Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oplysningsbureauer - Oplysningsbureauet for Erhvervene - Oplysningskontor - Oplysningstiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkomme med Udtalelser om sin økonomiske
Stilling, meddele Status etc., hvorved mulige fra
anden Side fremkomne mindre gunstige
Udtalelser kan kontrolleres og eventuelt give
Anledning til yderligere Undersøgelser. Saadanne
Udtalelser, ledsaget af Referencer til
Forretningsforbindelser, Banker etc., kan enhver
Forretningsmand ogsaa uopfordret indsende til
Oplysningsbureauer, naar han har Formodning
om, at der vil blive søgt Oplysninger om ham,
hvilket praktisk talt altid i vore Dage vil ske,
ikke blot fra ny, men ogsaa Tid efter anden
fra ældre Forbindelser.
Foruden Abonnement paa skriftlige
Oplysninger kan man som Regel ved de større Bureauer
tegne Abonnement paa mundtlige Oplysninger
pr Telefon paa Basis af det i Arkivet værende
Materiale.
Ch. V. N.
Oplysningsbureauet for Erhvervene
[-by’ro’], en Afdeling i Udenrigsministeriet, oprettet
ved Lov om Udenrigstjenesten Nr 257 af 6 Maj
1921, jfr § 46 i Instruks af 1. Juni s. A., der har til
Opgave at indsamle og til Brug for Erhvervene
bearbejde Oplysninger om Muligheder for
Afsætning af danske Varer i Udlandet,
Indkøbsmuligheder, udenlandske Toldforhold,
Patentlovgivning, Transport- og Havneforhold,
Skibsafgifter og Fragtforhold, Konsulatsafgifter,
Oprindelsesbeviser, Varers Udstyr og
Emballeringsmaade, Kreditforhold og Forhold i Udlandet af
Interesse for danske Udvandrere. Ved den
nævnte Lov er der endvidere oprettet et Raad,
bestaaende af Chefen for O., Repræsentanter
for de vigtigste Erhverv, for Arbejdsgiver-
og Arbejderinteresser samt en Repræsentant
for Handels- og en for Landbrugsministeriet.
Dette Raad drøfter i regelmæssige Møder alle
vigtige Spørgsmaal vedrørende O.’s Virksomhed
og afgiver Beretning til Udenrigsministeren.
Chefen for O. udnævnes efter Raadets Forslag.
Raadet vælger af sin Midte et staaende
Arbejdsudvalg paa 8 Medlemmer, nemlig Chefen for O.
og Repræsentanter for Handel, Industri,
Landbrug, Skibsfart, Fiskeri, Arbejdsgiver- og
Arbejderinteresser, der forestaar O.’s
forretningsmæssige Ledelse. — Om Norge, se Norges
Oplysningskontor for
Næringsvejene. — I Sverige paatænkes
Udenrigsdepartementets »speciella handelsavdelningen«
ophævet og dets Forretninger henlagt til et
særligt Handelskontor under Departementets
politiske og handelspolitiske Afdeling, idet dog den
specielle Oplysningsvirksomhed
(Firmaformidling m. m.) udskilles som liggende uden for
Statsforvaltningens naturlige Opgaver.
G. R.
Oplysningskontor
(Efterretningskontor), d. s. s. Oplysningsbureau.
Oplysningstiden kaldes den Del af 18.
Aarh., hvor et nyt Syn paa Tilværelsen,
stammende fra eng. Filosofi og Naturvidenskab,
trængte ind i alle civiliserede Folkeslag og
gjorde sig mere ell. mindre gældende paa Livets
forsk. Omraader. Ved Newton’s Paavisning af,
at hele Universet er underkastet faste
Naturlove, svækkedes Forestillingen om Guds
Indgriben i Menneskelivet, og man mente derfor at
burde leve sit Liv og indrette Samfundet, ikke
efter Bud, der sagdes at stamme fra Gud, men
efter hvad Menneskefornuften tilsagde een.
Overførte til Frankrig blev disse Anskuelser
ført videre og gjort let tilgængelige gennem en
Rk. Forfatteres populært og agitatorisk
formede Værker. Fælles for Retningen blev
Kampen mod det overleverede, mod Tidens
Fordomme og mod de Institutioner, særlig Fyrste-
og Kirkemagt, der byggede deres Autoritet paa
Forestillingen om, at de var indstiftede af Gud.
Men i øvrigt gik Bevægelsen ad meget forsk.
Veje. Paa Aandslivets Omraade førte
Tankegangen i England til en religiøs Retning,
Deismen, der forkastede Dogmer og Undere,
men bevarede Troen paa en Gud og paa
Udødelighed. Den fik ogsaa Tilhængere i Frankrig;
men her var der mange, der opgav al positiv
Religion. I Tyskland og Danmark udvikledes
Rationalismen, der ved Fortolkning søgte
at bringe Underne i Overensstemmelse med
Fornuften. Saavel den rationalistisk sindede
Kirke som store Dele af Litteraturen og
Kunsten traadte i Oplysningens Tjeneste og »gjorde
Nytte« ved at gøre sig til Talsmand for en
naturlig og verdslig Morallære. Paa Stats- og
Samfundslivets Omraade var der
Tilhængere saavel af Enevælde som af det
konstitutionelle Kongedømme og Republikken. I
Tilslutning til en af Retningens Hovedmænd,
Voltaire, blev den oplyste Enevælde
herskende i den ene Stat efter den anden.
Opfyldte af Filosoffernes Ideer tog Fyrsterne ell.
deres eneraadende Ministre med Iver fat paa at
forbedre deres Undersaatters aandelige og
materielle Kaar, nogle alt for ivrigt som Josef II
i Østerrig og Struensee i Danmark, andre med
mere Ro og Besindighed som Frederik II af
Preussen og A. P. Bernstorff i Danmark, alt
efter Grundsætninger, som man har
sammenfattet i Ordene »alt for Folket, intet ved
Folket«. Mere ell. mindre fuldkomment indførtes
Tænke-, Tale- og Skrivefrihed, saa at tidligere
Tiders Trostvang nu fik sit Grundskud;
Retsplejen mildnedes, Skolevæsenet udvikledes. Paa
det materielle Livs Omraade nøjedes nogle, f.
Eks. Frederik II, væsentlig med at bringe
større Fart i Udviklingen af den foregaaende
Tids merkantilistiske System med dets
Statsbeskyttelse særlig af Handel og Industri, andre
Steder var man stærkt paavirket af
Fysiokraternes Skole, der lagde særlig Vægt paa
Landbruget og krævede større Frihed i
Næringslivet, hvad der førte f. Eks. til de store
Landboreformer i Danmark. I Befolkningens
forsk. Lag bredte sig en stærk Samfundsfølelse;
man burde bestræbe sig for som nyttig Borger
at bringe Menneskene nærmere til deres opr.
Lighed ved at bekæmpe Uret og fremme Dyd
og Velstand, Bestræbelser, hvis almene Natur
gav Tiden et verdensborgerligt, af nationale
Modsætninger upaavirket Præg. Til saadanne
Følelsers Vækst bidrog ikke mindst den
Reaktion mod Tidens ensidige Læggen Vægt paa
Forstandslivet, der indtraadte, da Rousseau
slog til Lyd for Følelsernes Ret og mente, man
burde undgaa Kulturents Fordærvelse ved at
vende tilbage til Naturen. Denne hans Lære
banede ikke blot Vej for den flg. Tids
Romantik, men bidrog i Forening med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
