Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne / 547 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Opsats - Opsidder - Opsigelse - opskove

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nyere Tid anvendes hyppigst i Stedet for O.
en saakaldet Sigtekikkert til at give Kanonen
Retning med. Sigtekikkerten anbringes paa
Opsatsens Plads og gennem Kikkerten rettes ind
paa Maalet. Af disse Sigtekikkerter — af hvilke
der findes en stor Mængde forsk.
Konstruktioner — skal nærmere omtales den her i
Danmark anvendte Panoramakikkert.
Gennem et Dækglas træder Straalerne ind i et
Modtageprisme, der kaster dem ned gennem et
Drejeprisme til Objektivet. Fra Objektivet bøjes
Straalerne gennem et Bøjeprisme ind i
Okularet.
H. H.

Fig. 1. Opsats.

Fig. 2. Panoramakikkert.

Opsidder er paa Færøerne Benævnelsen paa
en Bruger af anden Mands »Odelsjord«, — en
Forpagter af privat Jordejendom, som gerne
ligger i en anden Bygd end der, hvor Ejeren
af denne er bosat og har sin Virksomhed. En
O. faar regelmæssig det hele Udbytte af
Indmarken mod at holde den i god Stand og
deltage i pligtigt Gærdehold. Af Udbyttet fra den
Andel i Udmarken, som hører sammen med
Indmarksjorden, faar O. derimod intet; Ejeren
beholder dette helt og ubeskaaret. Iflg. Frd. 30.
Maj 1691, § 9, som fremdeles er gældende, har
en Kongsbonde (Statslejlænding) ikke Ret til at
leje bort til en O. den Ejendom, han selv har
fæstet. Det Kongsgods, som er tillagt de
juridiske kongelige Embedsmænd, drives ved O.,
ligeledes for en Del det, som besiddes af
Sognepræster og Sysselmænd. — I Norge anvendes
Ordet O. nærmest kun, naar der er Tale om
Antallet af beboede Ejendomme i en Grænd
e. l. Man siger f. Eks.: »Der er nu 5 O. i den
Grænd«. O. bruges her baade om Jordlejere og
om Selvejere, dog altid da saadanne, som har
mindre Ejendomme. Fra Østfold Fylke
(Smaalenene) kendes der dog et Eksempel paa, at
Jordlejerne under et Gods hverken kaldes
Lejlændinger, Bygselmænd ell. Forpagtere, men
kun O.
K. Ø.

Opsigelse. Adskillige Kontraktsforhold, f.
Eks. Lejeforhold, Tjeneste forhold, stiftes
jævnlig paa O., ɔ: saaledes, at de vedbliver, til en
af Parterne — ordentligvis med et vist Varsel
— erklærer, at han ønsker Forholdet hævet.
Selv hvor det ikke udtrykkelig er aftalt,
antages dernæst ethvert vedvarende
Kontraktsforhold som stiftet paa O., naar
det er indgaaet uden Tidsbegrænsning. Men
selv uden for disse Tilfælde antages det nu, at
Arbejderen i Kontraktsforhold, som gaar
ud paa at binde hans Arbejdskraft som Helhed
ell. i det væsentlige for længere bestemt Tid, jfr
Dansk Sømandslov 1. Maj 1923 § 15, maa kunne
ophæve sin Forpligtelse, i alt Fald med
passende Varsel mod en billig Erstatning. Ogsaa
hvad Arbejdsgiveren angaar, giver nu
Lov om Kommission af 8. Maj 1917 §§ 50 og
51 Tilknytning for dansk Ret til den i flere
andre Lande, f. Eks. i Tyskland ved Borgerlig
Lovbog § 626 anerkendte Sætning, at paa
bestemt Tid indgaaede vedvarende
Arbejdsforhold uden Paadragelse af Erstatningspligt
ensidigt kan opsiges, naar en særlig ell. vigtig
Grund foreligger.
K. B.

opskove kaldes i Skovbruget det Arbejde,
som har til Formaal at føre Veddet fra det
staaende Træ over i de raat tildannede
»Skovvarer«, saasom Rummeter, Bunker o. l. De alm.
Opskovningsredskaber er Fældøkse, Skovsav,
Buesav, Kiler og Mukkert; Arbejderne ordner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>