gud«,
Jesuitternes Valgsprog.
H. H. R.
omnia mea mecum porto (lat.), »jeg bærer
alle mine Ejendele hos mig«, et Udsagn, der
tillægges Filosoffen Bias saavel som flere andre
gr. Filosoffer, men i Reglen anføres i latinsk
Form.
H. H. R.
omnia vincit amor (lat.), »Kærlighedsguden
overvinder alt«, Citat efter Vergil (Eclog. 10,
69).
H. H. R.
Omnibus [’åm-] (lat., egl. »for alle«), stor,
lukket Vogn til offentlig Personbefordring. Den
har jævnlig henimod en Snes Siddepladser
indvendig og ofte lige saa mange paa Taget.
Sæderne er Længdesæder ell. Tværsæder afbrudte
af en Gang paa langs gennem Vognens Midte.
Denne Art af Vogne skal første Gang være
kommen frem 1828 i Paris, men er nu alm. i alle
større Byer, særlig paa Strækninger, der af
en ell. anden Grund ikke anses for
hensigtsmæssige til Sporvejsdrift.
(C. G. B.). O. P.
Omnibuswagonette [’åm-], en Slags lukket,
lille Charabanc med 4—6 Siddepladser
indvendig. Taget er indrettet til Befordring af
Rejsegods og har undertiden tillige en enkelt
Siddeplads.
(C. G. B.). O. P.
Omnigraf, en mek. arbejdende Pantograf
til Gravering af Skrift og enkelte Figurer paa
litografisk Sten, Træ- og Metalplader. O. er
Begyndelsen til de nyere komplicerede
Graveringsmaskiner.
E. S-r.
Omnikolorplade, fotografisk Plade til
Fremstilling af Fotografier med naturlige Farver.
Pladen er forsynet med et Farvefilter,
bestaaende af et fint, trefarvet Liniesystem (se
Farvefotografi).
C. E. A.
Omnipotens (lat.), Almagt.
Omnivora, Altædere; Betegnelse der navnlig
bruges om Pattedyr, der baade lever af al Slags
Planteføde (Blade, Frugter, Rødder o. l.) og af
forskelligartet animalsk Føde, lige fra større
Hvirveldyr til Aadsler, Insekter o. l., alt efter
som Lejligheden byder det. Tandsættet vil da
som Regel vise visse Tillempninger til begge
Diæter; som O., der altsaa kun er en biologisk
Benævnelse, kan f. Eks. nævnes Bjørne og i
endnu mere udpræget Grad Svin.
R. Hg.
Omo, Flod i Østafrika, udspringer med to
Kildefloder Godscheb og Gibie i
Landskabet Kaffa og udmunder i Nordspidsen af
Rudolf-Søen (Basso Narok).
C. A.
Omodeo, se Amadeo.
Omoforion (gr.), et med indvævede Kors
smykket bredt Baand, som hører med til den
gr.-kat. Biskops Embedsdragt. Det bæres om
Halsen, og den ene Ende af Baandet hænger
ned ad Ryggen, den anden ned ad Brystet. O.
svarer i øvrigt til den rom.-kat. Kirkes
Pallium.
A. Th. J.
Omoplatoskopi [’o-] (gr.), en mantisk Metode,
der skal have været i Brug i Grækenland endnu
i 19. Aarh., og som bestod deri, at
Skulderbladet af et nyslagtet Faar blev lagt paa Ilden,
hvorefter man drog Slutninger om Krig og
Fred, om Liv og Død af de Forandringer, som
Knoglen undergik.
(Alfr. L.).
Omphalodes [-fa-] Moench, Slægt af
Rubladede, en- eller fleraarige Urter med
ægdannede Blade og langstilkede Blomster med hvid
ell. blaa Krone, der er udstyret med
Svælgskæl, og i hvilken Støvdragerne ikke rager op
over Svælget. Delfrugterne har paa Ryggen en
Fordybning med en indbøjet og takket Rand.
Omtr. 24 Arter i Landene om Middelhavet og
Nord derfor. Enkelte Arter dyrkes som
Prydplanter, saaledes O. verna Moench
(Vaarforglemmigej), der har langstilkede,
æg—hjertedannede Grundblade og kortstilkede,
æg—lancetdannede Stængelblade og blaa Blomster
(April til Maj); den forekommer enkelte Steder
forvildet i Danmark.
A. M.
O. formeres ved Deling Foraar ell. Efteraar
og ynder en noget fugtig Jord med Halvskygge.
(L. H.). P. F.
Omphyma [’åmfyma] er en til
Zaphrentidernes Familie hørende, enkelt, top- ell. omvendt
kegleformet Koral med rodlignende Udløbere
og talrige septa. O. findes kun i gothlandiske
Aflejringer.
J. P. R.
Omplantning sker i Friland med unge
Planter af Træer og Buske under
Tiltrækningen, dels for at give Planterne større Plads
at udvikle sig paa, dels for samtidig at kunne
beskære Rødderne, saa at de bedre kan
forgrene sig. Endvidere ved Stauder med nogle
Aars Mellemrum, for ved Deling at formere
dem, ell. for ved O. at give dem forøget Kraft,
da Rodstokken hos mange Stauder vokser op
over Jorden; det samme gælder for fleraarige
Køkkenurter. Endelig finder O. navnlig Sted
for Potteplanternes Vedk., og da dels for at
give dem forøget Vokserum til Rødderne, dels
for at skaffe Planterne forøget Næring gennem
frisk Jord. Mange Potteplanter med hurtig
Vækst, dette gælder navnlig et- eller toaarige,
er ofte Genstand for O. flere Gange under
Tiltrækningen, medens ældre Potteplanter, eller
saadanne, som dyrkes i større Beholdere, f.
Eks. Ballier, kun kræver O. med Aars
Mellemrum, og ellers i Vækstperioden kan forsynes
med Næring gennem flydende Gødning. Unge
Planter forstyrres i Alm. saa lidt som muligt
ved O., hvad Rødderne angaar, derimod
beskæres disse oftest paa ældre Planter
samtidigt med O., bl. a. for ikke at skulle anvende
for store Beholdere; det er dog ikke alle
Planter, der taaler lige stærk Beskæring af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
