Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- P er det 16. Bogstav
- P, p, i Musikken
- p. a. ɔ: pro ánno
- Paaanke (eller Anke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
P
P er det 16. Bogstav i vort Alfabet. Det
lat. P stammer fra det gr. Π i dets ældre
Form: Π ell. P. I alle de nyeuropæiske Sprog,
der skrives med lat. Bogstaver, bruges p saa
at sige udelukkende som Tegn for p-Lyd; dog
mærkes, at pt i Nyislandsk betegner ft, og at
ph, der bruges som Omskrivning for græsk φ
(Physik, Photograph), i de nyeuropæiske Sprog
altid udtales som f, medens græsk φ i Oldtiden
betegnede et aspireret p (se Aspirata). I de
germanske Sprog er det indoeuropæiske p
regelmæssig blevet til f, medens indoeuropæisk b
er blevet til p. I Forlyd har de ældste
germanske Sprog dog kun sjældent haft p (se
Lydforskydning), hvorfor de allerfleste Ord,
som i de nuv. germanske Sprog begynder med
p, bevislig er Laaneord fra andre Sprog.
Fællesnordisk p i Indlyd er i nuværende dansk
Skriftsprog blevet til b (se Danmark,
»Sprog«, S. 629).
V. D.
P, p, i Musikken Forkortelse for piano, pp
for pianissimo (s. d.).
p. a. ɔ: pro ánno (lat.), aarlig ell. fr. par
ami, ved Ven, par amitié, ved Venskab.
Paaanke (eller Anke) bruges i det nyere
Lovsprog som teknisk Betegnelse i St f. det
tidligere Udtryk: Appel. — De ved
Retsplejereformen af 1916 givne Regler om P. afviger
paa mange væsentlige Punkter fra det ældre
Appelsystem. En Ændring af fundamental Bet.
er navnlig sket gennem Indskrænkning af
Instansfølgen; medens den tidligere Ordning
hjemlede to Appelinstanser, dog under
Betingelse af en vis Ankeværdi, saaledes at altsaa de
fleste Retssager af Bet. kunde passere i alt 3
Instanser: Under-, Over- og Højesteret, har
Reformen af 1916 indskrænket Instansernes Antal,
staaledes at der principielt kun aabnes Adgang
til Appel til een højere Instans, men til
Gengæld ikke kræves nogen bestemt Appelværdi;
Undtagelse herfra kan kun ske ved særlig
Bevilling. I øvrigt er Reglerne om P. i
Hovedtrækkene flg.:
A) Civile Sager. Domme, afsagte af
Landsretterne som 1. Instans ell. af Sø- og
Handelsretten i Kbhvn, kan indankes for
Højesteret; Domme, afsagte af Underretterne, kan
indankes for vedk. Landsret, men derimod ikke
appelleres videre undtagen i Kraft af den
føromtalte Bevilling, der kun kan meddeles,
saafremt Sagen skønnes at have vidtrækkende
Følger ell. at frembyde almen Interesse. Anken
maa iværksættes inden en vis Frist efter vedk.
Doms Afsigelse, nemlig i Alm. 4 Uger ved
Underretsdomme og 8 Uger ved Landsretsdomme.
Anken aabner Adgang til en Prøvelse af hele
Sagens Behandling i den foreg. Instans, saavel
af de faktiske som af de juridiske Problemer,
og Overinstansen er saaledes ikke formelt
bundet ved Underinstansens Bevisbedømmelse,
om end denne praktisk taget i mangfoldige
Tilfælde vil blive fulgt. Under Proceduren i
Overinstansen kan ny Beviser fremføres, naar
Modparten rettidig er underrettet derom, og efter
Omstændighederne ogsaa ny Paastande og
Anbringender, dog kun under Iagttagelse af visse
Formregler, der stiller sig forsk. ved Højesteret
og Landsret.
B) Straffesager. Her gælder det
ligeledes som Hovedregel, at alle Dommene, afsagte
ved Landsret, kan indankes for Højesteret, og
at Underretternes Domme kan indankes for
Landsretten, men ikke forfølges videre, og
ligeledes anvendes i Straffesager principielt de ovf.
fremhævede Grundsætninger om Forholdet
mellem Proceduren i de to Instanser. Fra disse
Principper er der dog gjort visse Undtagelser,
hvoriblandt navnlig bør nævnes flg.: 1) I
Nævningesager kan en Dom, der er afsagt paa Grundlag
af en frifindende Nævningekendelse, ikke
appelleres; medens Domme, der er afsagt paa
Grundlag af en fældende Nævningekendelse, vel kan
appelleres til Højesteret, men dog kun for saa
vidt angaar Straffens Bestemmelse ell. formelle
Spørgsmaal, hvorimod Skyldspørgsmaalet er
upaaankeligt afgjort. 2) I Sager ang. Erstatning
for uforskyldt Varetægtsarrest ell. uforskyldt
Straf kan Underrettens Domme appelleres
gennem 2 Instanser, ligesom i ældre Tid. — 3) I
Politisager er Adgangen til Indankning gjort
afhængig af Sagens Værdi ell. Bet. efter visse
nærmere Begler.
De i det foregaaende omhandlede Begler
har nærmest Hensyn til den egl. Anke, der er
det sædvanlige Retsmiddel mod Domme og
dermed i Klasse staaende Retsafgørelser.
Over for Kendelser o. l. haves et lettere og
mindre formelt Retsmiddel i den saakaldte
Kære (s. d.). Uden for Reglerne om P. i egl.
Forstand falder Spørgsmaalet om fornyet
Behandling af allerede paadømte Retssager, jfr
Genoptagelse.
K. Hch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:00:50 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/18/0772.html
