Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overenskomstteori - Overepidemikommission - Overfald - Overfald - Overfaldsdæmning - Overfaldshjul - Overfangsglas - Overflade - Overfladehærdning - Overfladekondensator - Overfladespænding, Vædskers - Overflødighedshorn - Overformynder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og mere trængt igennem, at Løftet i sig selv
er bindende, saa snart det er kommet til rette
Modtagers Kundskab. Ogsaa i dansk Ret har
denne Anskuelse været raadende baade i Teori
og Praksis allerede i Tiden, forinden Aftaleloven
af 8. Maj 1917 traadte i Kraft, Ved denne (jfr
§§ 1 og 7) slaas det nu udtrykkelig fast, at et
Tilbud er forbindende, saaledes at det ikke kan
tilbagekaldes efter at være kommet til
Modtagerens Kundskab. — Ved O.’s Anvendelse i
Praksis opstaar for øvrigt forsk. tvivlsomme
Spørgsmaal, f. Eks. om Aftalen kommer i Stand
blot derved, at Akcepten afgives (afsendes), ell.
om den skal være kommet til Modpartens
Kundskab. I Romerretten ansaas vistnok Akceptens
Afsendelse for tilstrækkelig. Endvidere, om
Løftegiveren er ansvarlig for Tab, som
Løftemodtageren lider ved Tilbagekaldelsen.
Romerretten synes heri at have anerkendt, at
Løftegiveren i visse Tilfælde — særlig, hvor
Tilbagekaldelsen først naaede Løftemodtageren, efter at
denne havde akcepteret — var pligtig at betale
Erstatning for det Tab, Modtageren led ved
at stole paa Løftet, idet han f. Eks. undlod
at indhente Tilbud andet Steds fra. Derimod
havde Løftegiveren ingen Pligt til at yde
Løftemodtageren Erstatning for de Fordele, han gik
Glip af ved Tilbagekaldelsen; thi Løftegiveren
var jo netop ikke bundet til at opfylde Løftet.
A. D. B.
Overepidemikommission. Iflg. dansk Lov
10. Maj 1915 er der for hver Amtsraadskreds
med tilhørende Købstæder oprettet en O., der
bestaar af Amtmanden som Formand,
Amtslægen og tre for et Tidsrum af 3 Aar valgte
Mænd, af hvilke to vælges af Amtsraadet og en
af Amtsraadskredsens Købstæder. Paa
Bornholm vælges dog alle tre Medlemmer af
Amtsraadet. O.’s Hverv er at føre Overtilsyn med de
Foranstaltninger, som træffes imod Udbredelse
af smitsomme Sygdomme, og den er for saa vidt
Overinstans i Forhold til Købstædernes
Sundhedskommissioner (se
Sundhedsvedtægter) og Landdistrikternes
Epidemikommissioner, af hvilke der findes en for hver
Politikreds, bestaaende af Politimesteren som
Formand, Kredslægen og tre af Amtsraadet for 3
Aar valgte Medlemmer. O. kaldtes før 1915
Oversundhedskommission.
P. J. J.
Overfald (milit.) kaldes i Krigen den Kamp,
i hvilken det er lykkedes at angribe en hvilende
eller marcherende Fjende, forinden denne er
blevet fuldstændig kampberedt. Betingelsen for,
at O. kan lykkes, er, at man er i Besiddelse af
gode Efterretninger om Modstanderen, og at
denne har begaaet Fejl ved Ordningen af sin
Sikringstjeneste. O. udføres enten af Rytteri ell.
Fodfolk ell. af begge Vaaben i Forening,
medens Artilleri kun undtagelsesvis og kun under
store Forhold vil finde Anvendelse. Det
heldigste Tidspunkt for Udførelsen af O. er i Reglen
kort forinden Daggry. Skal det udføres ved
højlys Dag paa en hvilende Styrke, da vil
Middagstiden ell. Tiden umiddelbart efter
Indrykning i Bivuak ell. Kantonnement være at
foretrække. (Eksempler: 1849 Nørre-Snede, 1864
Assendrup).
(B. P. B.). E. C.
Overfald, en Hindring i Form af en
Dæmning ell. Væg, som springer frem over den
Bund, ad hvilken en Vandstrøm bevæger sig,
og derved tvinger Vandet i et Vandløb, en Sø
e. l. til at stige, saaledes at det indstiller sig
med et højere Vandspejl paa den op mod
Strømmen vendende Side af Hindringen end
paa den landen Side, hvor Vandspejlet
beholder sin opr. Stand. Vandet vil altsaa falde over
O. ved at passere denne. Man siger, at Vandet
opstemmes, stemmes, opstuves ell.
stuves oven for O. Efter som Hindringens
Overkant ligger højere ell. dybere end
Vandspejlet nedenfor, siges O. at være frit eller
»delvis dykket«.
Specielt er Navnet gaaet over til at betegne
et til Maaling af Vandføringen af mindre
Ledninger (saasom Kanaler, Grøfter, Kloakker o.
l.) ofte anvendt Apparat. Apparatet bestaar
simpelt hen af en Planke- ell. Brædevæg, i hvis
ene Side er indskaaret en rektangulær, med
tilskærpede Rande forsynet Aabning; Væggen
anbringes tværs over Ledningen paa en
saadan Maade, at Vandet tvinges til at strømme
gennem den omtalte Aabning, hvis nedre Rand
lægges lidt over det opr. Vandspejl i
Ledningen. Naar Vandet oven for O. er steget saa
højt, det vil, maales det opstemmede
Vandspejls Højde over O.’s nedre Rand, og heraf
saavel som af Aabningens Vidde og Dybde er
man ved Benyttelse af særlige Formler i Stand
til at bestemme den over O. strømmende
Vandmængde.
(C. Ph. T.). J. M.-P.
Overfaldsdæmning, en tværs over et
Vandløb ell. en Sø bygget Dæmning, som
overstrømmes af Vandet (se Stemmeværk).
J. M.-P.
Overfaldshjul, se Vandhjul.
Overfangsglas, Glas bestaaende af 2 ell. fl.
forsk. Sorter (oftest Farver), se Glas S. 769.
Overflade (mat.), et Legemes Begrænsning,
se Flader. Om Udmaaling af krumme O.
henvises til Fladeindhold og de sp. O.
Chr. C.
Overfladehærdning af graat Støbejern kan
ske ved at gløde Genstanden i kvælstofrige
Pulvere og afkøle i Vand ell. ved at opvarme
den i Luften til Rødglødhede og afkøle i
fortyndet Salpetersyre. Den hærdede Overflade
angribes næppe af Filen og er meget slidfast.
Se ogsaa haardstøbt, hærde,
Indsætning.
E. Su.
Overfladekondensator, se
Kondensationsmaskiner, S. 389.
Overfladespænding, Vædskers, se
Kapillaritet.
Overflødighedshorn, se Amaltheia.
Overformynder. Efter Christian V’s D. L.
3—18—1 skulde der i hver Købstad være to O.,
»fornemme Borgere, som temmelig ere til
Alders og vel formuende«, der skulde deltage i
Beskikkelse af Værger og føre Tilsyn med
disses Bestyrelse af Værgemaalet samt have
Opsigt med Ungdommen og Indseende med, at
Forældrene ikke »holdt Børnene hos sig til
Ørkesløshed«. Det sidste Tilsyn er i Tidens Løb
gaaet over til Politiet, Værgeraadene, Fattig-
og Skolevæsenet. Derimod staar Styrelsen af
umyndiges Midler endnu i vidt Omfang under
særlige Overformynderimyndigheder. I Kbhvn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
