Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pace - Paceco - Pacem - Pacemaker - Pacentro - Pacheco, Francisco - Pacheco, Joaquin Francisco - Pacher, Michael - Pachino - Pachmann, Wladimir de - Pachnolit - Pacho - Pachomius - Pacht - Pacht, Laurids Vilhelm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Multipiets og endelig Motorcykler med Vindskærme,
der i rasende Fart pacede (»trak« ell.
»slæbte«) Rytterne i de lange Udholdenhedsløb. I
Amerika, har man endog benyttet Lokomotiver
som Pacemaskiner og indrettet Banen mellem
Skinnerne. Fra Cyklisme er Udtrykket P. gaaet
over i Idrætssproget og betegner altid den
Hjælp, man har ved at følge tæt efter en
anden, det være sig til Fods, til Hest eller paa
Cykle.
(A. T. L.). O. P.
Paceco [pa’t∫eko], By paa Sicilien, Provins
Trapani, ligger 3 km fra Middelhavet og har
Vin-, Oliven-, Agurk- og Melonavl, (1911) 7830
Indb.
C. A.
Pacem (lat. af pax, »Fred«), Betegnelse dels
for en lille Tavle, smykket med Gudslammet
eller en, lign. religiøs Figur, som ved
Nadvernydelsen i den katolske Kirke rækkes
Kommunikanterne til Kys, dels for den Mønt med
Frelserens Billede, som hænger ved
Rosenkransen, dels endelig for det Slag paa Kinden, som
Biskoppen ved den katolske Konfirmation giver
Konfirmanden for dermed symbolsk at antyde
de Trængsler, han nu i sit Kristenliv vil gaa
ind til.
A. Th. J.
Pacemaker [’peismeikə], se Pace.
Pacentro [pa’t∫æntro], By i Syditalien,
Provins Aquila, ligger ved Skraaningen af Monte
Morrone og har Væverier og Silkeormeavl.
(1911) 4480 Indb.
C. A.
Pacheco [pa’t∫ækå], Francisco, sp. Maler
og Kunstforfatter, f. 1571 i Sevilla, d. smst. 1654.
P. modtog gennem sin Lærer,
Rafael-Efterligneren L. Fernandez, stærk og blivende
Paavirkning fra ital. Kunst; han virkede en Tid i
Toledo og Madrid, men overvejende i sin Fødeby,
hvor han oprettede en (stærkt søgt) Malerskole,
hvor bl. a. Velasquez (P.’s Svigersøn) og A.
Cano studerede. »Dommedag« i Sevillas Sa.
Isabel regnes for hans Hovedværk; andre i
Sevillas Mus. og Katedral (ejendommelige
Konceptions-Billeder): i Madrids Prado-Mus. ses »Sta
Inés«, »Sta Catalina« (Katharina) m. fl.; han
malede gode Portrætter. Størst Bet. har han
dog som Forf. af Arte de la pintura (Sevilla
1639), en i Spanien stærkt benyttet Malerbog.
Han virkede som Inkvisitionens
Befuldmægtigede i Sager om Kunstens Emner.
A. Hk.
Pacheco [pa’t∫ækå], Joaquin Francisco,
sp. Retslærd og Politiker, f. 22. Febr 1802 i
Ecijo (Andalusien), d. 8. Oktbr 1865 i Madrid,
Journalist og Advokat, 1843 Fiskal ved
Kassationsretten, Minister 1847, 1854 og 1864. P.’s
fremragende kriminalistiske Begavelse gav ham
en ledende Stilling i Straffelovkommissionen af
1843, hans Forelæsninger Estudios de Derecho
penal (1842, 5. Udg. 1887) og særlig hans
Kommentarer til Straffeloven — El Código penal
I—III (1848, 6. Udg. 1888) — er endnu
uundværlige ved Studiet af sp. Strafferetsvidenskab og
Praksis. Af P.’s talrige øvrige Skr skal kun
nævnes: Estudios de Lejislacion y de
Jurisprudencia (1843). Ogsaa som Historiker og Digter
optraadte P. I Literatura, Historia y Politica,
I—II (1864) er hans lyriske Digte, Dramaer og
akademiske Taler samlede.
Fz. D.
Pacher [’pa’kər], Michael, tyrolsk
Billedhugger og Maler fra Bruneck, d. 1498. En
ejendommelig, længe tilsidesat, nu
højtskattet Kunstner, i hvis Arbejder sydtyske og
italienske Elementer (Mantegna) er
sammensmeltede paa selvstændig og original
Vis. Hans malede og udskaanne Alter i Skt
Wolfgang ved Ischl (1477—81) har høj
Kunstværdi, udmærket Clairobscur, flamsk
Farvefylde, sjælfuldt Udtryk og ital. Formskønhed.
Andre fremragende Arbejder (fra et Alterskab fra
Domkirken i Brixen, 1490) ses i Galerierne i
Augsburg (»Kirkefædrene«) og München; i
Nürnbergs German. Mus. »Maria’s Fødsel«; i
Salzburgs Peterstift »Den hellige Katharina’s
Formæling«. En Række Værker (saaledes
Yderdelene af Wolfgang-Altret) tilskrives som P.’s
Værkstedsarbejder Friedrich P. (Litt.: H.
Sampe, »Die Brixener Malerschule u. ihr
Verhältniss z. M. P. [1891]; W. Mannowsky,
»Die Gemälde d. M. P.« (München 1910]; K.
Semper, »M. P. u. Friedr. P.« [Esslingen
1911]; Döring„ »M. P.« [1915]; R. Stiassny,
»M. P.’s Skt Wolfganger Altar« [Wien 1919]; H.
Tietze, »M. P. u. sein Kreis« [Leipzig 1921]).
A. Hk.
Pachino [pa’kino], By paa Sicilien, Provins
Siracusa, ligger 6 km NV. f. Kap Passero og
har Ringmure med Taarne, Tunfiskeri samt
Vin- og Olivenavl. (1911) 13640 Indb.
C. A.
Pachmann [’pakman], Wladimir de,
russisk Klavervirtuos, f. i Odessa 27. Juli 1848,
Elev af Faderen og Wien-Konservatoriet,
optraadte fra 1869 ved Koncerter i Rusland og
foretog derefter Koncertrejser gennem det
meste af Europa (Skandinavien 1885 og 1888) og
Amerika. 1884 ægtede han sin Elev, Pianistinden
Maggie Oakey.
S. L.
Pachnolit [pak-], et farveløst Mineral, som
danner smukke prismatisike Krystaller, der
tilhører det monokline System. P. er en
Fluorforbindelse: NaCaAlF6.H2O; den findes i
Sprækker og smaa Hulrum, i Kryolitten ved Ivigtut i
Grønland samt ved S. Peter’s Dome i Colorado.
(N. V. U.). O. B. B.
Pacho [’pat∫å], By i Colombias Østcordillere,
1810 m o. H., 5000 Indb., Kul- og Jerngruber.
Pachomius [-’ko’-], se Pakum.
Pacht, ægyptisk Gudinde, der fremstilledes
som Kvinde med Løvehoved eller ligefrem i
Skikkelse af en Løve. Hun dyrkedes i
Mellemægypten, især nær Beni-Hassan, hvor hun
havde et den Dag i Dag ret vel bevaret
Huletempel. Grækerne antog P. for samme Væsen som
deres Artemis og kaldte Hulen for Speos
Artemidos. Man ser i Templet en Del Indskrifter fra
18. og 19. Dynasti. I Nærheden er en gammel
Begravelsesplads, hvor man finder
balsamerede Katte. De talrige Statuer af en Gudinde
med Løvehoved, der stammer fra Theben fra
Levningerne af et Tempel for Gudinden Mut,
antoges længe at afbilde Gudinden P., men det er
for en Tid siden godtgjort, at denne Gudindes
Navn ikke skal læses P., men Sekhmet.
Ægypterne havde i det hele ikke laa Guddommie med
Løvehoved. De betragtedes som helt forsk.
Væsener og havde hver sit Navn.
V. S.
Pacht [pagt], Laurids Vilhelm, dansk
Kunstner, f. i Kbhvn 23. Novbr 1843, d. 20. Maj
1912, kom først i Bogtrykkerlære, fik senere
Plads paa den kgl. Porcelænsfabrik, hvor han
arbejdede i 5 Aar, gennemgik Akademiets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
