Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ovation - Ofens, Jürgen - Overadmiralitetsret - Overappellationsret - Overarmsbenet - Overath - Overbeck, Fritz - Overbeck, Friedrich Johann og Johannes Adolf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I det moderne Sprog bruges O. om en
Forsamlings larmende og begejstrede Tilraab til en
Person, som man ønsker at hædre.
H. H. R.
Ofens [’o.fəns], Jürgen (holl. Skrivemaade
Juriaen), Maler, f. 1623 i Tønning i Holsten af
frisisk Bondeslægt, d. 9. Decbr 1678 i
Frederikstad. Kom 1639—40 til Amsterdam og var en
Tid Elev af Rembrandt, men paavirkedes langt
mere af v. d. Helst, Lievens, Nic. Maes og van
Dyck’s Arbejder, efterhaanden ogsaa fra flere
andtre Sider. Et Portræt af en ung Mand i Coll.
Castiglione i Wien, fra 1642, er hans tidligste
kendte Arbejde. I de nærmest flg. Aar synes han
at have gjort en Studierejse til Italien. O. var
imidlertid bleven bekendt i Holland som dygtig
Portrætmaler (en Familiegruppe findes i Mus. i
Haarlem), og 1650 bragte dette Ry ham i
Forbindelse med Hertugen af Gottorp, for hvem
han malede en Rk. Portrætter (et stort
Gruppebillede findes paa Gripsholm i Sverige). Dette
førte til, at han 1692 vendte tilbage til Holsten,
hvor han s. A. ægtede en rig Dame og bosatte
sig i Frederikstad. I Anledning af Karl X
Gustav’s Bryllup med en (gottorpsk Prinsesse
fulgte O. med Sendefærden til Sthlm, hvor han
malede 3 store Billeder fra
Bryllupsfestlighederne (det ene i Nationalmus. i Sthlm). Da
Krigen mellem Sverige og Danmark brød ud 1657,
flyttede O. tilbage til Amsterdam, hvor han nu
som den rige Mand hurtigt blev en yndet
Portrætmaler for de fornemme Kredse. Ogsaa
Gruppebilleder med mange Figurer malede han,
saaledes et Regentbillede til det borgerlige
Vajsenhus og et andet til Oudezijds-Huiszitten (nu
i Rijksmus.). I disse Aar besøgte han ogsaa
Antwerpen og England. 1663 vendte han paa
Hertugens Opfordring tilbage til Fredrikstad og
malede der 11 store Billeder af Holstens og de
nordiske Rigers Historie, af hvilke nu 9 findes
paa Frederiksborg, et i Kunstmus. i Kbhvn og
et paa Koldinghus; desuden Portrætter,
Allegorier, Alterbilleder (et i Domkirken i Slesvig)
o. a. Arbejder, hvoraf dog de fleste er
forsvundne. Af den danske Kongefamilies
Medlemmer har O. malet en Rk. Portrætter, vistnok
under deres Besøg i Holsten, thi O. synes
aldrig at have været i Kbhvn. 1674—75 var han
igen i Amsterdam. Kunstmus. i Kbhvn ejer et
Portræt af den gottorpske Bibliothekar Adam
Olearius, Kobberstiksamlingen en Del Tegninger
af O. O. besad navnlig som Portrætmaler en
Dygtighed, der vandt ham en betydelig
Anseelse i hans Samtid, men han hæver sig dog
ikke frem over Gennemsnittet af holl. Kunst fra
17. Aarh.’s anden Halvdel. O.’s Tilknytning til
Danmark bestaar alene i det politiske
Undersaatsforhold. Heller ikke med tysk Kunst har
han nogen Forbindelse; han hører helt til den
holl. Skole. (Litt.: Harry Schmidt,
»Jürgen Ovens« [Kiel 1922]).
P. J.
Overadmiralitetsret, i Danmark Betegnelse
for en speciel Ret i øverste Instans; den bestaar
af to Departementschefer i Marineministeriet,
Generalauditøren og to Højesteretsdommere.
Da dens Kompetence formentlig nu maa være
begrænset til Prisesager (dens Kompetence i
Lodssager er bortfaldet ved L. Nr 139 af 8 Juni
1912), er den uden for Krigstilfælde uden Bet.
Jfr i øvrigt Admiralitetsret.
E. T.
Overappellationsret kaldtes en 1834
oprettet, for Hertugdømmerne Slesvig og
Holsten fælles Højesteret med Sæde i Kiel. 1850
suspenderedes O.’s Virksomhed, for saa vidt
angik Slesvig, for hvis Vedk. den afløstes af en
Overjustitskommission, der tillige traadte i St.
f. de O. nærmest underordnede Instanser (se
Overdikasterium). Over
justitskommissionen afløstes atter 1852 af Appellationsretten
i Flensborg, der bestod til 1864.
P. J. J.
Overarmsbenet, os hómeri, en af de
saakaldte lange Rørknogler, er Armskelettets
sværeste Knogle. Dets øverste halvkugleformede
Ende, Skulderledhovedet (caput
humeri), danner, sammen med den tilsvarende
Ledflade paa Skulderbenet Skulderledet (se
Skulder), medens dets nederste Ende i
Forening med Albu- og Spolebenet danner Albuen.
Overgangen mellem Skulderledhovedet og
Knoglens omtrentlig cylinderformede Midterparti
(Skaftet, corpus) dannes af en flad,
ringformig Fordybning, hvorved der dannes en
Slags Hals, collum humeri, neden for hvilken
der findes forsk. Knuder (tuberculum majus et
minus), Benlister (spinæ) og ru Flader
(navnlig tuberositas humeri) som Tilheftningssteder
for de stærke Muskler, som f. Eks. den brede
Rygmuskel og den store Brystmuskel, der
forbinder O. med Brystkassen.
S. B.
Overath [’ovəra.t], Bjergværksflække og
Luftkursted i Preussen, Prov. Rhinprovinsen,
ligger 22 km Ø. f. Köln. (1910) 5872 Indb. O. har
Udvinding af Zink og Bly.
(H. P. S.). O. K.
Overbeck [’o.vərbek], Fritz, tysk Maler, f.
1869 i Bremen, d. 1909. Han blev uddannet i
Düsseldorf. Bekendtskabet dér med Mackensen
og Modersohn fik ham til 1894 at flytte til
Worpswede, og han blev snart en af
Worpswede-Malerkoloniens (s. d.) Hovedmænd. Kendte
Værker: »Landskab i Storm« (1900, Bremens
Knnsthalle), »Moselandskab« (1903, Münchens
ny Pinakotek) o. s. fr.
A. Hk.
Overbeck [’o.vərbek], 1) Friedrich
Johann, tysk Maler, f. 1789 i Lübeck, d. 12.
Novbr 1869 i Rom. 17 Aar gl kom O. paa Wiens
Akademi; derfra blev han imidlertid bortvist
sammen med nogle andre unge Malere, der var
betagne af »Romantikken«’s Syner og fjendtlig
stemte mod alt akademisk Væsen. De tog 1810
til Rom, og O., den betydeligste af dem, blev
den ledende Aand; hernede opstod saa det
ejendommelige Kunstnersamfund, S. Isidoro’s
Kunstbroderskab, hvor Cornelius, O., Schnorr,
Schadow og Veit blev de førende, og hvis
Program: Kunst og Religion gaaende op i en højere
Enhed, blev Samlingsmærket for »Nazarenerne«.
Da Cornelius, den mest energiske, ligesom flere
andre snart emanciperede sig fra denne
Retning og nogle Aar senere forlod Rom, blev O.
den egl. Bærer for nazarensk Kunst i dens
følelsesfuldt-blide og mystisk-sværmeriske
Skikkelse. 1813 var O. gaaet over til Katolicismen,
og Religionen tog efterhaanden saa stærkt
Magten fra Kunsten, at den i sin Fanatisme
efterhaanden berøvede O.’s Kunst, der inden for
Rammerne af den før-Rafaeliske Kunsts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
