- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVIII: Nordlandsbaad—Perleøerne /
664

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Osteomalaci - Osteomyelitis - Osteonekrose - Osteopatologi - Osteoplastik - Osteoporose - Osteorafi - Osteosarkom - Osteosklerose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Knoglernes Forandringer er af noget forsk.
Type. En vis Gruppe Tilfælde af O., hvor en
Overproduktion af osteoidt Væv er stærkt
fremtrædende, karakteriseres fortrinsvis ved
Fortykkelse og Bøjelighed af Knoglerne. Disse
bliver plumpe af Form, Knoglesubstansen er
pimpstenslignende ell. voksagtig blød
(Osteomalacia cerea), saa at den uden Vanskelighed lader
sig gennemskære med en Kniv. I andre Tilfælde
er Halisterese overvejende, og Brydbarhed uden
væsentlig Formforandring bliver da Knoglernes
mest fremtrædende abnorme Egenskab (O.
fragilis
).

Mellem disse Hovedtyper af O. findes
Overgangsformer. At særligt Knogler, der bærer
Legemets Vægt, let brydes, bøjes ell. paa anden
Maade deformeres som Følge af O., er let
forstaaeligt. Hvirvelsøjlen krummes indtil stærk
Pukkelryggethed (Kyfose) med Affladning af
Brystkassen, Bækkenet sammentrykkes og dets
Rummelighed formindskes saa stærkt, at
Kvinder lidende af O., ofte er ude af Stand til at
føde. Extremitetsknoglerne bøjes, og Brud
indtræder hyppigt. Saa godt som alle større
Knogler er ofte angrebne, undertiden næsten
hele Skelettet. Patienterne kan blive ude af
Stand til at holde sig oprejste ell. gaa og maa
i talrige Tilfælde betegnes som Krøblinger.

At opfatte O. som en enkelt, vel begrænset,
fuldt ud karakteristisk Sygdom er næppe
tilladeligt. Rimeligere er, at Begrebet O. i
Virkeligheden indbefatter en Gruppe Sygdomme, der
fremkaldes af forskellige Aarsager, men
sammenholdes ved den fælles Ejendommelighed, at
der ved dem alle udvikles Knogleforandringer,
der i deres Grundtræk er af samme anatomiske
Art.

Man adskiller da ogsaa forsk. Former af O.,
bl. hvilke i første Række bør nævnes den i visse
Egne (Lombardiet, Westfalen, Omegnen af
Köln, det østlige Flandern o. fl. a.) endemisk
optrædende
O., der hyppigt udvikles hos
Kvinder og særligt ofte fremkommer eller
forværres efter gentagne Barnefødsler (O.
puerperalis
). En ganske lgn. Form er iagttaget
hos Kvinder (sjældnere hos Mænd), der
ernæres mangelfuldt ell. lever under daarlige
hygiejniske Forhold (»Hungerosteomalaci«).
Denne Form af O. forekom saaledes i Beg. af
forrige Aarh. blandt de kvindelige Fanger i
»Børnehuset«.

En baade hos Mænd og Kvinder optrædende
sporadisk Form, er den p. Gr. a. de
ledsagende Smerters Natur som rheumatisk
betegnede O. Endvidere udsondres i en særlig
Gruppe Tilfælde af O., der optræder i den
høje Levealder (O. senilis). Endelig iagttages
Tilfælde, der ikke lader sig henføre til nogen
af de anførte Typer.

O.’s egl. Væsen og den nærmere Aarsag til
Kalkstofskiftets voldsomme Forandring hos
Patienterne er i Virkeligheden ret uoplyst. At
daarlige Livsbetingelser, slet Ernæring,
gentagne Svangerskaber og langvarig Diegivning
spiller en Rolle bl. O.’s Aarsager, lader sig
efter det ovf. anførte ikke betvivle.

I nyere Tid har man tilskrevet
Funktionsforstyrrelser i endokrine Kirtler (Ovariet,
Thymus, Glandulæ parathyreoideæ) væsentlig Bet.,
men sikkert vides dog intet herom.

Iflg. Morpurgo’s Undersøgelser kan visse
Former af Bakterier Streptokokker) fremkalde
O. hos Rotter.
Johs. F.

Osteomyelitis [’å-], se Benbetændelse.

Osteonekrose [’å-] (gr.). Afdøen af et Stykke
Benvæv (se Nekrose og
Benbetændelse).
Johs. F.

Osteopatologi [’å-] (gr.), den Del af
Sygdomslæren, som omhandler Bensystemets
Sygdomme.
Johs. F.

Osteoplastik [’å-] (gr.) betegner en
Operation, hvorved et Knogleparti løsnes, saaledes at
det bevarer sin Forbindelse med de omgivende
Bløddele og kan forskydes sammen med disse.
Formaalet med Operationen kan være forsk. Det
kan saaledes være en Foranstaltning, som er
nødvendig for at skaffe Plads til at komme
til at operere inden for det Sted, hvorfra
Knoglepartiet er løsnet (ved Trepanationer [s. d.],
ved Operationer i Øjenhulen o. l.), naar
Operationen er fuldendt, sys det løsnede
Knogleparti atter paa Plads. Eller det løsnede
Knogleparti benyttes til at erstatte Knoglevæv, som
mangler et andet Sted, idet den løsnede
Knoglelap drejes hen og fastsys paa dette Sted
(Huller i Kraniet, Pseudarthroser [s. d.]). Ogsaa ved
visse Amputationer anvendes O. for derved at
opnaa bedre Amputationsstumper.
V. Sch.

Osteoporose (gr.) er en sygelig
Omdannelse af Knoglevævet, hvorved dettes Kanaler
og Hulrum ved Svind af de omgrænsende
Benbjælker og Lameller forstørres saa betydeligt,
at Vævet bliver porøst. Osteoporotiske Knogler
er skøre, spinkle, tynde, lettere end normalt
og meget brydbare.

O. udvikles alm. i Knogler, der undergaae
Atrofi (s. d.), hvad enten denne skyldes høj
Alder, mangelfuld Ernæring, langvarige
svækkende Sygdomme, Inaktivitet ell. Lidelser af
Nervesystemet (Hemiatrophia facialis
progressiva, Tabes [s. d.] eller andet).
Ogsaa ved den som Caries betegnede Form
af Benbetændelse (s. d.) kan udvikles O.
Johs. F.

Osteorafi [’å-] (gr.), Operation, hvorved
man sammensyr to Knogleflader, hyppigst de
to Ender af en brudt Knogle. Foreningen kan
foretages med Metaltraad, med Skruer, med
Skinner og Skruer og paa mange andre
Maader.
V. Sch.

Osteosarkom (gr.) er et Sarkom (s. d.), hvori
Knoglevæv er udviklet. O. udgaar som Regel
fra Knogler: f. Eks. Bækkenets Knogler, de
lange Rørknogler. Ofte bruges O. om ethvert
Sarkom udgaaende fra Knoglen, hvilken
Sprogbrug dog ikke er heldig, da saadanne Sarkomer
ikke behøver at indeholde Knoglevæv.
Johs. F.

Osteosklerose (gr.) er en Omdannelse af
Knoglevævet, hvorved dettes Kanaler og
Hulrum formindskes ved Udfyldning med
Knoglevæv, der aflejres paa de omgrænsende
Benbjælker og Lameller og fortykker disse. O. er
saaledes Osteoporosens direkte
Modsætning. Osteosklerotiske Knogler er faste, ofte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free