Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxe, Peder - Oxeløsund - Oxenstierna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er gaaet med dertil. Først i Jan. 1566 sendte
han saaledes det allerede i Efteraaret 1565
udstedte Lejdebrev til O. Denne kom saa i April
1566 til Kbhvn, hvor Forliget mellem ham og
Kongen sluttedes. Kongen gav Afkald paa at
faa en retslig Kendelse om O.’s Lensstyrelse,
tog O. til Naade igen og gav ham alt hans Gods
tilbage. Efter at O. derefter havde foretaget en
Rejse til Lothringen for at ordne sine Forhold
og rimeligvis skaffe forsk. Papirer af Vejen,
kom han Oktbr 1566 tilbage til Kbhvn. Han blev
nu igen Medlem af Rigsraadet og Lensmand
over Vordingborg Len. Febr 1567 blev han
Statholder paa Kbhvn’s Slot og Aug. s. A.
Rigshofmester.
De nærmere Forhold, der førte til O.’s
Tilbagekaldelse kendes ikke med Sikkerhed, kun
saa meget kan siges, at den tyske Indflydelse
nu trænges tilbage, Kongen træder mere tilbage
for Rigsraadet end tidligere, og det bliver dettes
to mest fremtrædende Medlemmer O. og
Kansleren Johan Friis, der bliver Regeringens
virkelige Ledere. Det er derfor rimeligt at antage,
at det er Rigsraadet og den danske Adel, der
har krævet O. kaldt tilbage. Det lykkedes O.
at faa baade Rigsraadet og Adelen til at
paatage sig store finansielle Byrder for at føre
Krigen til en lykkelig Afslutning. O.’s Dygtighed
som Finansmand viste sig ogsaa paa andre
Maader. Ved Indførelsen af Lastetolden fik han
gjort Øresundstolden langt mere indbringende
end tidligere, endda uden at det kom til noget
Brud med de deraf trufne Sømagter, England
og Nederlandene. O. bragte ogsaa Møntvæsenet
i bedre Orden, og ved sin Død 1575 kunde han
efterlade Rigets Finansvæsen i en betydelig
bedre Tilstand end tidligere.
O. var tillige en Mand med betydelige
aandelige Interesser. Han tog sig meget af Univ.’s
Sager, var meget virksom for Kommunitetets
Oprettelse 1569 og stod i venskabeligt Forhold
og Samkvem med de mest bekendte danske
Lærde paa den Tid, som Niels Hemmingsen,
Anders Sørensen Vedel og Tyge Brahe, hvem
han baade hjalp pekuniært og paa anden Maade
støttede, saaledes Niels Hemmingsen, da denne
beskyldtes for Kryptokalvinisme. Ogsaa som
Godsejer gjorde O. sig fordelagtig bekendt.
Hans Haver og Fiskedamme ved Gisselfeld var
vidt bekendte, og han søgte at indføre fl.
Forbedringer i Agerdyrkningen, saaledes
Sommerpløjning. Efter hans Død viste det sig, at
Frederik II ikke helt havde glemt sin gamle Mistillid
til ham. Der sendtes straks efter en betroet
Person til Tyskland for at indsamle Beviser for
hans Intriger mod Kongehuset, men om der
har været saadanne, havde O. i alt Fald været
saa forsigtig at faa dem skaffet af Vejen;
hverken den Gang ell. senere er det lykkedes at
finde Beviser mod ham. (Litt.: Ryge, »P.
O.’s Liv og Levned« [1765]; Troels-Lund, »P. O.«
[1906], Hist. Tidsskr., 5. Rk., V, 334 ff.).
L. L.
Oxeløsund, sv. By ved Østersøen, Havnestad
til den 11 km borte liggende By Nykøbing, der
er forbundet med O. ved Jernbane. (1922) 3065
Indb. Havnen, der er isfri og tilgængelig for
Skibe paa indtil 7 m Dybtgaaende, er ikke alene
den vigtigste i Sødermanland, men en af
Sveriges mest moderne udstyrede; den udvides
stadig. 1921 besøgtes O. af 2373 Skibe med en
Nettotonnage paa 770711 Reg. T. 1913
eksporteredes 1 Mill. t Jernmalm og 17000 t Jern,
desuden Træ. Der indføres især Kul og Koks
til Jernværkerne i O.
G. G.
Oxenstierna [’åksən∫ærna], ældgammel sv.
Rigsraadsslægt, der i 1590’erne begyndte at
skrive sig efter Vaabenbilledet, Oksepanden
(»Stjernan«, tysk »Stirn«), og havde Stamgodser
i Södermanland og Upland. Allerede den første
med Vished kendte Stamfader Bengt
Nilsson var Rigsraad i Midten af 14. Aarh. Nils
Jönsson, d. 1450, var en af de ledende
Stormænd, som 1434 opsagde Kong Erik af
Pommern Huldskab og Troskab og sammen med
Broderen Bengt overtog Regeringen som
Rigsforstander Jan. 1448. Under Karl
Knutsson’s i Juni s. A. begyndende Regering stod han
paa Unionspartiets Side og var en af de mod
deres Konge forræderske Herrer paa Mødet i
Halmstad 1450. Sten Kristiernsson,
Rigsraad, d. 1516, deltog under Kong Hans’
Regering i den russ. Krig, og sloges til Ridder
1497. 1501 begyndte han paa egen Haand et
Oprør mod Kong Hans, hvilket smeltede
sammen med den s. A. udbrydende alm. Rejsning
mod nævnte Konge. Under Svante Sture’s
Regering havde han fl. vigtige Hverv, saasom
Forsvaret af Kalmar Len 1505, en Sendelse til
Lübeck 1510 ang. Afslutningen af et Forbund
o. s. v. I Samraad med Gustaf Trolle foretog
han 1516 en forhastet Rejsning mod Sten Sture
d. Y., som han tidligere havde understøttet;
han blev nu kastet i Fængsel, hvor han døde.
Kristiern Benktsson, Rigsraad, d. 1520,
blev af Kong Hans 1497 slaaet til Ridder. Han
deltog 1504 som Rigsraad i Herredagen i
Sthlm, beseglede sammen med de øvrige
Raadsherrer 14. Oktbr 1509 en Handelstraktat med
Lübeck samt valgtes 1513 og 1515 til at være en
af Sveriges Repræsentanter paa Unionsmødet
i Kbhvn. Trods sine for Dagen lagte Sympatier
for Unionen og Kong Christian II blev han et
af Ofrene i Sthlm’s Blodbad 8. Novbr 1520. —
Slægten O. deles i 4 Grene:
A. Den friherrelige Slægt O. af Eka og Lindö.
1) O., Gabriel Kristiernsson, Søn af
ovenn. Kristiern Bengtsson, d. 1585, en af
Sveriges rigeste Mænd paa sin Tid, blev af Gustaf
I 1544 udnævnt til Rigsraad og ved Erik XIV’s
Kroning 1561 ophøjet i Friherrestanden. I Juli
1568 udnævntes O. til Admiral over hele
Flaaden. Efter Kong Erik’s Afsættelse forflyttedes
han Jan. 1569 til Statholder i Reval og over
Estland. S. A. blev han udnævnt til Rigsmarskal;
han nød i høj Grad Kong Johan’s Tillid og
synes loyalt at have fyldestgjort denne ogsaa
under Kongens Tvistigheder med Hertug Karl.
2) O., Bengt Bengtsson, kaldet
Resare Bengt (1591—1643). Han sendtes
allerede i sit 16. Aar til tyske Univ. og indsugede
der en levende Trang til at se fremmede
Lande. Efter at have gennemvandret Tyskland gik
han 1612 til Italien og derfra til Orienten, hvor
han besøgte Jerusalem og fl. a. St. i det hellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
