Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indhold af 9—14 %, Askemængden udgør c. 4 1/2
%. Forfalskning af O. ved Stivelse, andre
Plantestoffer o. l. er i hvert Fald for
lilleasiatisk C.’s Vedk. ikke ahn. og er ogsaa af
mindre Bet., da O.’s Værdi betinges af
Morfinindholdet.
Man benytter O. i Medicinen i Form af
Pulver, Piller, Ekstrakt og Tinktur, denne sidste,
Tinctura thebaica, Opiumsdraaber, der er et
Udtræk af pulveriseret O. med fortyndet
Vinaand, indeholder i 10 Dele det opløselige af
1 Del O. ell. c. 1 % Morfin, en anden Slags
Opiumsdraaber (Tinctura thebaica crocata),
»Laudanum« kaldet, er et Udtræk tilberedt med
fortyndet Vinaand, tilsat Nelliker, Kanel og
Safran og af samme Styrke. De kendte
Hostepiller: Cynoglospiller indeholder 15 mgr O.
i hver Pille. O. anvendes medicinsk (se ndf.).
En stor Mængde benyttes til Fremstilling af
Morfin, men den langt overvejende Del
bruges som Nydelsesmiddel især af orientalske
Folkeslag, dog forekommer Nydelsen af O.
ogsaa i Nordamerika, England o. a. St. O. spises
ell. ryges. Man anslaar Antallet af dem, som
spiser ell. ryger O., til 400 Mill. I Kina er
Rygning den almindeligste Form for Nydelsen
af O., medens de andre asiatiske Folkeslag i
Reglen spiser det. Kineserne ryger ikke O., som
den foreligger i Handelen, men tilbereder først af
denne, ved svag Ristning, Opløsning i Vand,
Inddampning og Gæring, en Ekstrakt —
Tschandu kaldet —, af hvilken der dannes smaa
Piller af en Ærts Størrelse, som stikkes i Piben.
Opiumspiben bestaar af et tykt, omtr. 2/3 m
langt Rør, der nogle cm fra den nederste Ende
bærer et kort, foroven fladt Hoved, som har
en Gennemboring af kun en Strikkepinds
Tykkelse; øverst udvider Hullet sig til en lille Kop,
hvori Ekstrakten anbringes; da den vanskeligt
forbrænder, holdes Piben ind i Flammen fra
en lille Lampe. Det Antal Piber, en Ryger
behøver for at opnaa Virkning, er forsk. efter
Tilvænningsgraden; stærkt forfaldne
Opiumsrygere skal kunne bruge indtil 80 Piber daglig.
Hvorpaa Virkningen beror, er ikke fuldt
oplyst, den skyldes kun til Dels Morfin.
Muhammedanerne, maaske Perserne, var de første, der
brugte O. som Nydelsesmiddel. I Kina var
Opiumsrygning ikke kendt før efter Midten af 18.
Aarh., nu er den en national Ulykke for
Landet. Portugiserne var de første, der bragte O.
til Kina, om end i mindre Mængde, men
navnlig siden Englænderne 1773 begyndte Dyrkning
af O. i Indien, monopoliserede Handelen og
indførte største Delen af den avlede O. til Kina,
steg Forbruget her i foruroligende Grad. Den
kin. Regering, der indsaa Faren, forbød
Opiumsrygning og Indførsel af O. Den herefter
systematisk drevne Smughandel førte til
»Opiumskrigen« med England, som først fik sin
endelige Afslutning 1858, hvorved Indførsel blev
tilladt. Kinas Forbrug af O. er uhyre. 1895
produceredes i Kina 13, i 1916 35 Mill. kg; desuden
indføres især indisk O.; samtidig indsmugles
Mængder af Morfin. Persiens Produktion, som
til Dels eksporteres til England, Tyrkiet og
Kina, er i Aftagende. Lilleasiens og
Balkanhalvøens Produktion, der næppe overstiger 1/2
Mill. kg aarlig, forbruges overvejende i Europa.
1912 er der i Haag afsluttet en internat.
Opiumskonvention (s. d.) til Kontrol med og
Begrænsning af Handelen med O. — Valmuen er en
af de ældste Lægeplanter, og dens
søvndyssende Virkning har tidlig været kendt. Theofrast
kendte O. som Mekonion; nøje Angivelse af
Indvindingsmaade, Egenskaber og Forfalskning
findes beskrevne af Dioscorides, Celsus og
Plinius, og man gjorde Forskel mellem Opos
(Lacrima Papaveris), Saften af Kapselen, og
Mekonion, Ekstrakten af den hele Plante,
der var mindre virksom. Araberne kendte O.
under Navn af Afyun.
B. G.
O.’s Virkning paa Organismen
beror paa Stoffets Indhold af Alkaloider, i
første Række paa Indholdet af Morfin.
Tilsyneladende har de forsk. Alkaloider i O. ganske
uensartede Virkninger paa den dyriske
Organisme, idet f. Eks. Morfin fremkalder en
Bedøvelse, medens f. Eks. Thebain fremkalder
Kramper. I Virkeligheden har alle disse
Alkaloider de samme Virkninger, blot i højst forsk.
Grad, saaledes at hos det ene Stof den ene,
hos det andet den anden Virkning træder
fuldstændig i Forgrunden. Hos Morfin er den
smertestillende og bedøvende Virkning den mest
fremtrædende og den krampefremkaldende
næsten uden Bet. Da Virkningen af O. væsentlig
afhænger af O.’s Indhold af Morfin (og
Alkaloider, der virker omtr. som Morfin), bliver
Hovedvirkningen af O. ogsaa smertestillende og
bedøvende. Forsk. Sorter af O. er lidt forsk.
i deres Virkning p. Gr. a. varierende
Alkaloidindhold.
Virkningen af en bestemt Mængde O. er
stærkere end Virkningen af denne Mængdes
Morfinindhold, da de øvrige Alkaloiders Virkning
træder til. Smaa Mængder O. virker først og
fremmest smertestillende, noget større
Mængder fremkalder Søvn (Bedøvelse) og store
Mængder giver akut Forgiftning.
Virkningsstadierne og Virkningen paa de enkelte Organer
ligner saa meget Morfinens Virkninger, at der
i Hovedsagen kan henvises til Morfin. Paa
enkelte Punkter findes der dog Afvigelser, bl. a.
ved Virkningen paa Tarmkanalen. De virker
(ligesom Morfin) stoppende, idet Tarmens
peristaltiske Bevægelser indskrænkes ell. ophæves,
og Mavens Tømning ud i Tolvfingertarmen
forsinkes. O. indeholder imidlertid i Modsætning
til Morfin en Del kolloide Bestanddele (se
Kolloider), som bevirker, at O. resorberes
(opsuges, se Opsugning) langsomt fra
Tarmkanalen.
I Lægevidenskaben har O. mange
Anvendelser. Vigtigst er Stoffets smertestillende Evne.
Ved stærke Smerteanfald foretrækkes ofte
Morfin for O. p. Gr. a. den hurtigere Virkning.
O. og Morfin er langtfra de eneste
smertestillende Midler, som findes, og ved adskillige
Arter af Smerter, ja egl. ved de fleste, er det
rigtigt at anvende andre Stoffer. — Ved visse
Tarmlidelser foretrækkes O. for Morfin p. Gr.
a. den ovf. omtalte langsomme Resorption. —
O. anvendes en Del ved forsk. Former af
Kolikanfald, hvor det ikke blot stiller Smerten, men
kan virke direkte paa de krampagtige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>