Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oxenstierna - Oxford (Shire) - Oxford (By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han’s Raad og Kansler. Allerede 1617 var han
dog bleven udnævnt til Rigsraad og
Hofmarskal. Efter Hertugens Død 1618 udnævntes O.
til Statholder over Sthlm’s og Upsala Len og
Slot. Han var fra denne Tid en Slags
Stedfortræder for Rigskansleren og den, der iværksatte
dennes Tanker og Forslag; han stod ogsaa i et
meget nært Forhold til denne og nød med god
Føje hans Fortrolighed i fuldeste Maal. O.
anvendtes i forsk. diplomatiske Sendelser. Fra
Preussen gjorde Rigskansleren Broderen
bekendt med de vigtigste Anliggender, hvilke
denne derpaa meddelte Raadet, i hvis Navn han
ofte førte Ordet, f. Eks. naar der paa
Rigsdagene rettedes Forestillinger til Adelen og de
øvrige Stænder. 1634 blev O. Rigsdrost. Sit eget
Regeringskollegium, Svea Hofret, bragte han i
en fortræffelig Orden og maatte desuden af og
til forestaa baade Kanslerens og Skatmesterens.
Ligesom Broderen var han i Besiddelse af en
utrættelig Arbejdsevne, klart Omdømme og stor
Fædrelandskærlighed. Hans Sagtmodighed og
sunde Sans gjorde ham særdeles skikket til at
være den, der styrede og holdt sammen i
Regeringen, særlig da han ogsaa i høj Grad nød
Stændernes Tillid. I Anledning af hans
Fortjenester ophøjedes hans Børn og Børnebørn
1651 i Grevestanden med Ret at skrive sig »til
Kroneborg« (i Kexholms Len).
(A. B. B.). G. C.
Oxford [’åksfəd], Shire i det sydlige
England, omfatter Egnene ved øvre Themsen og
omkr. den gl. Universitetsby O. Det udgør en
bølget Slette, en Del af the Central Plain, der
mod N. gaar over i et c. 200 m højt Plateau af
Oolitkalksten (Rognsten). Her udspringer 3 af
Themsens Bifloder: Windrush, Evenloden og
Cherwell, der i den sydøstlige Del af Shiret,
neden for O., i smukke, maleriske Dale
gennembryder Chiltern-Hills. Af Arealet, 1926 km2,
er 8/9 produktivt, over Halvdelen er Græsland.
Faareholdet er vigtigt (235000 Stkr). Hvede,
Byg og Havre indfanger omtr. lige store Arealer.
O. er en udpræget Landbrugsegn med faa
Muligheder for moderne Industri. O.’s Rigdom i
Middelalderen skyldes Uldhandel og Vandkraft
fra Themsen. Befolkningen udgjorde (1921)
189558 Indb. (98,4 pr km2).
(M. Kr.). G. G.
Oxford [’åksfəd], By i det sydlige England,
med (1921) 57052 Indb., Hovedstad i
Oxfordshire og ved Siden af Cambridge Englands mest
berømte Universitetsby. Beliggenheden ved Isis
(Thames), som her optager Cherwell, er meget
tiltalende, idet den brede Floddal indrammes af
høje Bakker. Stærkere end i nogen anden eng.
By møder man Præget Middelalder og
Stillestaaen. M. H. t. Folketal er det en efter eng.
Forhold ringe By; men takket være den eng.
Pietet for alt igammelt og traditionelt er den
stadig Brændpunktet for eng. Videnskab og
Kultur. De talrige Kollegier og Kirker, der i Tidens
Løb har været Genstand for Udvidelser og
Ombygninger, saa man ved Siden af Gotikken og
Renaissancen finder alle Tiders Stilarter, giver
med deres Hundreder af Taarne og Spir Byen
et ejendommeligt Præg, der yderligere forhøjes
ved de omgivende Haveanlæg med Grønninger
og gl., velplejede Træer.
Universitetet er det største og ældste i
England. Allerede under Alfred den Store var
det en blomstrende Lærdskole og kunde i 12.
og 13. Aarh. glæde sig ved stærk Tilstrømning.
I. 13. og 14. Aarh. oprettedes de første 6
Kollegier, 1249 University College, 1263 Balliol
College, 1264 Merton College o. s. v. Nu bestaar
Universitetet af 21 Colleges og 5 Halls foruden
Kvindekollegierne Lady Margaret Hall,
Sommerville Hall, St Hugh’s College og St Hilda’s
Hall. Desuden medregnes University College i
Nottingham, University College i Reading og
St David’s College i Lampeter til
Universitetet. Det mest berømte af alle Kollegier er
det af Kardinal Wolsey 1532 oprettede Christ
Church College, der af Henrik VIII udstyredes
med store Rettigheder. Kollegierne maa ikke
betragtes som Fakulteter, men som særegne
Skoler med en fælles Overøvrighed, House of
Convocation, til hvilken alle Magistri Artium
hører. De vælger Univ.’s Kansler, der altid vælges
for Livstid og tages fra den højeste Adel samt to
Medlemmer til Rigets Parlament, har Kaldsret
til over 400 gejstlige Embeder, stadfæster ell.
forkaster Forslag til Statutter for Universitetet,
der fremsættes af Hebdomadal Council, et Raad,
der er sammensat af Kansleren, Vicekansleren,
6 Kollegieforstandere, 6 Professorer og 6 andre
Medlemmer af House of Convocation. Endvidere
paahviler det House of Convocation at uddele
de akademiske Værdigheder og stadfæste
Valget af de af Kansleren udpegede Eksaminatorer.
Under Udøvelsen af alle disse Hverv optræder
House of Convocation dog ikke altid i sin
Helhed, men enten som et snævrere House of
Convocation ell. som Congregation, der kun
omfatter de i O. boende Magistre. Hvert Kollegium
er et Læresamfund; for sig og styres af en
Rektor eller Præsident. Til Universitetet er
der knyttet 124 Professorer, Readers
(ekstraordinære Professorer) og Lecturers (svarende
til de danske Docenter), foruden de
talrige Kollegielærere. Det er navnlig Filologien
og Naturvidenskaberne, der kan glæde sig ved
at have de bedste Kræfter. O.-Studenten maa
først tage en Adgangseksamen og derefter i
Løbet af 3 Aar 3 mindre Eksaminer:
Responsions, der i Studentersproget kaldes Smalls ell.
Little Go, Moderations og Pass Examination, en
Eksamen med 3 Fag, hvoriblandt tidligere Græsk
og Latin var obligatoriske. Efter disse
Eksaminer er Studenten Bachelor (of Arts etc.) og
bliver 3 Aar senere Magister uden at tage nogen
ny Eksamen. Der er dog ogsaa Lejlighed til at
tage andre Eksaminer, og de, der tager en
noget sværere Eksamen (with honours), faar
Adgang til Eksaminationerne i en af de 6
schools, der svarer til lige saa mange
Fakulteter. Til Univ. hører en Rk. store, rigt
udstyrede Institutioner: Bodleian Library, der
oprettedes 1602 og rummer (1922) 1 Mill. Bd, 40000
Haandskrifter foruden en værdifuld
Malerisamling, Inskriptioner og Skulpturer,
Universitetsbiblioteket i Taylor Institute og det 1845
aabnede University Galleries med store Kunstskatte,
deriblandt mange Originaltegninger af Rafael
o>g Michel Angelo. Hertil knytter sig den af
Ruskin 1872 grundlagte Kunstskole. Desforuden:
University Museum, opbygget 1855—59, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
