Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Padderokkefamilien - Paddington - Paddock - Paddy - Padelletti, Guido - Paderborn - Paderewski, Ignaz Johann - Padiham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den første, utvivlsomme Padderokke optræder i
Trias: E. Mougeotii Sch. fra den brogede
Sandsten, i hvilken de indtil 20 cm tykke, riflede
Stenkerner af Stammerne og de langtleddede
Grene (Calamites remotus Brngt.) ofte
optræder i stor Mængde. I Nedre Keuper findes flere
Arter, af hvilke E. arenaceum (Jaeg.) Bronn.
er den almindeligste og bedst kendte. Denne
Art, hvis fuldstændig glatte Stamme er indtil 20
cm tyk, adskiller sig fra de andre Arter ved sine
lange, lancetsylformede Bladtænder; den 3 cm
lange, faste Bladskede dannes af indtil 120
Blade. Af denne mægtige Padderokke kender
man ikke blot Stammer og fuldstændig
bevarede Bladskeder, men ogsaa Rodstok,
Rodstokknolde, Knopper, fritliggende Diafragmer og de
store, ægformede Aks, dannede af sekskantede
Skjolde. Den indre Stenkerne (Udstøbningen) er
furet paa langs som hos Calamites, men
Ribberne er svagere og mindre regelmæssige. E.
platyodon (Brngt.), ligeledes fra Keuper, har
kortere, mere bredtandede Skeder, dannede
af 30—40 Blade. Disse o. a. gigantiske
Padderokker findes i Keuper-Kullene ved Sinsheim
(Baden), hvor forkullet E. arenaceum danner
hele Lag, i Württembergs og Frankens
Keuper-Sandsten o. s. v. Lgn. Arter af P. findes f. Eks.
ved Richmond i Nordamerika, hvor E. Rogersi
(Bunb.) danner Hovedbestanddelen af Kullene.
Med den rhätiske Formation, som
karakteriseres ved E. Münsteri (Sternb.) (findes f. Eks.
paa Bornholm, iflg. Bartholin, »Botanisk
Tidsskrift«, 1802), begynder Padderokkerne at
antage mere beskedne Dimensioner; men endnu
i det nedre Kridt (Weald) er dog E. Philipsii
Dunk. dobbelt saa stor som den største
nulevende Art; den tertiære E. procerum Heer
har omtr. samme Størrelse som E. Philipsii,
men talle de andre tertiære Arter er betydelig
mindre og svarer i Størrelse omtr. til de
nulevende europæiske Former. (Litt.: Milde,
Monographia Equisetorum [1865]; J.
Duval-Jouve, Histoire naturelle des Equisetum de
France [1864]; C. Luerssen, »Die
Farnpflanzen« i »Rabenhorst’s Kryptogamen-Flora von
Deutschland etc.« [1889, III, S. 622]).
A. M.
Paddington [’pädiŋtən], et af Londons
smukkeste Kvarterer, ligger N. f. Hyde Park, med
(1921) 144261 Indb.
G. G.
Paddock [’pädək], indhegnet Løbegaard ell.
Græsningsplads for Heste, Kvæg, Vildt.
Paddy [’pädi] (eng.), eng. Øgenavn for
Irlænderne (af Patrick, Irlændernes
Værnehelgen); Ris, der ikke er afskallet.
K. M.
Padelletti [pade’let.i], Guido, ital. Retslærd,
f. i Livorno 17. Juli 1843, d. i Rom 3. Juli 1878,
deltog i Frihedskrigen 1866, studerede fra 1868
i Tyskland, hvor han udgav »Die Lehre von der
Erbeinsetzung ex certa re« (1870). Prof. ved
forsk. ital. Univ., 1873 i Rom. P.’s sjældne
analytiske, kritiske og syntetiske Begavelse prægede
baade hans statsretl. og retshist. Arbejder; hans
Bortgang i en ung Alder var et smerteligt Tab
for ital. Videnskab. Foruden en Rk. værdifulde
Afh. skrev han det prisbelønnede Teoria dell’
elezione politica (1870), Contributo allo storia
dello studio di Perugia nei secoli XIV e XV
(1872) og Storia del diritto Romano (1878, 2.
Udg. 1886), der 1879 blev oversat og bearbejdet
paa Tysk af Franz von Holtzendorff. Ufuldendt
blev P.’s Udgave af Fontes juris italici medii
aevi (I 1877). Om sin Svigerfader A. W. Zumpt
offentliggjorde P. i sit Dødsaar Mindeskriftet
»August Wilhelm Zumpt. Zur Erinnerung an
sein Leben und seine Schriften« (1878). De af
P. i forsk. Tidsskrifter spredte statsretlige Afh.
blev under Titlen Scritti di diritto pubblico 1881
samlede og udgivne af Carlo Fontanelli. (Litt.:
A. del Vecchio i Archivio storico Italiana
4. Serie, 2. Bd, [1878], S. 488—491; E. Brusai
Revue de droit international et de législation
comparée X [1878], S. 445—53; Carlo
Fontanelli’s Fortale til Schitti di diritto pubblico
[Firenze 1881] S. VII—XLVII).
Fz. D.
Paderborn [’pa.dərbårn], By i preuss. Prov.
Westfalen, 68 km NV. f. Kassel ved den under
Domkirken udspringende Pader, Knudepunkt
for fl. Jernbanelinier, har (1919) 32095 Indb.
Efter Branden 1875 er Byen for en stor Del
genopbygget i en smukkere Form. Blandt
Bygningerne nævnes den smukke, i romansk Stil
1163 fuldendte Domkirke (restaureret 1891—93),
med dem hellige Liborius’ Grav samt
Raadhuset, genopbygget 1870—76 i den apr. Stil. P.
er Sæde for en Landsret og en Amtsret, en
katolsk Biskop, et Domkapitel, en Filial af
Rigsbanken og har et Gymnasium, en teologisk
Læreanstalt, et Præsteseminariuim, et Lærer- og
et Lærerindeseminarium, en Handelsskole, en
Kirkemusikskole og et Kloster; Garnison.
Industrien beskæftiger sig med Glas-, Sæbe- og
Cigarfabrikation, Bogtrykkeri, Ølbryggeri og
Brændevinsfabrikation, Fremstilling af Kirke-
og Teaterrekvisitter. Handelen bestaar
fortrinsvis i Frugt-, Kvæg- og Uldhandel. I Nærheden
Badestedet Lippspringe med en 21° C. varm
Kilde. — R. var paa Karl den Stores Tid en
Flække, som han 795 gjorde til Bispesæde;
den blev senere Hansestad og naaede en ikke
ringe Uafhængighed. 1604 blev den indtaget af
Biskop Theodor og berøvet sine Privilegier.
Under Trediveaarskrigen blev den flere
Gange besat af de stridende Parter.
(Joh. F.). O. K.
Paderewski [padæ’ræfski], Ignaz
Johann, polsk Klavervirtuos, f. i Podolien 6.
Novbr 1859, Elev af Konservatoriet i Warszawa,
senere af Leschetitzki i Wien, var 1879—88
Lærer ved og fra 1909 Direktør for
Konservatoriet i Warszawa; paa sine Koncertrejser
baade i den gamle og den ny Verden
(Skandinavien 1901) er han blevet fejret som sin Tids
første Klaverspiller; særlig i Fortolkningen af
Chopin’s Værker staar han uopnaaet. En Rk.
Klaverkompositioner (deriblandt en
Klaverkoncert i A-Mol) har ogsaa vundet ham et smukt
Navn som skabende Kunstner; med sine
Operaer »Manru« og »Sakuntala« er han derimod
ikke rigtig slaaet igennem. Under
Verdenskrigen kastede P. sig ind i Politikken og var endda
en Tid lang Ministerpræsident i Polen, men
efter Krigens Afslutning ofrede han sig igen
udelukkende for sin Kunst og har i de senere Aar
væsentligt opholdt sig i Amerika.
S. L.
Padiham [’pädiəm], By i det nordvestlige
England, Lancashire, ved Calder, 35 km V. f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
