Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oospora - Oost, van - Oostacker - Oostcamp - Oosterafdeling - Oosterhout - Oosterwyck, Maria van - Oosterzee, Johannes Jacobus van - Oostroosebeke - Oostzanen, Jacob Cornelis van - Ootmarsum - Op. - opak - Opal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mennesker og Dyr; disse Arter regnes dog ofte til
særlige Slægter (Achorion, Trichophyton).
(F. K. R.). C. F.
Oost [o.st], van, 1) Jacques (Jakob
den Æ.), nederlandsk Maler fra Brügge
(1601—71). Hans Kunst bærer i høj Grad Præget
af hans Studier efter An. Carracci (han opholdt
sig 5 Aar i Rom) og delvis ogsaa efter Rubens
og v. Dyck, hvis Værker han kopierede. Hans
Arbejder, gerne i ret stort Format med faa
Figurer og arkitektoniske Baggrunde,
behandler fornemmelig bib. Emner; »adskillige i
Brügge: »Nedtagelsen fra Korset« (Jesuitterkirken),
»Kristi Daab« (Salvatorkirken), »Kristi Fødsel«
(Vor Frue), Pinsefesten o. a. i S. Truijen,
endvidere i Museerne i London, Wien m. m. 2)
Jacques (Jakob den Y.), f. 1639, d. 1713,
Søn og Elev af foreg., uddannede sig videre i
Paris og Italien, virkede sin meste Levetid i
Lille, men døde i sin Fødeby Brügge. Hans
Arbejder (især gode Portrætter), af v. Dyck’s
Farvevirkning, roses for større Kraft og
Frihed i Foredraget end Faderens. Adskillige
Arbejder ses nu bl. a. i Lilles og Brügges Kirker
og Museer.
A. Hk.
Oostacker [’o.stakər], By i den belg. Prov.
Østflandern, 4 km N. f. Gent, driver Fabrikation
af Cikorie, Olie, Sæbe og Lim og har (1920)
5044 Indb. 1874 fik Byen en Vidundergrotte af
samme Art som den i Lourdes og er derved
blevet et søgt katolsk Valfartssted.
(M. Kr.). G. G.
Oostcamp [’o.stkamp], By i den belg. Prov.
Vestflandern, 7 km S. f. Brügge, driver
Industri (Olie, Kniplinger m. m.) og har (1920) 5934
Indb.
(M. Kr.). G. G.
Oosterafdeling [’o.stər-], den østlige Del af
nederlandsk Borneo, danner sammen med den
sydlige Afdeling af samme Ø et Residentskab
med Hovedstaden Bandjermassin.
M. V.
Oosterhout [’o.stərhå^ut], Flække i
nederlandsk Prov. Nordbrabant, 22 km SØ. f.
Dordrecht, har som Kommune (1920) 13773 Indb.,
Roesukkerfabrikation, Garveri, Handel med
Klæde, Lærred og Træ.
(Joh. F.). G. G.
Oosterwyck [’o.stərvæ^ik], Maria van,
holl. Malerinde (1630—93), Elev af J. D. de
Heem, højt anset for sine dekorative, farvefine,
men lidt haardt udførte Blomster- og
Frugtstykker, virkede i Delft og Amsterdam. Hendes
Billeder, der bl. a. blev malede for Konger
og Kejsere (Ludvig XIV, Leopold I), er ret
sjældne, ses i Mus. i Dresden, Wien, Karlsruhe,
Schwerin o. fl. St. I Kunstmuseet i Kbhvn et
Blomsterbillede fra 1685.
A. Hk.
Oosterzee [’o.stərze.], Johannes Jacobus
van, holl. Teolog, f. i Rotterdam 1. Apr. 1817,
d. i Wiesbaden 29. Juli 1882, blev 1841 Præst,
1863 Prof. i Utrecht, hvor hans Fag blev
Dogmatik og praktisk Teologi. Paa begge
Omraader ydede han noget betydeligt, og han har
udg. baade en »Christelijke Dogmatiek«
(1870—72) og en »Praktische Theologie« (1877—78,
overs. paa Dansk 1881 af M. Th. Becher);
men det er dog egl. kun som praktisk Teolog,
nærmere bestemt som Homilet, han har
blivende Bet. Hans Værk om denne Disciplin
staar i første Række bl. Nutidens Arbejder paa
dette Omraade. Men ikke alene i Teorien var
han inde i Prædikekunsten, han var ogsaa en
fremragende Prædikant selv, hvorom adskillige
Prædikensamlinger bærer Vidnesbyrd. O. var
navnlig en Mester i Festprædikener, han
forstod at anslaa den rette Højtidstone. 1883
udkom hans Selvbiofgrafi »Uit mijn levensboek«.
A. Th. J.
Oostroosebeke [’o.stro.səbe.kə], By i den
belg. Prov. Vestflandern, 33 km S. f. Brügge,
driver Fabrikation af Kniplinger, Lys og Olie.
O. har (1920) 4352 Indb.
G. G.
Oostzanen [’o.stza.nə(n)], Jacob Cornelis
van (Jacobus Amstelodamensis),
holl. Maler, f. 1470 i Oostzanen, d. 1533 i
Amsterdam. Af O. ses i Kunstmus. i Kbhvn
»Abigail knæler for David«. Hans Søn og Elev,
Dirck Jakobz, d. 1567, var en kendt
Portrætmaler; flere Skyttebilleder i Amsterdams
Rijksmuseum.
A. Hk.
Ootmarsum [o.tmarsøm], By i den
nederlandske Prov. Overijssel, 7 km fra den tyske
Grænse, har (1920) 1425 Indb.; Bomuldsvæveri,
Cigarfabrikation.
(Joh. F.). G. G.
Op., i den musikalske Terminologi
Forkortelse for Opus, Værk. Komponisterne plejer
at angive den kronologiske Rækkefølge af deres
Kompositioner som Op. 1, Op. 2 (første Værk,
andet Værk) o. s. v. Undertiden bliver
Opusbetegnelsen først hæftet til et Værk ved dettes
Fremkomst i Trykken, selv om dets Oprindelse
ligger længere tilbage i Tiden, og andre
Værker i Mellemtiden er udkomme med fortløbende
Opusnumre. For saa vidt er disse altsaa ikke
altid en paalidelig Rettesnor til Bedømmelsen
af et Værks kronologiske Stilling inden for
Komponistens Produktion. Op. posth(umum),
efterladt Værk, udgivet efter Komponistens Død.
S. L.
opak (la .), mørk, bruges i Mineralogien om
Mineraler, som selv i tyndt sleben Tilstand er
ganske uigennemsigtige.
(N. V. U.). O. B. B.
Opal (gr.), et ret udbredt Mineral, berømt
p. Gr. a. sine mange smukke Afarter. Den
bestaar af Kiselsyre med et varierende Indhold
af Vand (2—13 %). Haardheden (6) og
Vægtfylden (2,1—2,2) er noget ringere end hos den
vandfri Kiselsyre, Kvartsen. O. er amorf og
har i kompakt Tilstand et smukt muslet Brud.
Den dannes ved gradvis Indtørring af
Kiselsyregelé og findes i Naturen især i vulkanske
Egne, afsat af varmt, kiselholdigt Vand; de
kompakte Varieteter optræder især som
Udfyldningsmasse i Huller og Sprækker i
vulkanske Bjergarter. Den kan ogsaa forekomme i
Kalksten og Ler. Hovedvarieteterne er
følgende. Ædelopal er halvklar og har et
pragtfuldt Farvespil, idet den Straaler i alle
Regnbuens Farver. Stykkerne er sjælden større end
en Hasselnød; et Stykke saa stort som en
Haand findes i Hofmuseum i Wien, men er
ikke ganske frit for Bjergart. Ædelopalen
slibes, naar den skal bruges til Smykkesten, med
afrundet Overflade og var allerede i Oldtiden
(da den kom fra Indien) højt skattet: Plinius
fortæller om Nonius’ nøddestore O. og angiver
dens Værd til omtr. 2 Mill. Kr. Den vindes
nutildags i størst Mængde i en graa uanselig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
