Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orenburg - Orense - Orense, Jose Maria - Oreodontidæ - Oreodoxa - Oreos - Ore-process
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bl. hvilke fremhæves den Bashkir’ske
Hesterace, 1129002 Stkr. Hornkvæg, 1352832 Faar,
147014 Svin og 80373 Geder, og desuden holdes
af Hensyn til Transporten i Stepperne en Del
Kameler, af hvilke Dyr der findes 78854.
Fiskeriet spiller en ikke ringe Rolle. Skovbruget
giver ikke det Udbytte nu som tidligere. I Ural
brydes Guld, sølvførende Bly, Kobber, Jern
samt Smaragd og Topas. Salt faas saavel fra
Bjergene som, i særlig Grad, fra Saltsøerne.
Industrien er endnu i sin Vorden og
indskrænker sig til Tilvirkning af Lædervarer, Spiritus
og Sæbe. Derimod spiller Guv. en stor Rolle for
Handelen mellem Europa og Asien, og det
gennemskæres mod S. af Banelinien O.—Taschkent.
Omraadets Hovedstad O. ligger paa højre
Bred af Ural, 12116 km ØSØ. f. Moskwa og ved
den transkaukas. Jernbane, der fra Moskva
over Samara og O. gaar til Taschkent. (1920)
108768 Indb. O. ligger paa den flade, udstrakte
Steppe og bestaar af den egl. By samt et Slags
befæstet Handels- ell. Markedskvarter, der
ligger 2 km S. f. Byen paa venstre Bred af Ural.
O. har 35 ortodokse samt en protestantisk og
en rom.-kat. Kirke og 14 Moskeer; desuden
Arsenal, Kaserner, Gymnasium og Militærskole
samt Teater. Industrien er meget ubetydelig,
hvorimod O. spiller Hovedrollen for Handelen
og Trafikken mellem Europa og Turan. Byen er
Sæde for en Biskop, en muhammedansk Mufti
samt Hetman’en for de O.’ske Kosakker. Den
anlagdes 1735 ved Ors Indmunding, i Ural, hvor nu
Orsk ligger, som Hovedfæstning i den saakaldte
O.’ske Linie, der var rettet mod Kirgiserne, og
1743 flyttedes den til sin nuv. Plads. 1744 blev
O. Guv.’s Hovedstad, og under det Pugatschev’ske
Oprør 1773—74 udholdt den en 6 Maaneders
Belejring af Oprørerne. 1802 flyttedes
Guvernementsregeringen til Ufa, men 1865 fik O. sin gl
Værdighed igen. Med det russ. Herredømmes
Befæstelse i Turan mistede den sin Bet. som
Fæstning og ophævedes 1862 ganske som
saadan.
(H. P. S.). N. H. J.
Orense [å’rænsæ], Prov. i det nordvestlige
Spanien, Landskab Galicien, begrænses mod S.
af Portugal og for øvrigt af Prov. Pontevedra,
Lugo, Leon og Zamora. Arealet er 6979 km2
med (1920) 412460 Indb. ell. 59 paa 1 km2. O. er
bjergfuld og opfyldes af Udløbere fra de
kantabriske Bjerge, bl. hvilke nævnes Cabeza de
Manzaneda (1778 m). Prov. afvandes af Minho
samt af Kystfloden Limia og Dueros Tilløb
Tamega. Paa Bjergene findes baade udstrakte
Skove og gode Græsgange. Agerbruget lykkes
udmærket i de frugtbare Dale, bl. hvilke særlig
nævnes Limias. De vigtigste Kulturplanter er
Korn, Vin, Hør, Hamp, Kastanjer og forsk.
Frugttræer. Faareavlen spiller en stor Rolle,
og Bjergværkerne leverer Jern og Tin. Af
Industri findes kun Papir- og Uldindustri. Gennem
Minhos Dal gaar en Gren af den galiciske
Jernbane. — Hovedstaden: O. ligger ved Minho
mellem høje Bjerge. (1920) 16500 Indb. Den har
gotisk Domkirke, Præsteseminarium, en 368 m
lang Bro over Minho bygget 1230, og hvis
Midtparti er 38 m over Flodens Spejl, varme
Saltkilder samt nogen Industri. O. er Sæde for
Guvernør og Biskop. Den hed i Oldtiden Aquæ
Originis, senere Auregenses ell. Oriense, og
genopbyggedes 884 efter Ødelæggelse af
Maurerne.
(H. P. S.). C. A.
Orense [å’rænsæ], Jose Maria, Hertug af
Albaida, sp. Politiker (1800—80), kastede sig
tidlig ind i de politiske Kampe og indtog
stadig et yderligt demokratisk Stade. Efter at
have ofret en stor Del af sin Formue paa
Revolutionen 1820—23 flygtede han til England og
kom først tilbage 1833. Han valgtes 1844 til
Deputeretkamret, forsøgte 1846 en republikansk
Opstand i Madrid og maatte paa ny flygte til
Udlandet; vendte hjem 1854 for at deltage i
Opstanden og var i den ny Nationalforsamling
Demokraternes Ordfører (stemte med 18 andre
aabent mod Kongedømmet), men blev 1856
forvist indtil Revolutionen 1868. Derefter var han
Talsmand for den føderalistiske Republik og
blev efter Republikkens Kundgørelse 1873
Nationalforsamlingens Formand samt hørte siden
til den »uforsonlige« Fløj, som i doktrinær
Radikalisme modarbejdede Castelar’s Forsøg paa
at bringe Orden til Veje og derved banede Vej
for Reaktionen.
E. E.
Oreodontidæ. Inden for den uddøde,
artiodaktyle Hovdyrgruppe Anoplotheriidæ (s. d.)
daniner Slægten Oreodon el. Cotylops Typen for
en Familie O., der er talrig repræsenteret
i Nordamerikas Eocen- og Miocenlag. De har
den opr. Pattedyrtandformel 3 + 1 + 4 + 3 / 3 + 1 + 4 + 3,
men Slægtskabet med Drøvtyggerne ses paa de
4 Halvmaanefigurer paa Overkæbemolarernes
Tyggeflade, og paa at Underkæbens Hjørnetand
er rykket hen til Fortænderne, medens 1.
Kindtand er omformet til Hjørnetand. I selve
Slægten Oreodon findes Tommelfingeren, medens
der ellers er 4 Tæer paa alle Lemmer.
R. Hg.
Oreodoxa Willd., Slægt af Palmerne
(Areca-Gruppen), smukke, høje Træer med fjerdelte
Blade og stærkt forgrenede Kolber, hvis Grene
er hængende og ofte uldklædte. Enbo.
Hanblomsterne udmærker sig ved meget store
Støvdragere. Frugten er et Bær. 6 Arter i det
tropiske Amerika. O. regia H. B. K.
(Kongepalme) lever paa Antillerne og er særlig alm. paa
Kuba; den bliver indtil 25 m høj; dens Stamme
er omtr. i den halve Højde fortykket. Blade
og Ved benyttes som af andre Palmer; Bærrene
til Svineføde. O. oleracea Mart.
(Kaalpalme), ligeledes paa Antillerne, men ogsaa i
Venezuela og Guyana, opnaar en meget betydelig
Højde, indtil 50 m. De unge Blade benyttes til
Palmekaal, af de udvoksede Blade laves Papir,
og Marven bruges til Sago.
A. M.
Oreos [’o-], By paa Nordkysten af Euboia i
Oldtiden. Det var opr. kun en Landsby i
Histiaias Distrikt, men 475 f. Kr. fik den større
Bet., da Athenerne, efter at Histiaia var faldet
fra dem, besatte den med Klerucher, medens
Indb. i Histiaia blev fordrevne. Senere bruges
dog ogsaa Navnet Histiaia om O. Den kom
efter den peloponnesiske Krig under spartansk
Overherredømme, men gjorde sig senere
uafhængig og indtraadte 375 i det attiske
Søforbund. Under den flg. Tids Kampe mellem
Grækere og Makedonere spillede O. paa Grund
af sin stærke Befæstning ofte en vigtig Rolle.
H. H. R.
Ore-process, se Martinprocessen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
