Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Overgespan - Overgods - Overgæring - overhale - Overhalla - Overhedere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Overgespan, Titel for den øverste
Embedsmand i de ung. Komitater og i de Købstæder,
der er stillede lige med Komitater.
P. J. J.
Overgods kaldes en Kanon, naar Væggenes
Metaltykkelse (Godstykkelse) er større end 1
Kaliber.
H. H.
Overgæring, se Øl.
overhale (Søv.), 1) hjælpe efter paa et Tov,
gennem en Blok, Kous e. l., naar der skal
stikkes ud ell. fires paa Tovet. 2) Undersøge og
eftertælle Beholdningerne i et Skib. 3) O. et
Skib: undersøge et Handelsskibs Papirer i
Krigstid for derigennem at overbevise sig om,
hvorvidt det kan opbringes ell. faa Tilladelse
til at fortsætte Rejsen. Overhaling, Skibets
Sidebevægelse i Søgang.
C. B-h.
Overhalla, Herred, Namdal
Sorenskriveri og Namdal Politidistrikt, Nord-Trøndelag
Fylke, (1921) 2472 Indb., svarer til O.
Præstegæld med Ranem og Skage Sogne, og det
begrænses af flg. Herreder: Klinga, Vemundvik,
Fosnes, Høylandet, Grong, Snaasa og Stod. O.
gennemstrømmes i Hovedretning Øst—Vest af
den mægtige Elv Namsen, der deler Herredet i
2 omtr. lige store Dele, en nordlig og en sydlig
Del1. Selve Namsens Dalføre (Namdalen) er for
største Delen en bred Dal med som Regel de
største Vidder paa Elvens Nordside. Dalen er
for en stor Del vel dyrket; dog findes udstrakte
Myrstrækninger, særlig i Herredets midterste
Parti paa Elvens Nordside (Tra Myrene).
Afsnittet S. f. Namsen deles ved den fra S. til N.
rindende Vesteraa i to nogenlunde lige store
Dele. Begge har dog det tilfælles, at de saa
godt som fuldstændig er opfyldte af
Fjeldstrækninger. De højeste Partier findes i Ø., hvor vi
træffer Udløbere fra det til Grong hørende
ganske høje Gjeitfjeld, og i SØ., hvor Rensjøfjeldet
hæver sig til 720 og Skarakslen til 602 m’s
Højde. I SV. findes fl. Toppe paa omkr. 500
m’s Højde, og i Nærheden af Herredets
Vestgrænse har vi Finfjeldet, hvis højeste Top,
Finkallen, naar en Højde af 531 m; for øvrigt
er Fjeldene inden for dette Afsnit sjælden højere
end 300 à 400 m. Hele Omraadet er rigt paa
mindre Vande og Vasdrag, hvorhos Herredet i
den sydøstlige Grænse støder op til de ganske
store Indsøer Midtre- og Østre Bangsjø.
Afsnittet paa Nordsiden af Namsen
gennemskæres i den østlige Del af Bjøra, der kommer
fra den ganske store Indsø Eidsvand (18 m
o. H.), som delvis tilhører Høylandet, delvis O.
Efter et meget bugtet Løb med Hovedretning
fra NØ. til SV. falder Bjøra i Namsen noget Ø.
t. Ranem Kirke. Længere mod V.
gennemstrømmes Afsnittet af Reinbjørelven, ligeledes med
Hovedretning fra NØ. til SV. (i sit nederste
Løb omtr. fra Ø. til V.), og falder i Namsen tæt
ved Herredets Vestgrænse. Omraadet N. og V.
f. sidstnævnte Elv er helt opfyldt af
Fjeldstrækninger, bl. hvis højeste Toppe kan nævnes
Liakammen (561 m), Pindsylene (Ekornfjeld) (595
m), Vetterhushatten (648 m), Nordlifjeld (600
m) og Herredets nordligste Punkt, en af
Toppene paa Grønningsfjeldene, med en Højde af
698 m. Straks S. f. Nordlifjeld afskæres
Herredet i hele sin Bredde ved den nogenlunde fra
NØ. til SV. gaaende, dybe Almedal. I Afsnittets
sydøstlige Hjørne, umiddelbart paa Nordsiden
af Namsen, overskærer Herredsgrænsen det
isoleret liggende, temmelig markerede
Spanfjeld (475 m). Uden for Namsens Dalføre findes
kun højst ubetydeligt af dyrket Mark; men den
nævnte Dal selv henhører til Fylkets smukkeste
og frugtbareste Egne. Agerbruget, der betegnes
som Herredets Hovednæringsvej, har i den
senere Tid gjort store Fremskridt. Ogsaa
Fædriften er i de senere Aar gaaet betydelig
fremad. Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Elektricitetsværker, Savværk og Høvleri, mekaniske
Værksteder, fl. Dampmejerier, Brændtørvfabrik,
et Cementstøberi og et Værksted for
Landbrugsmaskiner, et Mejeri og et Møllebrug. I
Namsen fiskes meget Laks. Af Veje maa
særlig nævnes den Hovedvej, som langs Namsens
nordre Bred fra Namsos fører op gennem
Namdalen til langt oven for dette Herred. Herredets
Areal er 708,99 km2, heraf er 39,39 km2 Ager og
Eng, 272,8 km2 Skov, 33,55 km2 Ferskvand,
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Antagen
Formue 1921 var 8270000 Kr og Indtægt 1948000
Kr.
(P. N.). M. H.
Overhedere. Ved en O. forstaar man et
Apparat, som tjener til, under konstant Tryk, at
opvarme Damp, i Alm. Vanddamp. Dampen
faar derved en Temp., som er højere end den
til Dampens Tryk svarende
Mætningstemperatur, og Dampen siges at blive overhedet.
O. bruges i mange industrielle Virksomheder,
saaledes i Olieraffinaderier, Cellulosefabrikker
o. s. v., men sin vigtigste Anvendelse finder den
overhedede Damp i Dampmaskiner — saavel
Stempelmaskiner som Turbiner —, fordi
Dampens Overhedning medfører en betydelig
Brændselsbesparelse, naar det gælder om at
omdanne Varme til Arbejde. Den mek. Varmeteori
kan gøre fuldstændig Rede for, at
Overhedningsvarmen, netop fordi den tilføres ved højere
Temp., udnyttes bedre til Frembringelse af mek.
Arbejde end den Varme, som medgaar til
Vandets Opvarmning og Fordampning, og som
tilføres ved mindre høj Temperatur. Ret
umiddelbart kan Brændselsøkonomien forklares
derved, at Dampen, naar den overhedes, udvider
sig betydeligt, saa man med en forholdsvis lille
Varmetilførsel faar et langt større Rumfang
Damp med samme Tryk til at virke i
Maskinen.
En O. bestaar hovedsagelig af et Rørsystem,
hvorigennem Dampen strømmer, og som ligger
i et muret Rum eller en Kanal, hvorigennem
de hede Forbrændingsprodukter, »Røgen«,
strømmer. Den første Virkning er, at de
Vandstænk, som Dampen altid river med sig fra
Kedlen, fordamper, hvorefter den egl.
Overhedning begynder.
O. kan indrettes efter forsk. Principper, der
skematisk er antydet i Fig. 1—3.
Fig. 1 er en Medstrømsoverheder.
Som Pilene antyder, kommer den mættede Damp
ind ved B og den overhedede Damp forlader O.
ved C, medens Røgen kommer ind ved A og
gaar bort ved D. Som man ser, virker den
varmeste Røg paa den koldeste Damp og den
koldeste Røg paa den varmeste Damp.
Fig. 2 viser en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
