Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orion (Stjernebillede) - Oriontaagen - Orissa - Orissa - Oristano - Orizaba - Orizabarod - Orizzonte - Orjechov - Orjiva - Orkan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lyser derved, at den reflekterer Lyset fra den
Stjerne, som ligger i den. Ved ζ den
sydligste af de 3 Stjerner i Bæltet, har
Herschel i en svag Taagestribe, som strækker sig
Syd over fra denne Stjerne omtrent 1°,
allerede i 1811 paavist et mørkt Parti, som blev
fotograferet i Harvard 1887, af Robert 1900, af
Barnard 1913 (Nr 33 i hans Liste over Black
holes i Mælkevejen) og af Duncan 1921 med det
store 100 eng. Tommers Spejlteleskop paa Mount
Hamilton. Denne mørke Taage er en af de
ejendommeligste, man hidtil har truffet paa i
Mælkevejen,
J. Fr. S.
Oriontaagen, se Orion.
Orissa, den sydligste Division af den
indobritiske Provins Bihar og Orissa, har et
Areal af 35594 km2 med (1911) 5131753 Indb.,
hvortil kommer Vasalstater med 72639 km2 og
(1911) 3796563 Indb. Den umiddelbar britiske
Del af Divisionen er et frugtbart Lavland langs
med Havet. Det opfyldes af det Delta, der i
Forening dannes af Floderne Mahanadi,
(Brahmani, Baitarani og Salandi. Vasalstaterne i det
Indre ligger derimod i et skovrigt, men usundt
Bjergland. Klimaet er tropisk. Hovedstaden
Katak har for Decbr en Middeltemp. af 20,4°,
for Maj 30,9°. Regnmængden er 160 cm aarlig.
Regntiden varer fra Juni til Oktbr, og da
svulmer Floderne op, oversvømmer Dalene og
efterlader i Lavningerne Sumpe, der danner farlige
Arnesteder for Feber. I Tørtiden derimod fører
de kun en ringe Vandmængde ell. opløses i
Smaapytter. Før Englænderne tog Landet i
Besiddelse, led ogsaa Deltaet under den idelige
Skiften af Oversvømmelse og Tørke, men som
de fleste andre Steder i det indiske Rige har
ogsaa her Regeringen ofret uhyre meget paa
Anlæg af Kanaler, hvorved Afløbet forbedres,
Feberfaren indskrænkes og Vandet nyttiggøres
til kunstig Vanding. Af Befolkningen er
Flertallet Hinduer. 1911 var desuden i de
umiddelhare Besiddelser 117589 Muhammedanere, 8007
Kristne, 101483 Aandedyrkere, i Vasalstaterne
14970 Muhammedanere, 38422 Kristne, 437702
Aandedyrkere. Hovedfolket er de ariske
Uriyaer, der ogsaa bebor Bjerglandet i Northern
Circars, men mellem disse lever nogle
ikke-ariske Bjergstammer, nemlig de dravidiske
Khonder og de kolariske Juanger. Medens
disse i Vasalstaterne har beholdt deres opr.
Religion, er en stor Del af Khonderne indvandrede
som Arbejdere til Deltalandet og er her
indgaaede som Pariaer i det hinduiske System.
Agerbruget er den vigtigste Næringsvej. Der
dyrkes Ris, Hvede, Sukker, Betel, Tobak,
Bomuld, Oliefrø etc. Bjergværksdriften leverer
noget Guld, Rubiner, Kul og Jern, ved Kysten
betydelige Mængder af Salt. Hovedstaden er
Katah. Berømt som Valfartssted er Puri med
sit Tempel for Djagannath.
M. V.
Orissa. Sproget i O. (Oriya) hører til de
ariske Sprog i Nordindien, som nedstammer
fra Sanskrit (Prākrit; se Indiske Sprog).
Det staar Bengali nær, men ligner dog i flere
Henseender mere Hindi. Det vrimler med
optagne uforandrede Sanskritord. Dets Skrift
turde af alle indiske Skriftarter være den mest
klodsede og ubekvemmeste; den nedstammer
fra et gammelt Sanskritalfabet, men har en stor
Lighed med de tilgrænsende dravidiske etc.
(men opr. fra Sanskrit stammende) Alfabeter
p. Gr. a. dets afrundede Former, som maaske
skyldes den Omstændighed, at der tidligere
hovedsagelig blev skrevet paa Palmeblade.
Litteraturen (Digte) stammer fra 16. Aarh. e. Kr.
og senere og skal være ret omfangsrig. (Litt.:
se indiske Sprog; jfr ogsaa Sutton,
Grammar of the Origa Language [Kalkutta
1831] og Leksikon af Samme [3 Bd, 1841—48];
A. F. R. Hoernle, Comparative Grammar of
the Gaudian languages [1880]; Sprogprøver i
Ltnguistic Survey of India, Vol. V, Part II ed.
by G. A. Grierson [1903]).
(S. S.). D. A.
Oristano, By paa Sardinien, Prov. Cagliari,
ligger paa Vestkysten, 6 km fra
Oristano-Bugten ved Jernbanelinien Cagliari—Sassari, og har
Domkirke, middelalderlige Fæstningsværker,
Seminarium, Gymnasium, Vinavl, Tunfiskeri,
Saltsyderi og nogen Kornhandel. (1911) 8025
Indb. O. er Ærkebispesæde. Paa Halvøen San
Marco, der dækker Vestsiden af O.-Bugten, laa
den gamle Fønikerby Tharros.
C. A.
Orizaba [åri’sawa], 1) Pico de O.,
atztekisk Citlaltepetl (»Stjernebjerg«), Vulkan
i Mexiko, ligger i den østlige Sierra Madre, V.
f. Vera Cruz, og hæver sig til 5582 m. Toppen
er sneklædt, om Sommeren til 4300 m o. H.
O. havde flere stærke Udbrud i det første Aarh.
efter Amerikas Opdagelse, men har siden kun
haft enkelte svage Udbrud.
2) By i Mexiko, Staten Vera Cruz, ligger i en
frugtbar Egn, 28 km SØ. f. Vulkanen O. (1228
m o. H.), har en højere Skole samt
Bomuldsindustri og Jernbaneværksteder. (1910) 35000
Indb.
G. Ht.
Orizabarod [åri’sawa-], se Jalaperod.
Orizzonte [ori’dzonte], se Bloemen.
Orjechov [ar’jækåf], By i Ukraine, Guv.
Aleksandrovsk, ligger ved Konka og har
Sennepsfabrikation og Teglbrænderi. 7000 Indb.
Orjiva, se Orgiva.
Orkan er den stærkeste Grad af Vindens
Styrke; efter den ved det Danske
meteorologiske Institut benyttede Vindstyrkeskala er O.
karakteriseret ved en Vindhastighed paa over
30 m i Sek., og i øvrigt ved »voldsomme
ødelæggende Virkninger«.
Undertiden anvendes Udtrykket O. specielt
om de voldsomme Hvirvelstorme, der optræder
i visse tropiske Farvande (efter engelsk
hurricane), under forsk. Betegnelser de forsk. Steder
(»Cykloner« i Vestindien og Ostindien,
»Taifun’er«, engelsk Typhoons i Østasien, »Baguios«
ved Filippinerne). Disse O. er atmosfæriske
Dannelser af en noget lgn. Art som vore
»Barometerminimer« ell. »Cykloner«, men oftest
af mindre Udstrækning og af en langt større
Voldsomhed. Den forholdsvis ringe Udstrækning
gør Karakteren af Hvirvelstorm meget
iøjnefaldende, ligesom ogsaa O.’s store Voldsomhed
staar i Forbindelse dermed; medens nemlig det
ladeste Lufttryk i O.’s Centrum har lgn.
Værdier som ved et stærkt udviklet »Minimum«
paa vore Breddegrader, c. 710—730 mm, finder
Lufttrykkets Fald hertil fra det normale, c. 760
mm, Sted inden for et Omraade paa c. 150—900
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
