Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osmondit - Osmose - osmotisk Tryk - Osmunda - Osmundaceæ - Osnabrück - Osoner - Osorkov - Osorno - Osp - Ospedaletti - Osphromenus - Osram - Osrhoene - Ossa - Ossa (Bjerg) - Ossa (By) - Ossein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forholdsvis langsomt, ell. naar Hardenit anløbes
ved c. 400°. O. udmærker sig ved sin store
Opløselighed i fortyndet Saltsyre. Se i øvrigt
hærde, S. 96.
E. Su.
Osmose, se Opløsningers Teori og
Plasmolyse.
osmotisk Tryk, se Opløsningers Teori
og Saftspænding.
Osmunda, se Kongebregne.
Osmundaceæ, se Kongebregnefamilien.
Osnabrück [’åsnabrøk], By i preuss. Prov.
Hannover, Hovedstad i Regeringsdistriktet O.,
115 km SV. f. Hannover i en frugtbar Dal ved
Wesers Biflod Haase, Knudepunkt for
Jernbanelinierne Hannover—Rheine, O.—Bielefeld,
Münster—Bremen og Oldenburg—O., har (1919)
86017 Indb., hvoraf omtr. to Trediedele evang.
I den gl. By findes for største Delen kun snævre,
krumme Gader og kun faa offentlige Pladser,
derimod bestaar del ny Kvarterer af brede, lige
Gader, og paa de nedlagte Fæstningsværker
findes smukke Anlæg. Af Bygninger nævnes det
tidligere biskoppelige Residensslot, Raadhuset
(fra 15. Aarh.) med Mindesmærker om den
westfalske Fred, Justitspaladset samt et Antal
Gavlbygninger fra 16. og 17. Aarh. Bl.
Kirkerne nævnes den store kat. Domkirke, der er
bygget i Overgangsstil i første Halvdel af 12.
Aarh. og indeholder flere Relikvier og
Mindesmærker; endvidere den evangeliske Mariakirke
i gotisk Stil (14. Aarh.). O. er Sæde for
Distriktsregeringen, en Overlandsret, en Landret
og har et evangelisk og et kat. Gymnasium, et
evangelisk og et katolsk Lærerseminarium samt
Jern-, Staal- og Kobberværker, Stenkulsgruber,
Jernstøberi, Jernbaneværksteder, Maskin-
Staaltraads- og Tobaksfabrikation, Hør- og
Bomuldsspinderi. Handelen understøttes af et
Handelskammer, en Filial af Rigsbanken, og
beskæftiger sig med Heste, Kvæg, Lærred, Korn
og Vin. O. var allerede 772 en frankisk
Missionsanstalt, blev 888 Stad og 1081 omgivet med
Volde; den tiltraadte Hanseforbundet, hævede
sig især paa sin store Klædeindustri og
opnaaede, trods sin biskoppelige Regering, store
Friheder. Byen led betydeligt under
Trediveaarskrigen, og først efter Midten af 18. Aarh.
kom den atter op ved Lærredshandel. Paa
Raadhuset i O. afsluttedes 24. Oktbr 1648 den
westfalske Fred efter de i O. og Münster siden
1643 førte Forhandlinger. Det tidligere
rigsumiddelbare Bispedømme O. blev stiftet af Karl
den Store c. 810, ophævet 1803 og indlemmet i
Hannover.
Regeringsdistriktet O. har et Areal af 6206
km2 med (1910) 408082 Indb. og omfatter 11
Kredse.
(Joh. F.). O. K.
Osoner opstaar af Osazoner, naar disse
opløses i rygende Saltsyre ved svag Varme og
Opløsningen derpaa afkøles; der optages Vand
og fraspaltes Fenylhydrazin: CH2(OH).[CHOH]3.
CH(N2H.C6H5) (Glucosazon) +2H2O=CH2OH.
[CH(OH)]3 . CO . CO . H (Glucoson) +2C6H5N2H3.
Simplest faas O. ved Indvirkning af
Brintoverilte paa Kulhydrater i Nærværelse af Jern; O.
reduceres til Glykoser ved Behandling med
Zinkstøv og Eddikesyre; derved gaar f. Eks.
Glucoson over til Fruktose, og man kan saaledes
ad denne Vej komme fra Druesukker til
Frugtsukker. O. danner oftest farveløse, sirupsagtige
Vædsker, som stivner ved Afkøling; de
reducerer Fehlings Vædske og giver, i Modsætning
til Sukkerarterne, allerede i Kulden Osazoner
med eddikesur Fenylhydrazin.
(O. C.). R. K.
Osorkov, et ægyptisk Personnavn, der var
meget hyppigt i Tiden efter Aar 900 f. Kr. og
blandt andet bares af mindst 3 Konger af det
saakaldte 22. Dynasti, af hvilke O. II var den
virksomste og dygtigste. Af hans Bygninger
har Naville i Tell Bast (Bubaste) udgravet
mærkelige Ruiner, deriblandt Rester af en
pragtfuld Festhalle (se Naville, Bubaste
og Festival Hall of Osorkhon II [London 1896]).
Navnet O. er sikkert ikke af ægypt. Herkomst.
Det findes aldrig i Indskrifter før Aar 1000.
Men Navnets Oprindelse er ukendt. Man har
antaget det for assyrisk ell. habylonsk og for
det samme Ord som Sargon. I de senere Aar
mener dog mange, at O. snarere stammer fra
Nordafrika (Libyen).
V. S.
Osorno [å’sårno], By i Llanquihue i Chile
ved Længdebanen fra Santiago til Puerto Montt,
4000 Indb., hvoriblandt mange Tyskere. Den
har en tysk Kirke, Garverier, Bryggerier,
Brænderier og Dampmøller. Den grundlagdes 1558,
men led indtil Slutn. af 18. Aarh. ved
Kolonisternes Stridigheder med Araucanerne. 80 km
SØ. f. Byen ligger Vulkanen O. (2652 m).
M. V.
Osp, se Asp.
Ospedaletti [ospeda’let.i], Landsby i det
nordvestlige Italien, Prov. Porto Maurizio,
ligger paa Rivieraen 5 km V. f. San Remo, er
et besøgt Vinterkursted og har stor Handel
med Blomster. (1911) 1850 Indb.
C. A.
Osphromenus [-fro-], se
Labyrintgællede.
Osram, se Wolfram.
Osrhoene [-ro-], hos gr. Forf. Navnet paa
det Rige i det nordvestlige Mesopotamien, hvis
Hovedstad var Edessa. Da de Indfødtes Navn
paa Byen Orfa ell. Urfa vistnok naar op til
Oldtiden, og da O. ogsaa kaldes Orrhoene, har
man i Reglen antaget dette sidste Navn, der
stemmer ret vel med Orfa, for den rigtige Form
og O. for en unøjagtig Udtale. Andre har
antaget, at O. er opkaldt efter en Hersker Osroes,
hvad der dog ikke er meget rimeligt.
V. S.
Ossa [’åsa] (gr. δσσα) Personifikation af
det ubestemte Rygte, der kommer som Bud
fra Zeus. Sofokles kalder hende Fama (φάμα),
Haabets Datter (smlg. lat. Fama).
H. A. K.
Ossa [’åsa], Bjerg i Thessalien (Magnesien)
i Oldtiden, adskilt ved Tempe-Dalen fra det
nordligere liggende Olympos. Det er det nuv.
Kissavo (1950 m).
H. H. R.
Ossa [’åsa], By i det østlige Storrusland,
Guv. Perm, ligger i Nærheden af Kama og har
Handel med Træprodukter. (1920) 8278 Indb. I
Egnen om O. findes betydelige Jern- og
Kobberværker.
N. H. J.
Ossein, et kvælstofholdigt Stof, den vigtigste
organiske Bestanddel af Knoglerne, anses for
at være identisk med Kollagen,
Hovedbestanddelen af Bindevævet (Sener). Ved Behandling
med kogende Vand gaar O. og Kollagen over til
Lim; omvendt har Hofmeister fundet, at Lim
ved Ophedning til 130° atter gaar over til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>