Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Orlogsværft - Orlov (milit.) - Orlov (By) - Orlov (russ. Adelsslægt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Orlogsværft betegner et Skibsværft, paa
hvilket Krigsskibe bygges og ekviperes. Som
oftest er O. tillige Flaadestation. I Danmark haves
kun eet O., der tillige er Flaadestation og ligger
i Kbhvn. I den ældre Tid laa O. ved
Slotsholmen og Gammelholm, og denne Del kaldtes
»Bremerholm« ell. »Holmen«. Da Pladsen blev
for trang, og Byen og Havnen trængte til
Udvidelse, blev O. efterhaanden forlagt til dets
nuværende Plads. Denne er fremskaffet ved
Opfyldning af de Grunde, der Ø. f. Havnen strakte
sig fra Christianshavn og N. efter.
Opfyldningen paabegyndtes 1672 og og fuldførtes
efterhaanden, saa at hele Overflytningen først
fuldendtes 1859. O. bestaar af Vandarealet —
Flaadens Leje — og Landarealet, der
hovedsagelig dannes af Hovedøerne Nyholm, der var den
først opfyldte og bebyggede og fik Navnet som
Modsætning til Gammelholm, samt
Frederiksholm, Dokø og Arsenalø; den 5. Holm,
Christiansholm, er frasolgt. I Flaadens Leje
oplægges Skibene; det er skilt fra Havnen ved en
Flydebro — Hønsebroen — og fra Yderhavnen
ved en fast Bro — Elefantbroen. Gennem
Broerne fører »Hønsebroløbet« og »Nyt Løb« for
Ud- og Indpassage af Skibe. Lejet er forsynet
med Fortøjningspæle og landfaste Broer. Paa
Nyholm, der er den nordligste Del, findes yderst
et Salutbatteri, Sixtus, og iøvrigt Kasernen; den
gl. i Aarene 1744—48 opførte Hovedvagt prydet
med Taarn med en Krone; den gamle
Mastekran, der nu kun anvendes som Sømærke og
til Visning af Stormvarselsignaler;
Nybygningsbeddinger; Ophalingsbedding; Søminevæsenets
Bygninger; Skibbyggeriet m. m. Tæt S. f.
Nyholm ligger Frederiksholm med Smedier,
Maskinværksted, Hovedmagasin,
Beklædningsmagasin, Støberier, Gymnastikhus,
Administrationsbygninger, Snedker- og Baadbyggerværksteder
samt Kbhvn’s Radiostation m. m. V. f. denne
ligger Dokøen, i hvilken Tørdokken blev
indbygget 1854—58, desuden findes her Kuloplag,
Kanonskur m. m. Arsenaløen ligger S. f.
Frederiksholm og indeholder Proviantmagasin,
Artilleriværksteder, Laboratorium, Fyrmagasin o.
a. De forsk. Øer er forbundne med Broer, og
Kanalerne mellem dem benyttes som
Transportveje og Oplagssted for mindre Skibe.
Forbindelsen med Byen sker ved Færgefart fra
Elefantbroen til Toldboden og fra Dokøen til St.
Anna Plads samt over en Flydebro ved
Toldboden, der anbringes ved Arbejdets
Paabegyndelse og Ophør, samt en fast Bro mellem
Arsenaløen og Prinsessegade paa Christianshavn.
O. adskilles fra Sundet ved en fortløbende
Fæstningsvold med Bastioner, som nu ikke mere
bruges i fortifikatoriske Øjemed; en Del af
Terrainet afgiver Plads til det passive Søminevæsen,
og her ud for ligger paa en Opfyldning i Søen
Flyvebaadsstationen. Ifølge Lov af 29. Marts
1924 skal Flaadestationen og Orlogsværftet
adskilles. Flaadestationen skal omfatte de militære
Anlæg, saasom Kaserner, Depoter, Søartilleriet
og Søminevæsenet med tilhørende Værksteder
samt Skibsinspektionen. Chefen for
Flaadestationen skal være en Admiral. Orlogsværftets
Virksomhed omfatter Reparationer af Søværnets
Skibe cg Materiel samt Nybygninger for
Søværnet, endvidere Arbejder vedrørende
Skibsmateriel for Hæren og de under
Marineministeriet hørende civile Institutioner samt
Flyvemateriel til Flaade og Hær. O. skal bestyres af
en Direktør, der er umiddelbart underlagt
Marineministeriet. Orlogsværftets Virksomheder
skal koncentreres paa en Del af Frederiksholm
og Dokøen. Derved ledig blivende Bygninger og
Arealer skal anvendes af Statsinstitutioner,
hvorved Bygninger i Byen kan frigøres ell.
bortsælges.
C. B-h.
Orlov (milit.) kaldes den for kortere ell.
længere Tid givne Fritagelse for den en Person
paahvilende Tjeneste, hvormed, om ønskes,
følger Tilladelse til at forlade Garnisonen. Ved
Tildelingen af Orlov skal der drages Omsorg
for, at Tjenesten ikke lider derved. Medens
Menige og Underkorporaler kun kan faa en
ganske kortvarig O., har Befalingsmænd og
ligestillede som andre Tjenestemænd under
normale Forhold Ret til hvert Aar at faa O. af
en nærmere fastsat Varighed; der kan dog
desuden, naar særlige Forhold taler derfor,
tildeles dem O. Bemyndigelse til at meddele O.
har i Danmark Afdelingschefer og højere
Chefer inden for bestemt fastsatte Grænser; uden
for disse Grænser gives O. af Krigsministeriet
og Kongen.
(B. P. B.). E. C.
Orlov [a’r£åf], By i Storrusland, Guv. Vjatka
ligger ved Floden Vjatka og har Fabrikation af
Læder og Fajance samt Handel med Korn.
3000 Indb.
N. H. J.
Orlov [a’r£åf], russ. Adelsslægt, der i 18. og
19. Aarh. har spillet en Rolle i Ruslands
Historie. Slægtens første mere bekendte Mand
(Familien nævnes allerede i 16. Aarh.) er Ivan O.,
der gjorde Tjeneste i Strelitzernes Korps og
var mellem de oprørske Soldater, der af Peter
den Store dømtes til Døden, men paa
Henrettelsesdagen ved sin uforfærdede Optræden i
den Grad imponerede Tsaren, at denne
benaadede ham og gav ham Plads i den ny Hær som
Officer. Hans Søn, Grigorij O., der var
Guvernør i Staden Novgorod og Generalmajor,
efterlod sig flere Sønner, af hvilke to, Grigorij
og Alexej, gjorde Navnet O. vel kendt ogsaa
uden for Rusland. Grigorij O. (1734—83)
deltog i Syvaarskrigen og blev efter Slaget ved
Zorndorf (1758) sendt til Petrograd med en
fangen preuss. General. Ved denne Lejlighed
lærte Storfyrstinde Katharina (Katharina II)
ham at kende og fandt saa stort Behag i den
smukke, statelige Officer, at han kom til at
afløse Stanislaus Poniatovski som hendes Elsker;
af denne Forbindelse, der varede i en Række
af Aar, skal Stamfaderen til Familien
Bobrinskij være en Frugt. Efter Katharina’s
Tronbestigelse blev O., der havde været meget
virksom ved Peter III’s Afsættelse (8. Juli 1762),
tillige med sine Brødre ophøjet i Grevestanden
og rigt belønnet med Jordegods og store Gaver
i Penge, og det synes endogsaa, at Kejserinden
har tænkt paa at ægte O., en Plan, der dog
snart blev opgivet. Da den russ.-tyrk. Krig
udbrød (1768), var O. Generalfelttøjmester, men
fik ikke Lejlighed til at vise sig som Soldat,
hvorimod han, s. A. han blev tysk Rigsfyrste
(1772), anvendtes som Diplomat ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
