Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Owen, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og lastefuld Bærme; han besluttede at gøre dem
til brave og lykkelige Mennesker. Og det
lykkedes ham virkelig efter faa Aar at omskabe
denne proletariserede Befolkning til et
Mønstersamfund. Hans
Midler var dels
af økonomisk
Art
(Forkortelse af
Arbejdstiden, Forhøjelse
af Lønningerne,
Indskrænkning
af Børns
Arbejde, Indkøb
af
Forbrugsgenstande i stort
Omfang til
Uddeling efter
Indkøbspris),
dels
pædagogiske
Forholdsregler. Da
Hovedhjørnestenen
i O.’s Teori
var den deterministiske Paastand om, at
Menneskenes »Karakter« er et Produkt af
Omgivelserne, at man er god ell. slet, efter som
man paavirkes, hver i sin Midte, lærte han, at
det i Opdragelsen først og fremmest kom an paa
Godhed, Kærlighed, Overbærenhed i Omgang
og ved Siden deraf paa Eksemplets Magt;
Belønning og Straf er unyttige, mener han.
Undervisningen skal være underholdende; Børnene
lærte derfor at lege, synge og danse; Drengene
maatte eksercere, og Pigerne øvedes i
husmoderlige Pligter i Skolekøkkener. For de voksne
oprettedes Foredragskursus, Bibliotek og
Foreninger, der gav dem Interesser.
Brændevinsknejperne afskaffedes, Inspektører ansattes til
at overvaage Renligheden, kønslige
Overtrædelser blev mulkterede til Bedste for en
Understøttelseskasse, frivillig Sparsommelighed
opmuntredes, syge og alderdomssvage blev forsørgede,
og bekvemnne Boliger byggedes. O. overvandt
alle Vanskeligheder, Arbejdernes
Mistænksomhed, Sognepræstens Skumlerier over hans
antireligiøse Standpunkt, Medaktionærers Uvilje lige
over for Udgifterne. Resultaterne var
overraskende og skabte O. et Ry, der efterhaanden
naaede ud over Europa; Menneskevenner
valfartede til New Lanark for at lære af den
originale Reformator, og han fik Forbindelser til
alle Sider, endog i de højeste Kredse. Efter 12
Aars Erfaring mente O. at kunne foreslaa sit
System alm. indført, skrev derfor 1812 og 1813
fire Afh., der samledes under Titelen A new
view of society, or essays upon the formation
of human character (1812, udvidet Udg. 1816;
lettest tilgængelig i O. Collmann’s tyske
Oversættelse, 1900). O.’s Program er ikke
socialistisk; han foreslog en Rk. sociale Reformer, der
i vore Dage tager sig nok saa selvfølgelig ud.
Men han betragter det fabrikmæssige
Produktionssystem fra Arbejdernes Synspunkt; ud fra
dette er han den første storindustrielle
Banebryder paa den praktiske Socialpolitiks
Omraade og den aandelige Ophavsmand til
Fabrikloven af 1819, der ved sit Forbud mod at
beskæftige Børn under 9 Aar i Tekstilindustrien
og for 9—16-aarige Personer fastsatte en
Maksimalarbejdsdag paa 12 Timer dog gav langt
mindre, end O. krævede, navnlig indførtes der
ingen Kontrol med Lovens Overholdelse. Den
store Handelskrise 1815 gav O. Anledning til den
Iagttagelse, at de økonomiske Forstyrrelsers
vigtigste Aarsag er at søge i de arbejdende
Klassers ringe Andel i den nationale Indtægt; disses
Konsumtionsevne kunde jo ikke holde Skridt
med den ved Maskinteknikken fremkaldte
voldsomme Produktionsforøgelse. For at raade Bod
herpaa foreslog han, at de arbejdsløse skulde
forenes i Arbejdskolonier, communities, paa
1500 à 2000 Individer, der i første Række skulde
producere deres egne Fornødenhedsartikler.
O.’s socialteoretiske Hovedværk The book of
the new moral world, containing the rational
system of society (1820) betegner definitivt den
anden Periode i O.’s Liv, da hans Ideer og
Planer bærer et mere kommunistisk Præg.
Hans praktisk anlagte Energi nøler ikke længe
med at søge dem omsat i Virkeligheden. O.
ønsker nu, at ikke blot de arbejdsløse skal
forenes i Smaasamfund, men han ønsker hele
Samfundet opløst i saadanne Arbejdskolonier,
og han prøver selv af grundlægge flere
saadanne smaa kommunistisk organiserede
Kolonier. Han begyndte i Amerika, hvorhen han drog
1824 og købte for 28000 L. St. af en tysk
frireligiøs Sekt, »Rappisterne«, en Landstrækning
i Indiana, hvor han det flg. Aar oprettede et
kommunistisk Samfund, New Harmony. De
højst uensartede og til Dels slette Elementer,
som her samledes, kastede sig snart ind i
Stridigheder, der maatte ende med Foretagendets
Sprængning. Dette indsaa da ogsaa O., og 1827
trak han sig tilbage fra det med et personligt
Tab af 40000 L. St., en større Del af hans
Formue. Ikke bedre Held havde han eller hans
Disciple andensteds, saaledes i Mexiko, hvor O.
var 1828, i Orbiston ell. i Queenwood (1841—46). I
alt dannedes der i Løbet af en halv
Menneskealder c. 30 kommunistiske Samfund efter O.’s
Principper, men alle forsvandt de hurtig. Ikke
desto mindre var O. stadig i Tale og Skrift —
hans Foredrag kan tælles i Tusinder, hans
Tidsskriftafhandlinger og Bladartikler i
Hundreder — lige utrættelig virksom for at
realisere sine Projekter. 1830—32 var han saaledes
ivrig optagen af i London at organisere en
Arbejdsbørs i Forbindelse med en Varebank, et
Eksempel, der straks blev fulgt paa mange
Steder rundt om i Landet. Formaalet med
denne National equitable Labour Exchange var til
enhver Tid at skaffe arbejdsløse Beskæftigelse
ved at overtage Arbejdsprodukter mod
Værdi-(Arbejds-)bevis — en Slags Pengesedler —, hvis
Beløb udmaaltes efter den i vedk. Produkt
nedlagte Arbejdstid, tillagt Materialernes Pris; for
disse Sedler kunde man saa tilbytte sig andre
Varer fra Varebankens Lagre. Disse fyldtes
imidlertid efterhaanden med uafsættelige
Varer, og Værdiansættelsen viste det sig ugørligt
at gennemføre retfærdig, hvorfor Utilfredsheden
snart blev alm. Projektet, der var sat i Gang
med lyse Forhaabninger, maatte standse, og O.
tabte atter en betydelig Sum. Et Forsøg paa at
 |
| R. Owen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
