Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osborne, George Alexander - Osborne, Walter Frederick - Oscar - Oschatz - Oschersleben - Osci - Oscillation - oscillatorisk eller svingende - Oscines - osculum - Oseberg - Osebergfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Osborne [’åzbən ell. -båən], George
Alexander, eng. Komponist (1806—93), levede i
London som Lærer efter at have uddannet sig
til Klaverspiller i Paris (bl. a. under
Kalkbrenner) og skrev, foruden nogen Kammermusik m.
m., en Mængde fade, men letspillelige og
taknemmelige Klaversalonstykker (Fantasier,
Rondoer, Variationer), der i en Aarrække fandt
stor Udbredelse i Dilettantkredse, navnlig det
bekendte Pluie de perles.
W. B.
Osborne [’åzbən ell. -båən], Walter
Frederick, irsk Maler (1859—1903), staar i første
Linie bl. Irlands Landskabsmalere. (Litt.: Th.
Bodkin, Four irish Landscape Painters
[Dublin 1921]).
A. Hk.
Oscar . . ., se Oskar . . ..
Oschatz [’o.∫ats], By i Fristaten Sachsen i
Kreishauptmannschaft Leipzig, 50 km Ø. f.
Leipzig ved Döllnitz, har (1910) 10818 Indb.,
Garnison, Seminarium, Fabrikation af Filt-, Klæde-
og Uldvarer, Garveri. 5 km mod V. ligger det
udsigtsrige Kolmberg (314 m).
(Joh. F.). O. K.
Oschersleben [’å∫ərsle.bən], By i preussisk
Prov. Sachsen, 30 km SV. f. Magdeburg ved
Bode, har (1919) 11819 Indb., Fabrikation af
Sukker, Spiritus, Kunstgødning, Maskiner og
Malt. O. nævnes allerede 803. I Nærheden
Brunkulsbjergværker.
(Joh. F.). O. K.
Osci [’åski’], se Osker.
Oscillation [’å-], se Svingninger.
oscillatorisk [’å-] eller svingende
Udladning, se elektromagnetiske
Svingninger.
Oscines, et Navn, først brugt af
Keyserling og Blasius 1840, betegner i de fleste
nyere Systemer de egl. (diacromyode)
Spurvefugle, oftest fraregnet Lyrehalerne (Menuridæ).
O. H.
osculum (lat.), Kys; o. pacis, Fredskys, det
Kys, Kardinalerne faar af den ny Pave; o.
Judæ, Judas’, forrædersk, Kys.
H. H. R.
Oseberg, Gaard i Slagen Sogn, Sem
Præstegæld, Vestfold Fylke, bekendt som Findested
for O.-Skibet (se Osebergfundet).
M. H.
Osebergfundet (hertil 1 Tavle) kaldes det
paa Gaarden Oseberg, Vestfold, Norge, 1904
udgravede store Skibsfund fra Vikingetiden
(omkr. 850 e. Kr.). Dets mest fremtrædende og
karakteristiske Stykke er det prægtige
Vikingeskib, som her var sat ind i Højen for
at tjene som Gravgods for den begravede
Dronning. Fundets Udgravning lededes af Prof. G.
Gustafson. Findestedet ligger omtr. midt
imellem de to Byer Aasgaardstrand og
Tønsberg. Afstanden til Søen er c. 5 km. Højen,
hvori Fundet blev gjort, har opr. været et
meget imponerende Gravminde, c. 40 m i
Diameter og 6,5 m høj. Den var bygget af Tørv,
som dannede et fuldstændig hermetisk Lag over
det Indre. Inde i Højen laa Skibet dækket af
en svær Stenrøs. Tørven og Lerlaget i Bunden
har begge medvirket til at alt Træværk, baade
i Skibet selv og i de mange Oldsager, som laa
i dette, var aldeles udmærket konserveret.
Skibet laa i Højen med Forstavnen mod S. Bag
Masten var rejst en teltlignende Bygning af
Træ, det store Gravkammer, hvori
Dronningen var blevet gravlagt. P. Gr. a. Højens
Synkning var hele Skibet knækket og presset
sammen og alle Sager i det knust til mange
Stykker. Intet kunde tages helt op, alt maatte
efter den omhyggeligste Undersøgelse tages op
i Brudstykker og siden konserveres og
restaureres. I Osebergskibet var gravlagt en Dronning
med hendes Trælkvinde. Skeletresterne af disse
to Kvinder viser to Individer paa henh. c. 30
og 45 Aar. De laa i Gravkammeret i Senge, og
paa Dyner, Puder og Tæpper. Her fandtes
ogsaa Billedtæpper som antagelig har prydet
Kammeret. I dette laa ogsaa flere Kister med
forskelligt Indhold af Lamper, Sakse,
Vaskeredskaber o. m. Videre en Spand af Træ, som
indeholdt vilde Æbler. To Vævestole laa ogsaa
i Gravkammeret. I Agterskibet bag
Gravkammeret laa en Del Køkkensager, bl. a. to
Jernkedler, Redskabsøkser af Jern, Fade, Øser,
Kopper af Træ, Knive af Jern. Paa to
Egeplanker var lagt en Okse. Under en Tilje laa en
Haandkvern. Forskibet var særlig rigt paa
Gravgods. Her laa en firhjulet Vogn, tre smukke,
rigt udskaarne Slæder og en simpel Slæde, tre
Senge, en Baandvæv, en Stol, to Telte, foruden
en hel Del Skibsudstyr som Aarer, Ankerstok,
Øsekar, Baljer, Landgangsplanke, Spand,
Skibstønder o. m. Desuden laa i og uden for
Forskibet 14 Heste, 3 Hunde og 1 Okse. Mange af
disse Heste var slagtet saaledes, at Hovedet
var skilt fra Kroppen. Af andre Ting, som
fandtes i Skibet, maa nævnes Korn af Hvede, Frø
af Karse, Plantefarvestoffet Vaid, som brugtes
som Blaafarvestof før Indigo kom i Brug,
Valnødder og alm. Hasselnødder.
Osebergskibet er en meget stor, aaben
Robaad, bygget af Eg. Det er c. 21 m mellem
Stævnene og lidt over 5 m paa det bredeste.
Det er klinkbygget og har et Dæk af
Fyrrebord, som har været naglet fast til Bitene,
undtagen i de Rum, hvor det skulde øses. Det
har en Mast af Fyr og et Ror af Eg, som er
anbragt paa Styrbords Side agter. Stævnene er
Egeplanker, som er rigt udskaarne i
Dyreornamentik. Øverste Bordgang er forsynet med 15
Aarehuller, hvoraf ses, at Skibet har været en
Femtensessa, roet af 30 Mand. Aarerne er af
Fyr. Skibet har haft en prægtig Stavnsprydelse
bestaaende af en udskaaret Orm. Osebergskibet
er meget fladbundet og har ligget lavt i
Vandet. Det har ikke kunnet taale synderlig Sø og
er i det hele mere et Skib for indenskærs Fart
end et virkelig havgaaende Vikingeskib som
Gokstadskibet (s. d.) har været. Det kan snarest
karakteriseres som et fint lille Høvdingeskib,
bestemt for at bruges for smaa Ture i
Magsvejr. Fundets største og mærkeligste Genstand
er forøvrigt den firehjulede Vogn. Den
har Understel og Hjul af Bøgetræ, Skjæker af
Ask og en halvrund Karm af Eg. Paa alle fire
Sider af Vognkarmen er rige Dekorationer i
Form af Udskæringer. Ogsaa Fundets tre
Pragtslæder er mærkelige Stykker fra
Vikingetidens Kunsthaandværk. Ligesaa er nogle frit
skaarne Dyrehovedstolper af Træ
overordentlige. Vidner om det høje Standpunkt, hvorpaa
Træskæringskunsten stod i Datidens Norge.
(Litt.: A. W. Brøgger og Haakon
Shetelig, »O.«, Bd I [Kria 1917], Bd III [Kria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
